i 8 97 h e l e B y e n r y s t e r a f Ræ d s e l ! En Angstens Dag. Endnu en Pu-t.ttsHandiing mod den
Afdøde staar tilbag«; »om vore Lacjcre vil »kl«, havde den flittig# Mand I lemgere Tid *ihejt faa H ØjtilH, ty ti Sjntaii at /¡rrt ttrtth. Den Afdøde havde næsten fuldendt sir» Bog Of bar Manuskript«« hos tig. Om Kannibnlerae lur forsøgt at »da Bogen, »ides ikke. Rimeligt er det, at de tur prøvet paa det, men ikke liar kunnet fordøje den. Den fandtes lidt laset i en Krog af Værelset. Den nt nu Line ud givet med et Forord af den udmærkede Sprogmand Prøt Kl. Ny,af. • S IlM lla s e B . Hrad vil der ska med de tre Vild«? Efter hvad vi erfar«, vtl de Uive tiltalte for overlagt, men ikke forsætligt Mord i Forbindelse med Kannibalisme. Paa den anden Side talte vi i Gaar med en saa fremragende Højesteretssagfører sotn Hr, P. G. C. Patrun; ban erklærede, at han gærne -vilde paaUge sig Delcn- soratet for de tre Mordere, ^og at han næsten turde ganntire dem, at han skulde faa dem iukendt paa Grund af manglende Retsbevidsthed. Vi haaber ikke, at dette skal lykkes Hr. P. Q. C Pat, un. Det vil du ved let kunne skabes et fatligt Præcedens, som naarsomhelst kan komme til at gaa ud over Enhver af os Andre. Ejnar. Scheel-Vandel lever! En kaad Spøg, der har moret mange - og ikke mindst Offeret selv. 27. April. 1 Dag kaldte »Politikerne atter Scheel-Vandel til Live ved at lade Tryllekunstneren Georg Kjeldsen trylle ham frem af den nystrøgne høje Hat. Der fortælles, at Hr. Kjeldsen sam lede Knoglerne af Scheel-V/andel sammen i Hatten, bredte sit røde Silkelommetørklæde derover, og fremsagde nogle Trylleformularer — og saa var Cirkus-Sekretæren spil levende igen. Scheel-Vandel selv tager Sagen med et stort Smil og be tragter den som et Plus til hans Popularitet. løvrigt skal Hr. Scheel- Vandel i Forvejen have været un derrettet om, at Artiklen om hans sørgelige Endeligt vilde frem kom me. Artiklen siges at være skrevet af »Politiken«s unge Medarbejder, Hr. cand. mag. Vald. Koppel.
(Synges paa M elodien: »Nu skal du ha’ din varm e Mad«). E nd aned Byen intet ondt, men sov saa trygt og glad, kun T rykmaskinerne løb rundt og stabled Blad paa Blad. Og Koner Blade hented, mens andre Koner vented det Blad, hvori stod prentet Scheel-V andels bitre Død. Stakkelens Død var ikke let, han var desværre blevet ædt, ædt op af Menneskeædere, oh, de Forrædere! D en første, som Artiklen saa, det var den stærke Mand, Bech Olsen bleg i Sengen laa og raabte svagt paa Vand. Hans Kone slap en Strimmel, hun strøg — og raabte »H immel, Bech, er du blevet svimmel, hvad vil du dog med Vand?« Olsen ned under Dynen krøb, skælvede som et Espeløv: »Tænk nu, om de kan spise m er’ og ta er mig som Dessert!« H ans Bech han standsede sin Dans, og Bielefeld sin Sang, Carl Price købte straks en Krans paa Grund af Lediggang. Folk græd i Omnibussen, det gjorde da Riis-Knudsen, en Mand, der tog Kantussen, han maatte ta e den om; Abrahams flot til Schrøder sa’e: »Skal vi en Æske sammen ta’e, dersom da Vilhelm Petersen vil være med om den.«
Den spøgefulde Artikels Forfatter, cand. mag. Vald. Koppel. F olk sagde Bladet af en masse i hundredtusindvis, der var da to fra Højbroplads og en fra Jægerspris. Mens ædle Kvinder segner, og Mænders Kinder blegner, kun En, kun En — kun Einar lo højt — det fule Bæst. Du skulde haft din varme Mad; havde det være mit, det Blad, havde du faaet din varme Mad, du gudsforgaaene Rad! (Blæksprutten.)
Der er servereti
67