S_KøbenhavnsRaadhus_1893-1905

KØBENHAVNS RAADHUS

148

Længdegalleris Brystværn, lige overfor Formandspladsen, er Uret. Medens der i den gamle Borgerrepræsentantsal kun var Plads til c. 40Tilhørere, er der her Plads til 162. Salens Opvarmning og Ven­ tilation foregaar gennem Tremmerne foroven under Loftet, under Stolerækkerne paa Gallerierne og under de faste Bænke paa Sa­ lens Langsider. — I en Beskrivelse, som Nyrop har givet af Salen, hedder det bl. a.: „Baade om Dagen og om Aftenen falder de 8Lyse­ kroner stærkt i Øjnene, og først lidt efter lidt dæmrer det høje Bjælke­ loft frem i sin mørke Trætone med nogle faa oplivende Farver og Guldstriber“ . Bag disse Ord aner man, at Kunstneren har gemt dette Bjælkeloft til allersidst, ligesom Rosinen i Pølseenden, og hvad det har kostet af Overvejelse og Beregning kan man slutte sig til, naar man i Jørgensens Dagbog under 5. Juli 1902 læser en bister Anteg­ nelse om, at Malerne har udført Prøve og gjort Overslag paa De­ korering af Loftet i Borgerrepræsentantsalen, men „da Architekt Nyrop hverken er tilfreds med Prøven eller Prisen lader han udføre ny Prøve under sin egen Vejledning“ . Men Anstrengelserne er i Sandhed blevet kronede med Held. Dette Bjælkeloft hører til det fuldkomneste paa Raadhuset. Over Væggen skraaner en Træfrise indad, inddelt i Felter og brudt af de forgyldte Knægte, der bærer de seks mægtige T væ r ­ dragere. Det er Mærkværdigheder; i 7 I/2Al. lange, c. 16“ x 20“ i fær­ dig Stand er disse Granstammer, i hvis Undersider der skiftevis er indskaaret: Ædelgran fra Jægersborg Dyrehave. —Ædelgran saaet i Aaret 1765. —Ædelgran fældet i Aaret 1895. Saadanne Kæmper har der altsaa vokset her i Landet, inden en rationel Skovdrift forhindrede, at denne Træsort blev saa gammel. Granerne blev forøvrig fældede i Nærheden af Klampenborgstationen, da Kyst­ banen skulde føres igennem.

Over Tværdragerne hviler paa langs de mindre Loftsbjælker, ti og ti. Den baade fyndige og tilbageholdneDekoration i brun­ rødt og blaagrønt samler sig hen­ ne ved Tryklejerne. Paa Lofts­ bjælkerne hviler saa Loftsbræd­ derne, dog er de nærmest Lang-

213. L y se k ro n e i B o rg erre p ræ sen ­ tan tern es Sal.

væggene gennembrudte, og mellem Tremmeværket tilføjes der — som allerede nævnt — Salen varm Luft. Ved Sammen­ føjningerne af hvert andet Loftsbrædt er der malet en Række hvide Prikker, der ser ud som Sømhoveder, og Beskueren faar derved det Indtryk, at Loftsbrædderne er dobbelt saa brede, som de i Virkeligheden er. Bredde og Storhed, Kraft og Maade- hold er i det hele taget betegnende for dette Bjælkeloft og dets Udsmykning. Nogle Anmærkninger, som Bygmesteren har føjet til B e ­ skrivelsen af Salen, fortjener at kendes. Det kunde tænkes som en smuk Skik — skriver Kunstneren —, at hver Borgerrepræ­ sentant, som følte Lyst dertil, bekostede en kunstnerisk farve- brændt Rude, af Størrelse som den nuværende Blysprosseind- deling, som anbragtes i Salens Vinduer paa vilkaarlige Steder,

214. Standlampe fra Formandspladsen.