S_Københavnerliv_1894-1912
isite^bösiäs!
fôfMfjjKÜ
àÉaà
M
S
'
■*>»*“
*R***
591972219
S I 0 9 3 9 4 1 B r
EX LI BR 13
K Ø B E N H A V N S P A A D H U S - B IBL IOTEK EH
&
f e
KØBENHAVNERL IV
KØBENHAVNERLIV 1894-1912
Gemt og Glemt i Alvor og Skæmt
af Axel Breidahl og Axel K jeru lf
HASS I NG
t f . /
KØBENHAVNERL IV 1883-1937 ©Alfred G. Hassings Forlag A/S, 1938, 1967. Nærværende 2. udgave er udført som fotograiisk optryk efter 1. udgaven 1938. T rykt hos S. L. Møllers Bogtrykkeri, København 1967. P rinted in Denmark.
1894 Koraa p i M usiken ----
Palækoncepterne begynder. Det er allerede for længe siden slaaet fast, at Carl Nielsen er et af vore største, maaske det største Talent mellem vore unge Komponister. Kun 28 Aar er han, og Søn af en fattig Landsbyspillemand paa Fyn. Han er en lille, næsten uanselig Person i Havelock, et klejnt Drengelegeme med et blegt Barneansigt, men han h a r ildfuldt skinnende Øjne. Carl Nielsens første Symfoni. i 4. Marts. Igaar Efterm iddags indlededes de af Musikforlaget Wilhelm Hansen arrangerede Søndags-Koncerter i Koncertpalæets store Sal. Der var stor Tilslutning, og forhaabentlig vil disse populære Koncerter til billige
Carl Nielsens nye Symfoni i G-Moll er hans første større O rkester arbejde, men Carl Nielsen h a r med dette Arbejde paa det skønneste ind friet de store Løfter. En Debut paa Operaen. Frk. Emilie Boserup som Margrethe. 10. Maj. laftes debuterede en ung Elev af Fru Kel ler, Frk. Emilie Boserup, som Margrethe i Boito’s » Mefistofeles* paa Det kgl. Teater. Frk. Boserup har allerede gjort sig bemær ket ved et Par af Cæciliaforeningens Koncer ter. Hendes lyse Stemme har en smuk Klang og stor Fylde, hun sunger meget musikalsk og har dertil et fordelagtigt Sceneydre, saa Debu ten tør betegnes som meget lovende.
Violinisten Peder Moller, som med sine 17 Aar har vakt Opsigt ved sin D ebut. 17-aarig Violinist med store Evner. Den unge Peder Møllers opsigtvækkende Debut. 28 . April. Kgl. Kapelmusikus Hilmer havde iaftes ind budt en lille Kreds af Venner til at høre en Elev, den 17aarige Peder Møller, spille. Peder Møller er en Søn af en landlig Musikant ved Hjørring, og Hr. Hilmer har i 5 Aar spillet med ham. Resultatet var f o r b l ø f f e n d e . Større Overraskelse har den musikalske Ver den ikke haft i mange Aar. O m d e n M a n d i k k e b l i v e r e n s t o r V i o l i n i s t , d a e r d e r i n g e n m u s i k a l s k R e t f æ r d i g h e d t i l .
Den unge 28-aarige Violinist Carl N ielsen.
P riser slaa an og vise sig værdifulde for vort Musikliv. I Spidsen for Or kestret stod Hr. Joachim Andersen, og for første Gang spilledes Carl Nielsens første Symfoni i G-Moll.
i \
Kapelm ester Joachim Andersen, forfra og fra Ryggen. Bemærk K apelm esterens
Frk. Em ilie Boserup (senere Fru Ulrich) aom
ulastelige Nakkeskilning.
M argrethe i B oito’s »M efistofeles«.
5
<8 9 4
— Det storpolitiske Forlig! — Forlig mellem Højre og Moderate, men femten Moderate springer fra. Bevillinger til Forter og Fæstninger mod at Ministeriet Estrup gaar. Voldsom Harme i Oppositionen mod de frafaldne Venstremænd, der har muliggjort Forliget. Ophidset Debat i Folketinget. 4. April.
lll De Moderates Fører 1 F r e d e B o j s e n har i | de forløbne Maaneder I holdt Møder med sine | Meningsfæller og fore- | lagt dem Generalavdi- i tør S t e f f e n s e n s paa j Højres Vegne formule- | rede Grundlag for et i storpolitisk Forlig, hvorved Provisorierne 1 bortfalder. Bojsen op- 1 naaede Tilsagn om Mi- i nisteriet Estrups Af- 1 gang, men intet Løfte 1 om et Koalitions-Mini- | sterium. I
Bojsen indledede med kort at anbefale Beslutningens Vedtagelse. J. K. Lauridsen: Denne Rigsdags beslutning er saa naiv, at den næsten er genial. Det er det mærkeligste Aktstykke, jeg nogensinde h a r set. Ingen Institution i Verden behøver at tage Hensyn til denne Rigsdags beslutning. Alberti: Jeg vil stemme imod. Ju ridisk h a r denne Beslutning ingen bindende Betydning. Forfatnings kampen vil af sig selv komme igen. Et Brud paa Tro og Love. J. C. Christensen, Stadil: Jeg hæv der, at hvad Bojsen og Neergaard h a r gjort sig skyldige i ved det F o r lig, de h a r afsluttet med Ministeriet, er et fuldstændigt Brud paa T ro og Love overfor Vælgerbefolkningen. (Stærke Hør.) Neergaard: Jeg h a r sagt, at under det provisoriske System vilde jeg al drig gaa med til Bevillinger, der kunde betyde en Underkastelse un der Provisoriet. Det hævder jeg ved-
Den unge V enstrepolitiker I. C. C hristensen- Stadil, der gaar saa kraftigt im od Forliget.
varende. Vi e r nu ude af det p rov i soriske System. J. C. Christensen: Det benægter jeg paa det bestemteste. Bojsen forsvarer Forliget. Bojsen: Hvad der er sket nu, er kun det, at vi fra Lovbruddet igen er komne ind i Forfatningen. Jeg fo r sikrer Dem, mine H errer! n a a r De h a r sundet Dem lidt, skal De sande, at det er et stort F rem skridt, vi h a r gjort. (Hør, Hør — L atter og Uro.) I. C. Christensen rykker frem med det grove Skyts. J. C. Christensen: Ord, d er frem kommer fra Mænd af Æ re, lægger jeg megen Vægt paa. Men disse mo derate H errer, d er h a r tillagt deres egne Ord til Vælgerne saa ringe Be tydning, nej, disse H errers Ord til lægger jeg ingen Vægt. N aar de nu idag have ført deres Sag igennem^ gjorde de smukt i, hvis de lod en af deres O rdførere, f. Eks. det ærede Medlem for Præ stø Amts 6. Valg kreds (Bojsen), som jo er Teolog, kalde Menigheden sammen til Aften sang ovenpaa og bad ham præke om et Ord, som sta ar i Peders Brev! og som lyder saaledes: Hunden ven der sig til sit eget Spy. Forliget vedtaget! Forliget blev derefter vedtaget med 53 Stemmer mod 37. Hørup melder sig fra! 15. Maj. P aa et Møde i G aar i H avdrup e r klærede Hørup, at han ikke vilde stille sig som Folketingskandidat. Han betegnede Forliget som en Skam og Ulykke.
D er var tom t i S n ap stin get under F orligs-D eb atten i F olk etin get.
l 8 9 4 — Kjøbenhavn er en livlig By —
Batalje paa Dagmartheatret. Martinius N ielsen bærer Scene- insplcient Heiberg ud. 1. Maj. Under Prøverne paa Dagmar- th eatret er det kommet til en Strid mellem Sceneinspicient Heiberg og Skuespiller Martinius Nielsen. Skuespilleren krævede Ro til at spille, og da han ikke fik den fo r nødne Fred, bar han Hr. Heiberg ud af Scenen. Professor Riis-Knudsen h a r forlangt, at Hr. Martinius Niel sen skulde give en Undskyldning, og da han h a r nægtet det, er han fore løbig suspenderet fra Theatret. I en Redegørelse om Bataljen sk ri ver Hr. Martinius Nielsen: Ganske roligt lagde jeg min venstre Haand om Halsen paa ham og min højre Arm om hans Liv, og idet jeg sagde: »Kan De ikke andet end genere Skuespillerne, n aar de skal spille Komedie, saa skal De minsandten ud«, flyttede jeg ham sikkert og stille, som vilde jeg have flyttet en Stol, saa langt bort, at Adgangen til Scenen blev uhindret. Professor Riis-Knudsens vilkaar- lige Dom besvarede jeg ikke med at ansøge T heatret om Afsked — The atret kunde nemlig ikke afskedige mig — men ved at opsige Theatret, der var bundet til mig i 4 Aar endnu, idet jeg som æ rekæ r Mand proteste rede mod at modtage en Dom, der afsiges i en Sag, hvor man h a r næg tet at høre m in Fremstilling og F o r klaring. GustavEsmann overfalder i i Dr. Edv. Brandes med en Ridepisk. | ! EtOptrinpaaHelsingør Banegaard. | | 12. Juni. S I Igaar Morges paa Helsingørs Bane- i gaards Perron, umiddelbart far Togets 8 ] Afgang til Kjebenhavn, blev Dr. Edv. | l B r a n d e s overfalden af Hr. G u sta v | 3 E sm a n n . 1 Idet Dr. Brandes gik ud paa Perronen g 2 med begge Hænder fulde af Bagage, gik | 3 Hr. Esmann løs paa ham under Raabet: 8 s »Forbandede Jødeschmaus« og rettede g s med en Ridepisk et Slag mod Dr. Bran- a 3 des Arsigt. Slaget ramte kun Hatten, g | og Dr. Brandes, der kastede alle sine | Pakker fra sig, slog nu løs paa Hr. o \ Esmann. Der opstod et kort Haand-1 I gemæng, under hvilket Hr. Esmann ^ j paadrog sig flere blødende Skrammer s \ i Ansigtet, medens Dr. Brandes ikke S 3tilføjedes den fjærneste Molest. § I Tililende Jernbanemænd fik skilt de S 3 Kæmpende, og Hr. Esmann, der ved-1 3 blivende raabte »Jøde« og »Jøde- § a schmaus«, førtes bort af Politiet, som a 3dog lod ham rejse til Kjøbenhavn efter 8 3 at han havde opgivet Navn og Adresse. | *sxsx*røsaa
E t af de travleste Steder i K jøb en havn: A v isp o stk o n to ret i L øvstræ de,
Der udbringes næsten 30.000 Aviser daglig i Kjøbenhavn!
samme Klokkeslet, naar Morgen bladene skulle af Sted. . . . Men hvorledes vil det gaa, naar man tænker sig 10 Aar frem i Tiden med en Tilvækst svarende til de sidste 10 Aa r? Theater-Forlovelse.
Naar man ret til have et Bregreb om Fremgangen i Postb esørgelser, faaes dette bedst i Avispostkontoret, hvor Ekspeditionerne ere bievne for doblede adskillige Gange i Aarenes Løb, medens Udvidelsen af Loka lerne indskrænker sig til, at man har faaet Raadighed ogsaa over en Stump Stueetage i Bagfløjen ud mod Løv stræde, hvortil hele denne Afdeling er henlagt. En kolossal Stigning paa 10 Aar - Man kan faa et Begreb om Frem væksten, naar man erfarer, at i Aa- ret 1882—83 besørgedes der her 7,799,568 Dagblade og 4, 688 ,298 Uge blade i alt 12,487,866 Eksemplarer; men ' i Aaret 1892 besørgedes der 13,696,942 Dagblade og 14,175,779 Ugeblade, i alt 27,872,721 Eksempla rer. Man har altsaa i de 10 Aar en Stigning, der er ikke saa lidt over en Fordobling. Men et Billede af denne Travlhed, der til visse Tider i Døgnet hersker i Avispostkontoret, faaer man allige vel bedst ved at tænke paa en Bi kube med Sværmning to Gange dag lig. Travlheden kulminerer ved 5- Tiden om Eftermiddagen, naar Af tenbladene ekspederes, men den er heller ikke ringe om Morgenen ved
Den purunge Skuespillerin de ved Dag- m artheatret, Frk. Anna Halberg er bleven forlovet med Hr. Otto L arssen , en yngre Broder til Fru Oda N ielsen . Frk. H albergs G ifterm aal er næ r forestaaen de, og hun vil sn art optræ de som Fru Anna L arssen.
7
i89 4
Aarets nye Damenwder
Smaa R a f f in em e n t e r . Cigaretter med Blom sterblade og Hosebaand med Firkløver. Det er ikke moderne med Ciga retter med Kork, Guld eller Sølv spids i Aar, nej, det skal være Blom sterblade, Violer, gule og blegrode Roser. Det ser nydeligt ud, da Blom sterbladene har beholdt deres op rindelige Farve. Man kan ikke finde finere Gave til en Dame end en saa- dan Buket f i n - d u - s i è c l e . Ellers er det forresten Mode i Aar, at Herrerne sender deres Dame et S t r ø m p e b a a n d , som bæres un der venstre Knæ. De lækre Hose baand, som naturligvis kommer fra England, er af svært Moirésilke i lyse Farver, den flotte Sløjfe sam menholdt med et Firkløver af Guld eller Ædelstene; de ligger i flade Fløjlsæsker, hvor paa Damens Navn er trykt. Nyheder fra London og Paris. D et er London og Paris, der dik- terer Aarets nye Moder. Hos Marshall & Snellgreve i Oxford Street
Magasin du Nords nye statelige B ygning paa K ongens N ytorv.
Magasin du Nord h a r nu aabnet sit nye, store, flotte Hus paa Kon gens Nytorv, og Kjøbenhavn h a r dermed faaet et Stor-Magasin i Lig hed med »Au bon marché«, »Prin- temps« og »Louvre« i Paris. Arkitekterne Glæsel og Alb. Jensen h a r forestaaet det store Bygnings værk, der er en P ryd for vor By, og det er med Stolthed, at Firmaet Wessel ledet øverst til højre, er det nye Bluseliv kaldet »Josephine« efter Napoleons skønne Gemalinde. Til smaa Middage eller i Teatret er det anvendeligt. Det er syet af Atlask i livlige F arver, derover e r lagt Tyli broderet med Pailetter og Zequiner, Udskæringen indrammes af en Tylls- pibe. Bæltet og Æ rmebaandene er af Metalbroderi. Æ rm erne i disse Blu ser er gigantiske, hæftet op h er og der. De ny Handsker er skaarne i et Stykke og føjer sig sindrigt efter Haanden. De mest yndede er af sort ru Skind med grønne, lilla eller gule Syninger. i London kan man finde en Forsmag paa Aarets Nyheder. Her er f. Eks. et meget fikst Fichu, det firkantede Stykke af broderet Tyil er sat paa appelsingult Silketøj, af samme Farve er Baandet, der sammenrynket med smaa Mellem rum løber rundt om Halsen. Det brede Baand er derimod rødt og bleggult changeant, det ender i Sløj fer paa Brystet, og derfra falder en bred Knipling ud over Skuldrene. En anden Mode, som ses paa Bil E t K ig ind i d en im p on eren d e flotte M idterhal. E t fikst Sp ad seretoilette — n y e ste M ode. 8 Vimmelskaftet ikke til at Et nyt Storstads-Træk i Strøgets Fysiognomi. Jorcks Passage aabner. kende igen! Kæmpe-Damen Frk. Angelika. væsentligst til Forretningsbrug med 20 Butiker. Af store Lejere kan næv nes Kjøbenhavns Telefonselskab, som til Anbringelse af sit udstrakte Traad- net h a r opført et mægtigt Taarn af Jæ rn til en Højde af 55 Alen over Gaden. N aar det her, hvo r saa at sige hver Kvadrattomme h a r en betydelig økonomisk Værdi, i saa heldig Grad er lykkedes at faa kunstneriske Hen syn gjort gældende ved Siden af de økonomiske, tilkommer Æ ren herfor Arkitekten, E tatsraad Dahlerup, og Bygningens Konduktør, Arkitekt Ro sen, samt først og fremmest Bygher ren Grosserer Jorck, efter hvem Pas sagen h a r faaet Navn. 15. Juli. Medens Strøgets Asfaltering nu skrider rask frem — sidst er Højbro plads bleven asfalteret —, er man nu i Færd med ud for den n y Jorcks Passage i \immelskaftet at lægge Træbrolægning. Passagen aabnedes i Gaar for Fodgængere. Foreløbig er den træbrolagte Strækning afspærret for Køretøjer, indtil Cementen mel lem Træstykkerne har opnaaet større Fasthed. Og saa faar vi Træbrolægning. Et storslaaet Syn i Vimmelskaftet. stæ rk Datter. Allerede da Barnet var 3 Aar gammelt, gav det forbau- sende P røver paa Legemskraft. Tunge, antike Møbler, som faldt Voksne tunge at løfte, løftede Barnet uden nogen Anstrængelse. I 15 Aars Alderen v ar Angelika en for sin Skjønhed, Størrelse og Styrke be røm t Dame. . . . Da hun i 19 Aars Alderen befandt sig paa Rejse fra Florentz til Potenza med sin F ader og sin Forlovede, blev det lille Sel skab i Nærheden af Abruzzerne over faldet af kalabriske Banditter. Den gamle H erre blev bunden, men An- gelikas Forlovede døde, blødende af mange Saar. Den unge Kæmpekvinde havde i stiv Lethargi været Vidne til det grusomme Skuespil . . . nu brød hun med Kæmpekraft et i Nærheden staaende Cyprestræ af og drev d er med de af Skræk lammede Røvere paa Flugt. . . . For at udløse hendes F ader af hans Fangenskab fattede den ædle Pige den heroiske Beslut ning at gøre sin Skønhed, sin kæmpe mæssige Kraft og Størrelse til Kapi tal. . . . Ved Siden af en dygtig Im presario h a r hun siden aen Tid gjort en Tourné, fortjent mange Penge og overalt erhvervet sig baade det udvalgte og det store Publikums Gunst. Med særdeles Højagtelse Impresario. Frøken Angelika blev født den 17de Maj i Florentz. Hendes Fader, Luigi Gazollo, v ar en velagtet og godt situeret Kunst- og Antikvitets handler, hendes Moder en i vide Kredse for sin Skønhed og sin gra- tiøse F igur bekjendt Dame. Desto mere forbauset blev de gode Borgere i den skønne Stad Florentz, da den fintbyggede Dame skænkede sin Mand en undtagelsesvis stor og Vimmeiskaftet. Det 19de Aarhundredes giørste Kontraster, Frk. Angelika, Den skønne Ftorentinerinde, samt M i n i a t n r - D v æ r g e n e A n n e o s , S i l v i u s , P ik o * l o m i n i og P r i n s e s s e F n o z i n a forevises l i v e r D a g ; fra K l. I I F o r m . til K l . 11 A f t e n . E n t r é 1 s te P l a d s 5 0 O ro . 2 d e n P l a d s 2 5 © r e . Jo rck s P a ssa g e i V im m elskaftet. Med stigende Interesse h a r Strø gets P rom enerende fulgt Omdannel serne i Vimmelskaftet, hvor man nu i længere Tid h a r væ ret i Fæ rd med at danne en Passage ud mod Skin- dergade. Oprindelig forstod Publi kum ikke, hvorom det egentlig drejede sig; men efterhaanden er det kommet til K larhed over, at man h er virkelig sta ar over for et Stor stadsforetagende, der vil faa en frem skudt Plads blandt Seværdig hederne i Frem tidens Kjøbenhavn. Passagens Byggegrund e r samlet af 5 Ejendomme, alle gamle og daar- lige Huse, d er beboedes af over 50 Fam ilier. Passagens Bredde er 12 Alen, om trent som Sværtegade, dens Længde ca. 50 Alen. Den indrettes Gycle Ridehus paa Wsdrofflund. I Forbindelse med minrelrenom- merede Gyclekøreskole paaWodroff- lund bar jeg fra 1ste Novbr. i Salen indrettet et Cycleridehus, der anbe fales ærede Cyclister, som i den for Cyclesport ugunstige Aarstid maatte ønske daglig Motion. Indmældelser modtages i S p o r t s f o r r e t n i n g e n , 78, INerrevoIdgade 78. Peter Sørensen. Grosserer Carl Reinhardt W aldem ar Jorck, som har bygget »Jorcks Passage«. 9 1894 Kgl. Theaters Tourné udvist af Sønderjylland Krav om officiel Undersøgelse. 24. Juni. I Berlin kender man intet til Ud visningen af Det kgl. Teaters Skue spillere. Baade i den tyske Hovedstad og i K jøbenhavn vækker Affæren stor Opsigt, ikke m indst fordi det kun h a r drejet sig om Opførelsen af en harm løs Vaudeville. Den tyske Presse vender Spørgs- m aalet og siger: Hvad vilde man sige, hvis noget lignende hændte tyske Kunstnere i Udlandet? Bis- marck-O rganet »Berliner Neueste Nachrichten« stiller Krav om en officiel Bedegørelse. Den almindelige Opfattelse er, at Borgmester Chemnitz’ Udvisnings dom ikke er tilstrækkelig begrundet. Turnéen er nu taget til Ribe, hvor den modtoges med Ovationer og fulde Huse. Flere Vognlæs med Søn derjyd er er over Grænsen kommet til Ribe. Moder og Datter i samme Stykke. 19. Marts. Ved F ru Marie Müllers Benefice iaften paa »Folketeatret« faar man F ruens purunge D atter Frk. Betty Müller at se i »To Rivalinder«. Hvem er yngst og smukkest? De to Damer er saa skønne, at de intet risikerer ved Spørgsmaalet. D e udviste kgl. Skuespillere: Siddende Fru Emm a N ielsen og Hr. Christian Zangenberg, staaende fra venstre Fru Soffy M antzius, Hr. Møller, Hr. Peter Gradmann, Hr. Poul N ielsen og Hr. Karl M antzius. teller vilde huse Turnéen. Da T u r néen kørte til Banegaarden, blev Vognene gentagne Gange standset, og Blomster tilkastedes de Danske. Perronen var fuld af Mennesker, og h er fik de Udviste overrakt Buketter af unge Piger. Stiftsfysikus Magius udbragte et H u rra for de B o rtd ra gende. Der fandt ingen utilbørlige Demonstrationer Sted. Udenfor Mathiesens Restauration, hvor Skuespillet skulde have været opført, patrouillerede Politi. Mathie sen havde, hævder Borgmester Chem nitz, ingen Ret til at lade opføre danske Skuespil eller Komedier. Opsigtvækkende Udvisning. De kongelige Skuespillere trues med Arrest, hvis de ikke rejser. Haderslev, 10. Juni. Det kgl. Teaters Skuespillere, F ruerne Emma Nielsen og Soffy Mantzius og H errerne Zangenberg, Mantzius, Poul Nielsen, Gradmann og Møller ankom i Middags fra Assens til Haderslev for at give deres be budede Forestillinger. Skuespillerne blev ved Havnen modtaget af Politi og stævnet til Møde for Borgmeste ren paa Raadhuset i Efterm iddag. Her modtog de alle Udvisningsordre og skal med Politiets Ledsagelse sen des over Grænsen Søndag Middag. Turnéen skulde Søndag have op ført Heibergs »Nej« hos Teaterejer Mathiesen, og paa Spørgsmaal om, hvorvidt Skuespillerne stod fast ved deres Forsæt, svarede de, at det maatte de i Henhold til Kontrakten. Derpaa dekreteredes Udvisningen. Hvis nogen ikke efterkommer Or dren, bliver de øjeblikkelig arreste ret. Mantzius forlangte af Borgmester Chemnitz, at h an skulde begrunde Udvisningen. Borgerne tilkaster Skuespillerne Blomster. 12. Juni. Borgmesteren erklæ rer, at han h a r udvist de danske Skuespillere, fordi de skulde spille Komedie. Ingen HoFrk. B etty Müller (senere Fru Betty Nansen). Fru Marie Müller (senere Fru Marie Ring). 10 ©er rides og cykles og løbes om Kap 1894 Ingemann Petersen b live r V e rd e n sm es te r Observer. Observer. I. P. M ü lle r fo rdunk lede C yk lis te rne . K o n k o rt T id M ham A . Sham a » 6. Juni. Løbene, som Klubben Cyklisten igaar havde arrangeret i Samarbejde med Københavns Fodsportsforening, blev overværet af 3—4,000 Menne sker. Fodvæddeløbene var ved at fordunkle Cyklevæddeløbene, hvil ket ikke m indst skyldes cand. phil. Løjtnant I. P. Müller, der er 27 Aar, usædvanlig kraftig og harmonisk bygget, en meget alsidig og dygtig Sportsmand, der h a r vundet sine første Laurbæ r som Roer. Han var 3. Aare paa Københavns Roklubs berømte Hold i 1889, nu er han ubestridt Mester i Fodvæddeløb paa alle Distancer lige fra en halv Chr. Ingem ann Petersen paa Banen i Birm ingham . 9. Juni. Baa Banen i B irm ingham h a r den danske Cyklerytter Christian Ingemann Petersen vundet Mester skabet over 1 Mile. Nr. 2 blev Eng lænderen Betts og Nr. 3 Osborne, England. Det er den fineste og mest efter tragtede Mesterskabstitel i Verden, vor Landsm and h a r vundet. Dansk Bicycle Club lader til Inge mann Petersens Æ re fremstille en Guld-Mesterskabsplaquette udført af B illedhuggeren Hans Tegner. AT LA 5 I FOUND. Vimmelskaftet 47. E n t r é 2 5 P r e . E n t s c 2 5 D r e . Hest e lle r Cyk le . Spændende Væ dde rid t paa T ra v e rb a n e n . 17. September. Prærierytteren the cowboy Texas-Jack gav igaar Opvisning paa Charlottenlund Traver bane, som var fyldt til sidste Plads Første Nummer var en Match paa 30,000 Meter mellem Texas-Jack til Hest og Cykle- rytteren Schubert fra Hamburg. Hesten og Rytteren vandt. • Charlotten lunds T raverbane . Løjtnant I. P. Muller. engelsk Mil til 10 danske Mil. Tiltrods for, at han er meget svær af Legemsbygning, hævder han sig som den hurtigste, vel nok fordi han h a r indført den engelske Stil. Af Cyklisterne var unge Schrader bedst, han slog baa- de Schannong og Viggo Larsen. Sammen med Koch er han den, der nu staar Svend Han sen nærmest. S tn d a j d en 10. Soiitbr. K l. 4. S tor Konkurrenee-Maleh. 30,000 Meier mellem Heste og Bicykle-Ryttere. B en a m erik an sk e P ræ riero tter T C X S I S J f t C; S i 0g døn hen Kjøbsuhavn vølbøkøndte HilDdFt fra Ham borg Etter Vædderidtet finder en »tor ©I C S tlllifl§ Sted af i»e «vrige P la d ser 0 ,50 » re . og fana hos E m il B ergin anu , H ovedvngtngad« 1, A dam ved flv n ll og B en n ed erlan d sk e TobaksH U al, O stergade 15. L.llelpmerne ved Indgangen er: Tribune og Sadleplnds b r . 3,00, 1ste Hads Si,OO, -døn Plads 1,00 OK de øvrige Pladsør 0,50- _ _ , _ „ A lle M edlem m er a f B ct dannkc T ra v scl.k n b g V l f S . k ar gratin Entre5. te ls tn P la d s 1,75, Siden P lads 0 .7 5 . Den liaarbevoksede Kvinde v i s e s h v e r D a g f r a 1 0 - 1 0 . Nygade 1. 1. Plads 35 Øre, 2. Plads 25 Øre. Børn 15 Øre i 8 9 4 'Kronprinsparret fe jrer Sølvbryllup Der flages og fe s te s over den ganske By. 29. Juli. Saa oprandt den store Dag. Igaar Morges blev Kronprinsparret modtaget med Sangerhilsen paa Ama lienborg, og Dagen igennem er Gratulanterne strømmet ind. Ved Middagstid aflagde alle Rigsdagens Medlemmer Besøg. Hele Byen var præ get af Festen, aldrig har man set saa mange lys klædte unge Damer i Kø benhavn. Ved 7-Tiden fandt Kon gens Taffel Sted i Christian den 7des Palæ. Her modte Kronprinsesse Louise i en creme Atlask pointe, gar neret med creme Silkegace, som var ivævet romerske Perler. Kronprinsparret kører gennem den illuminerede By. Kl. 91/« om Aftenen kørte det kongelige Vogntog fra Amalienborg gennem Byen. Den vældige Kortege kørte udover Langelinie, ind over Dronning Louises Bro, hvor Kronprinsparret maatte føle sig som værende i et kø benhavnsk Venedig, og saa tilsidst ind gennem Strøget og tilbage til Slottet, stadig hilst af Jubel. Kl. l P h slukkedes alle Lys, kun Tivoli bød efter Midnat velkommen med aabne Arme, og ved et sidste Glas i den milde Nat sluttede Københavnerne den store og vellykkede Fest- dag. Til Lykke, Kronprins! 28. Juli. Byen er i Festdragt. Igaar aabnede Kronprinsparret den egentlige Sølvbryllups fest paa Amalienborg med Modtagelsen af en endeløs Række af Deputationer. Prins Heinrich og Kong Oscar fik igaar en festlig Modtagelse i Havnen. Da Kronprinsen og hans Døtre op ad Dagen var ude for at se paa Festforberedelserne, laa nogle Brolæggere og udbedrede Brolægningen, og en af dem raabte: »Maa vi ønske Dem til Lykke, Kron prins!« Som Tak fik Bro læggersvenden 30 Kroner. * Ved Kronprinsens Palæ opfores en Træhal, hvor K ronprinsparret den 29. modtager cirka 1000 Gæster. * Udenrigsministeren h a r udsendt 300 Indbydelser til en Middag i Anledning af Kronprinsparrets Sølv bryllup. * En K urér fra Czaren af Rusland har overbragt Kronprinsessen og Prinsesse Marie en Mængde pragt fulde Stoffer, der skal anvendes til Kjoler ved Sølvbrylluppet. * Sølvbryllups-Komiteen meddeler, at det ved Bidrag fra ca. 21,000 Bidragsydere hele Landet over til vejebragte Sølvbryllupslegat vil blive ledsaget af en Adresse, hvis Bind komponeres af Blomstermaler Hermansen. Adressens Forside, der ligesom Bindet holdes i Rokokostil, udføres i Farver og Guld af Akva relm aler Soya-Jensen. af deres otte B ørn. Ø verst Christian, f. 26. S ep tem ber 1870, derunder Louise, f. 17. Februar 1875, o g Carl, f. 3. A u g u st 1872, tilven stre for Sølvbrudeparret Inge borg, f. 2. A u gu st 1878, tilhøjre Thyra, f. 14. M arts 1880, nederst i M idten Harald, f. 8. O ktober 1876, til v en stre Gustav, f. 4. M arts 1887 o g tilhøjre Dagmar, f. 23. Maj 1890. K ronprins F red erik o g K ron p rin sesse L o u is e om g iv et Eneste veltrufne, ny modellerede Buster a f Kronprinsparret, 23 Tommer høje, Pris pr. Butte 8 Kr.. fi»i kan fr« T o g n a re ilis E ta b lis s e m e n t fo r K u n st-G ib sa fs tø b o iig , F rcd erik .b o rg g a d e 5». K Jab cn h avn K . Nu*. Til Sølvbryllnpsfesten den 28. Juli ^tlkjes smaa Dawpbaade ffa Kl. 6—11 Aften til Selskaber, der ril overværo fJUmiuationen paa Indre Rheden. Akkord derom paa JBugserselskabernes Siontor, Åmaliegado 35 Stuen, Dagen forud. Som og Billetter h Kr. 1,00 kan erholdes om Aftenen ved Dampbaadene paa Toldboden. 6453 12 i 8 9 4 - og Byen vrimler med fremmede Fyrste-Gæster Offlcleile Bekendtgnrelscr Bekendtgøre lse fra Politiet. I Anledning af en eventuel I lln - m ina tion lier i Staden den 28. Juli bringes i Erindring Bestemmelserne i § 12 i Loven af 15. Maj 1868 om Brandvæsenet i Kjøbenhavn og i § 49 i Politivedtægten, hvorefter der il»ke uden P o litie ts T illa d e lse maa illum in e r e s m ed F a k le r e lle r B egk ran se, og Ingen uden M agistraten« S am tykk e maa opbryde S teub roen eller foretage nogen Gravning i eller anden For andring ved oifenlig Gade. Vej biler Plads. Det tilføjes derhos, at Til ladelse til at illuminere med Beg kranse eller med Talg- eller Stearin fakler ikke vil blive given for de Gaders eller Pladsers Vedkommende, hvor der onder Illuminationen vil kunne ventes stærk Færdsel, og at Tilladelse til at illuminere med Beg kranse overhovedet kun vil blive given ganske undtagelsesvis. Kjøbenhavns Politikammer, den 12. Juli 1894. Engen P e te rsen . Prins Christian er blevet ivrig Cuklist. lgaar, midt under Solvbrgllupsfesterne, var Prinsen paa cl hængende Haar kommen til Skade i Gothersgades Yogntrængsel. Han kom korende paa sin Cykle i Snorefrakke og hvide Benklæder, da han pludselig saa sig omgiven af Vogne paa alle Sider. Prinsen vilde smutte igennem, men kom herved i Bekneb ved et Vogn hjul, og det var kun ved en hurtig og behændig Manovre, han slap for at blive kori over. D et russiske Kejserpar ankommer til det flagsm ykkede Langelinie og Toldboden for at deltage i Kronprinsparrets Sølvbryllupsfester. Czaren og Kejserinde Dagm ar med Følge sejler i Chalup pen ind fra »Polarstjernen«, der ligger ude paa Rheden. Prins Valdemars og Prinsesse Maries tre ældste Børn. . . . Prins Valdemars og Prinsesse Maries tre ældste Børn, de raske Drenge Aage, Axel og Erik, er blevet fotograferet — det skal sikkert være en Overraskelse til Kronprinsens og Kronprinsessens Sølvbryllup. Som alle Kongefamiliens Medlemmer er ogsaa K ronprinsparret Samlere af Fam ilieportræ tter. Og de tre smaa Prinser vil sikkert faa en smuk Plads paa Kronprinsens Skrivebord. A age A xel Erik Ti! Deres Kongelige Højheder Kronprinseparrets Sølvbryllup 1 A n le d n in g Deres Kongelige Højheder ogKronprinsessensSølvbryllup I.o rd tig d e n 28 kan endnu medtage«Bestilling«!. X/J-tilSo*sidste O*«. # [ Aug. Wiegands Broderimagasin, 55S3 > esterfarogado « 6 . j Teaterkaféen, H o lm en s K a n a l Sir. S. Jo l l l . d*rl|MS u Rhinsk- .g Moselvine f,a k. i,bo pr. Fnat., .b ø,. pr. Sølvbryllups-Diner. Udsøgte Vine. — Slotsaftapninger. Champagner: P o m m e ry , Iro n is R o y e r, B em l S ee, F.-wori Sec. J. & G. Stewarts Whisky serveres, og alle andre kendte Hierker. I T n r tle son p à l ’In d ien n e. F ile ts de so le s à l’O rléans. F ile t de b o e n f an m ad ère R ich elieu . C aneton de F r a n c e r ô ll. b a la d e e t C om pote. • B om b e à ln H eine. P â tisse rie. F rom age. F ru its. Anmeldelser udbedes hefligst paa Hotellets Kontor. S ch u lt* A H ecne. 6540 r3 Kongefamilien til mange Fester 1894 T i l L a n dm a n d s fo r s am l in g i R an d e rs . Der er nu opstaaet en bitter Strid mellem Spiritualister og » Antispiritister «. Hver holder haardnakket paa sin Opfattelse, og det er ikke muligt at naa til Enighed. Hr. Faustinus selv erklærer, at han i k k e tror, at alle spiritualistiske Fænomener er Humbug. V a r ie té d am e n paa K on g e b a l le t . En Skanda le , de r bu rde væ re undgaaet. Randers er ude af sig selv over, at en Journalist Hermann Henrich- sen ved Landmandsforsam lingens Festbal h a r indført en kendt Variété- dame. Ritzaus Bureau h a r udsendt en Meddelelse om, at det formede sig som en komplet Skandale, og at Landstingsmand Stilling havde vist Damen ud. Journalist Ilenrichsen svarer med at erklære, at han kun h a r købt Bil let til bemældte Dame, oven i Købet paa Politistationen, og at det kun var Landstingsmand Stilling, der havde lavet Skandale af det. »Han havde saa meget lettere ved at kende hende, som han et P a r Af tener forud havde været en af de Ivrigste til at applaudere hendes P ræ stationer som Sangerinde. . . . Han kom i hæftig O rdstrid med be mældte Dame. . . . Han blev aldeles rasende, sagde, at jeg havde haanet Kongen og forlangte, at vedkom mende Dame straks skulde forlade Salen. . . .« Sagen kommenteres livligt overalt i Dagspressen. Og Landm andsfor samlingen, som hidtil h a r været lidt stedmoderligt behandlet, h a r nu endelig faaet en Omtale, som h en leder hele Landets Opmærksomhed paa Randers. D e K o n g e lig e H e r s k a b e r paa „ D a n n e b r o g “ s Dæk. 1 Dagene fra 24. Juni til 1. Juli afholdtes den 17. danske Landmands forsamling i Randers. Det var et mægtigt Opbud, og den Ære, der vistes Landmandsforsamlingen ved Kongens og Prinsernes Besøg, var naturlig og fortjent. Det blev ved Aabningsliøjtideliglieden fremhævet, at Landmands forsamlingen ikke betød nogen Udfordring — at den i ingen Henseende kunde bidrage til at forstyrre Forholdet mellem Land og By. Kunstindustrimuseets Indvielse. 21. Juli. Hr. Faustinus og Spiritisterne. Ilos Dr. Lehmann har fundet en Seance Sted, ved hvilken Hr. Faustinus med Held har efterlignet de saakaldte »spiritualistiske Fæno mener «. I Overværelse af Kongefamilien og Medlemmer af Ministeriet ind viedes igaar Kunstindustrimuseet paa Halmtorvet. Tøm rermester Cortsen var en Slags Ceremonimester og havde en travl Dag. Hofjuveler Michélsen holdt Indvielsestalen, hvorefter de kongelige Gæster og de øvrige Ind budte besaa Udstillingssalene. M arm o rk irken er fu ld ført. 19. August. F rederikskirken staar nu fuldført ved Gehejmeetatsraad T ietgens Hjælp. Til Indvielsen er indbudt foruden Kongehuset, Ministrene og hele V ar tovs Menighed. Frederikskirken bli ver ikke en Opfyldelse af Hetsch’ Drøm om Marmorkirken, men det er alligevel en smuk Kirkebygning, som Hr. Tietgen' h a r ladet fuldføre i Løbet af 21 Aar. Axel T hiess i »Blæksprutten«: Fra K ongeballet i Randers. *4 1894 Udefra og hjemmefra — Louis Pio død i Amerika. Stort Projekt om to mægtige Udsigtstaarne. 12. Juni. Der er fremkommet P laner om Opførelsen af to Udsigtstaarne i København. Turistforeningens For mand Greve Raben-Lewetzau fore- slaar, at der opføres et Taarn paa Langelinie. Det d rejer sig om et mægtigt Jerntaarn, til hvis Top de Besøgende skal føres ved Hjælp af en elektrisk Elevator. Man vil fra dette T aarn kunne beundre Svenske kysten og Sundets blanke Vand — og hele Byen. Greven fraraad er at trække paa Smilebaandet af denne Idé. En Kreds af Københavnere h ar sat sig i Bevægelse for at samle 600.000 K roner til Opførelsen af et T aarn i Søndermarken. Der ind bydes til Aktietegning i Aktieselska bet »Søndermarkstaarnet«. Under Haanden er der allerede tegnet for 110.000 Kroner. Paa en Bestauration 200 Fod over Havet skal der være Plads til 500 Gæster, som h er kan faa den »Høj- fjældsluft«, som de ellers maa søge i Norge og Schweiz. Lugne Poé’s Gæstespil. 2. Oktober. Det fri Teater vandt iaftes en stor kunstne risk Sejr med Hr. Lugne Poé’s Ensemble fra L ’Oeuvre. Franskmændene spillede »Peleas et Meli- sande« og gjorde stormende Lykke. Hr. Lugne Poé og hans smukke Frue, der spillede under Navnet Fru Bady, var Aftenens største Op levelse. Kammerherre Fallesen død. 10. Juli. Kun 53 Aar gammel er Skabe ren af det danske socialdemokra tiske Arbejderparti, Lou i s Alb. Franco i s Pi o, afgaaet ved Døden i Chikago. Pio havde været syg i længere Tid. Det var Tyfus, der kostede ham Livet. Et Forbud. 13. Oktober. Politidirektør Eugcn Petersen har nedlagt Forbud mod, at det kendte Kunstnerpar Fre derik Christensen og Elisabeth Christensen, der ifjor gjorde saa stor Lukke i Cirkus \ariété, fremtidig optræder i Varieté. Aarsagen til Forbudet er, meddeler Politi direktøren, at Teatrene har klaget over, at Varietéerne antager Skuespillere og Skuespil lerinder til deres Underholdning. Negerkonge holder Foredrag. 24. Oktober. I Metodistkirken i Rigensgade holdt Neger- kongen Thomas Besolov fra Vey-Landet i Af rika igaar Foredrag om sig selv og sit Folk. Den sorte Monark fortalte, at da hans Fader døde, arvede han 500,000 Dollars, 700 Slaver og 200 Koner. Dem skal han nu tilbage til. 7. Juli. Fra Paris kommer Meddelelse om, at Det kgl. Teaters Chef, Kammerherre Fa l l e s en , er død under et Ophold i Normandiet. Teaterchefen blev 77 Aar gammel. Det kgl. Theater. De nye Chefer. Grev Danneskjold-Samsee Teaterchef og Professor Peter Hansen Kommitteret. 16. August. Efter Kamm erherre FallesensDød h a r Instruk tør Krohn og Bureau chef Hauch m idlertidig varetaget Det kgl. Teaters Forretning. Nu er Teatrets ny Chefer udpeget. Greve Christian Conrad Sofus Danneskjold-Samsøe er blevet Te aterchef med Professor Peter Han sen som Kommitteret. De to H errer konstitueres i deres Stillinger. Denne Deling, af Teatrets Styrelse er ingen ny Opfindelse. Den kendtes allerede i 1849, da Forfatteren Arnesen var Kommitteret hos Heiberg. Grev Danneskjold-Samsøe er 58 Aar, han var i sin Tid Hofchef hos Kronprinsen. Professor Peter Han sen er 54 Aar. Han er Københavner par excellence. * Lugne Poë. l 5 1894 Tvangsindlæggelser paa sjette Afdeling En opsigtsvækkende Tvangsindlæggelse. Dameskræderinde forlanger 10,000 Kr. i Erstatning. Overlæge Ponloppidan og sjette Afdeling. Professor Pontoppidan protesterer - og Dame- skraederinden anlægger Sag. Overlæge. Professor Pontoppidan bestrider D ameskræderinden Frk^ Andreasens F o rk laringer, og hævder, at hun frivilligt h a r ladet sig in d lægge paa 6te Afdeling paa Kom: munehospitalet. Frk. Andreasen h a r derefter an lagt Sag mod Professor Pontoppidan og kræver en Skadeserstatning paa 10.000 Kr. O (Sagen gik senere helt til Højesteret, som frikendte Professor Pontoppidan 1 denne Sag, der iøvrigt efterfulgtes af flere og t¡Indst be virkede, al Overlægen tog sin Afsked.) Der kommer Hjælp udefra! T rods Bønner blev Dameskræder- inden stadig holdt indespæ rret in d til en anden Patient, der v ar helbre det, lovede at meddele Sagen til h en des Paarørende. Der blev nu af hendes Kompagnon i Skræderforretningen stillet b o r dring om, at hun skulde løslades og efter 8 Dages Forløb lykkedes det endelig at faa hende udskreven Hun erklæ rer, at hun i al denne Tid kun h a r set Overlægen een Gang. N y Skandale - Sag fra 6te Afd. Grevinde Schimmelmann bliver fvangsindlagt af Overlæge Pontoppidan og anbringes paa Oringe. 9. Oktober. n . , har 1 læneere Tid gaaet de besynderligste Rygter om Grevinde A d e lln e S c h im m e lm a n n s Indlæggelse paa Kommunehospitalets S.n s- sygeafdeling og h e n d e s O verferelse tll Orlnge. S c h im m e l- n_n 21 Februar kom Grevindens Broder, u r e .. . . Z Hotel fulet af Overlægen ved Kommunehospitalets m a n n , til hendes Hotel, fulgt b Minutter med 6“ “ n r o ^ r r n S r ’r de" a g ^ i t Hus paa Riigen, og 6f^ t*P a ffnm ef'selfere^ sagd e^ fm d e^B n fd er h obend e: Der er en VognI . a o« kore til Professor Pontoppidans Privatbolig og træffe nærmere A ffa le om den syge Ilreng. OrevTnden fulgte med sin Broder 1 Vognen, der imidlertid kørte hende til Kommunehospitalet. gg< De er indlagt som g sindssyg ! Ikke sindssyg! g Overlæge Dr. Helwegs Erklæring. O v e rlæ g e , P ro fe s s o r K n u d P o n to p p id a n . 18. A u g u st. I Novem ber M aaned ifjor h en vendte en D am eskræ derinde F rk . A n d r e a s e n sig til Overlæge ved K omm uneho sp italets 6te A f deling, D r. P o n t o p p i d a n , for a t kon su ltere h am i A nledning af et n e rv ø st Anfald. E fte r U ndersøgelsen vilde O ver lægen have hende ind lagt, men hu n vægrede sig, da d et v ar h en des trav le ste T id. O verlægen gav hende saa en Seddel, som hun skulde vise frem , hv is h u n senere vilde indlægges. D am esk ræ der inden blev im idlertid henv ist til H o sp ita le ts K on to r, h v o rfra hun blev fø rt over paa 6te A fdeling under ivrige P ro te ste r. P a a A fdelingen blev hu n k læ d t af og ind lag t p aa den urolige A fdeling. Om A ftenen, D agen efter, kom O verlæ gen og saa til hende og sagde, a t det blev nok godt, bare h u n fo rho ld t sig rolig. H u n p ro testerede stad ig m eget k raftig t, men opnaaede k u n h e r ved a t blive o v e rfly tte t til den rolige Afdeling. Grevinde Adeline Schim- melmann indlagdes her i Ho- $ spitalet den 28. Marts d. A. H som lidende af Sindssygdom, S men vil nu kunne afrejse her- li fra , da der ikke har kunnet er- $ kendes at være nogen Sinds- 9S sygdom tilstede hos hende. O rlnge, d 21. Maj 1894. H e l w e g . isCS8C5S©S8C*3C>:SCîSCiSOSâCiSC*80888 & Ved Ankomsten til Hospitalet kom Reservelægen Dr. Daniel Jacobson til hende og sagde: De er indlagt som sindssyg paa Grund af Forfølgelsesvanvid overfor Deres Familie. . Grevinden blev nu indespæ rret i o Uger og sendtes derpaa i Slutningen af Marts til Oringe. Efter to Maane- ders Ophold paa Oringe mente Over læge Helweg det ikke forsvarligt at beholde Grevinden længere, og ud stedte følgende Attest: 16 l 8 9 4 Voldsomme Angreb paa Overlæge Pontoppidan Grevindens Tvangsindlæggelse vækker stor Opsigt. Den godgørende Grevinde, der er »lidt underlig«. Ogsaa i Pressen har Affæren vakt umaadeligt Røre, og en af dem, der med størst Varme har taget sig af Grevinde Schimmelmanns Sag, Hen rik Cavling, karakteriserer hende saaledes: Fra flere Sider har man forsøgt at gøre Grevinde Schimmelmann util regnelig eller dog »underlig«. Meget forskellig fra andre adelige Damer er hun ogsaa, men saaledes for- staaet, at hun ved sit Hjertes Egen skaber sprænger Formerne for den almindelige ligegyldige Fornemhed og er et Menneske. Naar hun om Sommeren sidder ved Frokosten i sin Villa og gennem Vinduet bemær ker et Par Tiggere, kan det godt hænde, at hun kalder paa dem og beder dem tage Plads ued Bordet . . . hun er en elskelig Dame. Voksende Ophidselse. Der er efterhaanden ingen Græn ser for den Ophidselse, der ivæ rk sættes paa Grundlag af de mange Tvangsindlæggelser. Professor Pon toppidan h ar indtaget det Stand punkt ikke at ville udtale sig offent ligt, men h a r overfor Hospitals- Borgmesteren afgivet en detailleret Redegørelse. Men hermed er Sindene langt fra faldet til Ro. Mange af de stakkels Mennesker, der paa et eller andet Tidspunkt mere eller m indre frivilligt h ar maattet lade sig be handle eller indlægge, finder nu en Tilfredsstillelse i at deltage i Angre bene, og til dem slutter sig gerne den store Mængde af Medløbere. »Professor Hieronymus«. Den højtbegavede norske F o rfat terinde Amalie Skram h a r udgivet en Roman »Professor Hieronymus«, der skildrer de frygtelige Forhold paa en Sindssygeafdeling, under Le delse af en inhuman Professor. Man h ar almindeligt opfattet Bogen som et Angreb paa den i Forvejen haard t medtagne Prof. Pontoppidan. O (Prof. Pontoppidan udgav tre Aar senere et Jammersminde «, Forsvarsskrift » 6te Afdelings hvori han svarede sine Angribere.) E fter at Grevinde Adeline Schim- melmann er bleven udskrevet fra Oringe med Attest fra Overlæge Hel weg for ikke at være sindssyg, er Offentligheden bleven i høj Grad op skræm t over, at en saa højtanset Læge som Professor Pontoppidan h ar været medvirkende i denne pin lige Affære. Samtidig bringes flere andre Tilfælde frem, saaledes Etats- raad P. M. Bruns Indlæggelse for fem Aar siden, og den sidste Sag med Dameskræderinden Frk. Andreasen verserer jo endnu for Retten. Man rejser nu K ravet om, at der fratages Lægerne Bemyndigelse til at tvangsindlægge Sindssyge, som ikke er farlige for deres Omgivelser. G rev in d e S ch im m elm an n . Folketingsmand Jensen-Bælum tager Affære. Professor Pontoppidan nægter at udtale sig. 11. Oktober. Professor Pontoppidan ønsker ikke at udtale sig om Sagen men Folke tingsmand J. Jensen fra Bælumkredsen fortæller igaar, at han ligesaa snart han havde hørt, at Grevinden var blevet indlagt paa kommunehospitalet, havde opsøgt Professor Pontoppidan, fordi Grevinden var fra Lindenborg, der kun ligger en halv Mils Vej fra Folketingsmandens Hjem Professor Pontoppidan erklærede, at ingen maatte tale med hende og at der ikke var Tvivl om, at hun var sindssyg. Han stod med ren Samvittighed i denne Sag, sagde han til Hr. Jensen. Nogle Dage senere har Folketings manden paany søgt Professoren, men har igen faaet Afslag om at besøge Grevinden. Efter Paaskeferien erfarede Folketingsmanden, der stadig fulg Grevindens Skæbne og sendte hende flere Penge at Oringe. Professor Pontoppidan erklærede, at hendes Tilstand var blevet forværret. Sagen debatteres i Folketing og Borgerrepræsentation. Har Overlæge Pontoppidan gjort sig skyldig i en grov Fejltagelse? 16. Oktober. Ved Finanslovsbehandlingen i Folketinget J. Jensen Grevinde Schimmelmanns Sag og anmodede Justitsministeren om at foretage en gennemgribende Undersøgelse. Mprllpm- I Borgerrepræsentationen rettedes følgende Forespørgsel fra e Med e mer: Forholder det sig rigtigt, at der P*a kommunehosp ta k ts 6te Afdehng er forefalden et Tilfælde af inhuman og brutal Behandling^af e" ” j Dr. Orum motiverede paa Forespørgernes Vegne det stillede Spørgsmaai og haabede, at Professor Pontoppidan vilde rense sig. Borgmester Borup forsvarer Overlægen. Borgmester B o r u p tilbageviste meget kraftigt alle hidtidige Skildrin ger af Sagen og erklærede, at der i denne Sag absolut Ikke paa noget Punkt var nogetsomhelst at bebrejde Professor Pontoppi an. 1894 Storkespringvandet springer! gjort malplaceret. Det er ikke mod Kunstnerne, at Forbitrelsen over dette Springvand vil vende sig. Det er mod Giveren, Foreningen, hvis Navn er blevet en latterlig An- masselse. Emil Hannover. Bataljer vedSpringvandet, Bassinet betragtes som en Folkeforlystelse. 5. Oktober. Jævnlig h a r unge Mennesker brugt Storkespringvandet som Samlings sted i Aftentimerne. Der bliver d an set omkring Kunstværket, og mange mærkelige Ting bliver kastet i Kum men. Derfor er der nu Politivagt. Igaar Middags kunde man se en Betjent jage Folk væk, n aar de fre deligt og roligt stod og kiggede paa Springvandet. Forleden sad en Mand paa Kum men og fiskede. Han paastod, at han havde Fisketegn, men han havde endnu ikke faaet Bid. Betjenten fjer nede ham haandfast. De Fisk, der v ar satte i Vandet, er forøvrigt afgaaet ved Døden, idet en eller anden Spasmager en Nat havde hældt Anilin i Vandkummen. Vandet var om Morgenen rødere end Rødbedesaft. Der er Penge i Kummen. Ivrige Dykkere paa Amagertorv. 7. Oktober. Hver Nat opføres der et nyt Skue spil ved Storkespringvandet. Natten til igaar indfandt en bemidlet Herre sig og tømte sit F o rraad af Kroner ud i Vandkummen. Der var straks et P ar unge Mennesker, der sprang i Vandet og naaede at faa Pengene fisket op, før Politiet kom. Driv- vaade forsvandt de i fuldt F irspring . . . de vaade Spor førte til Ryd- bergs Kælder. Flere Penge i Springvandet. 8. Oktober. Atter iaftes v ar der Kronestykker i Storkespringvandets Kumme. Et P ar Hundrede Mennesker havde samlet sig, alle havde Lyst til at dykke efter Pengene, men et P ar Betjente patrouillerede rund t om Springvandet, og alle Dykkerforsøg endte resultatløse. E n d e l ig I I Aftes sprang det nye Springvand for første Gang. 28. Juli. laftes Kl. 10 faldt Plankeværket omkring Storkespringvandet paa Amagertorv. Med stor Interesse fulgte mange Mennesker det sidste Arbejde paa Kunstværket, hvis Straa- ler blev prøvet for første Gang. 1 Dag — paa Kronprinsparrets Sølv bryllupsdag — træder det i daglig Funktion. En Kunstkritiker skyder med Kanoner paa Storkene. 1. Med Guldbryllupsfesten Maj 1892 fulgte Afsløringen af den absurde Ombygning, som Springvandet paa GI. Torv er undergaaet. Med Sølv brylluppet i Aar er fulgt Afsløringen af en endnu mere absurd Nybyg ning: Springvandet paa Amager torv. Som bekendt er det en Gave til Byen fra den Forening, som, skønt den længe h a r omgaaedes med P la nen til dette Springvand, er ved- bleven at kalde sig Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse. Aldrig misforstod en Forening sin Opgave som denne. Som bekendt blev der indleveret et Springvands projekt af Bindesbøll og Joachim Skovgaard, men det blev skrinlagt, og Foreningen antog et helt nyt af Maleren Edv. Petersen; det var det med Storkene, som nu staar i Sten og Bronce paa Amagertorv. Hvorom alting er, saa er dette Springvand med de tre Storke af- August. Storkespringvandet m ed M avebælte paa. 18 i 8 9 4 Og Byens Borgere mun trer sig! „Storkeredens Venner“ i Retten. 12. Oktober. Igaar stod to af Springvandsherrerne, som h a r del taget i de natlige Orgier paa Amagertorv, i den offent lige Politiret. De fik hver en Bøde paa 20 Kroner. Ifor- gaars fik en anden Springvandsherre 10 K roner for en lignende Forseelse. De dømte h a r plum ret Kunstværkets Vand og fo r anlediget Dykkeropvisninger. Det hævdes, at Deltagerne i Festerne paa Amagertorv h a r samlet sig i en Forening, der bæ rer Navnet »Storke redens Venner«. Hver A f ten Rallade p a a Am agertorv . 4—5000 Mennesker og 20 Betjente omkring Springvandet. 13. Oktober. Storkespringvandet er nu i den Grad indgaaet som et Led i det københavnske Forlystelsesliv, at alle efter endt Dagværk og efter Besøg i Teatre og Variétéer læg ger Turen om ad Amagertorv. laftes samledes 4—5000 Mennesker under Storke vingerne. 20 Betjente, som Politiassistent Niels Jensen havde udkommanderet, havde vanskeligt ved at holde Folk i Ave. Der lød af og til vilde Krigshyl. Kl. 12 var der foretaget 22 Anholdelser. De unge Men nesker maatte blive paa Stationen Natten over. Efter Midnat gik 20 unge Mennesker »Gaasegang« og fik efterhaanden et P ar Tusinde nysgerrige med sig. De skulde vel se, hvad der skulde ske. Processionen gik til Hotel Royal, derfra til Dybensgade og Lille Kongens gade, ud paa Østergade og tilbage til »Reden«, hvor der sluttedes af under megen Gemytlighed. Storkereden med Mavebælte paa! 4. December. Igaar beggndte man paa Storkespringvandet at rejse et med Jærnpigge besat Gitter, der kommer til at virke som et Mavebælte om Storkereden og yderligere vil bidrage til det ulykkelige Kjøbenhavns Forskønnelse. Hvad Hensigten er med dette Gitter, er svært at forstaa. Ganske vist har Borgmester Øllgaard ytret, at det var bedst at faa Kunstværket sikret bag et Gitterværk for at forhindre, at Drengene berørte Tud serne. Formanden for For eningen til Kjøbenhavns Forskønnelse Overretssag fører Hartmann anede intet om Gitteret, før en Mand kom og fortalte ham, at Storkene var sat i Bur. Alfred Schm idts Tegning i Blæksprutten af Bataljerne ved Storkespringvandet. *9 i 8 9 4 Resultatet af det politiske Forlig: Estrup gaar! 8. A ugust. Konsejlspræsident Estrup har i Gaar trukket sig tilbage, saaledes som det bag de politiske Kulisser var bleven aftalt ved det storpoli tiske Forlig. Alliancen mellem Højre og de Mo derate, der foranledigede Forliget, er dog ikke som ventet resulteret i et Blandingsministerium , men Baron Reedtz-Thott har overtaget et rent Højreministerium. Krigs m inister Bahnson efterfølges af General Thomsen, Kultusminister Goos a f Stiftamtmand Bardenfleth og Finansm inister Posten er over draget Kammerherre Lüttichau. Nellemann, Ravn og Hørring for bliver i Ministeriet. K onsejlspræ sident E stru p , som nu trækker sig tilbage efter om trent 20 Aars bevæ get Gerning som Leder af Landets Regering. H ans M ajestæt Kongen har sendt Hr. Estrup en Takkeskrivelse. Dr. Edv. Brandes nedlægger sit Mandat. 11. August. Til Vælgerne i Svendborg Amts sjette Valg kreds! — Jeg har idag meddelt Folketingets For mand, at jeg nedlægger mit Mandat som Med lem af Rigsdagen. Allerede i flere Aar har jeg med Ulyst del taget i det politiske Liv. Det forekom mig, at mine Vælgere havde Krav paa, at jeg som de res Repræsentant efter Æ vne bekæmpede et Forlig, ved hvilket Grundlovsbruddel og den ulovligt oprettede Fæstning godkendtes. Jeg tror ikke nu, at der gives Mulighed for Gen optagelse af Striden med Udsigt til Sejr. Efter al Sandsynlighed bliver Fremlidens Politik i Danmark en smaalig Interessekamp under for- retningssnildt Regimente af særlig bigot Ka rakter. Edvard Brandes. K amm erherre, H ofjæ germ ester K jeld Thor Tage Otto B aron R eed tz-T h o tt, der nu over tager det nye M inisteiium som baade K onsejls præ sident og U denrigsm inister. En K red s a f Landmænd danne r And e lsse lsk abe t „ F r e j r “. Selskabet v i l samle 50.000 Ande lshavere. styrelsesraadet sidder bl. a. Kam m erh erre Barner, Eskildstrup, og Hofjægermestrene O. Brun, Sæd- dingegaard (Formand), og S. Vind, Sanderumgaard. F o r b it r e t K am p m od „ F r e j r 64. Der h a r hele Landet over rejst sig en Bevægelse, som af al Magt vil bekæmpe »Frejr«. Samtlige F o r eninger, der repræ senterer Handel, Industri og Haandværk, vedtager op hidsende Resolutioner mod »Frejr«, der kaldes »den raa Kapitalmagt, som uden Berettigelse trænger sig frem for at ødelægge Mellemstan den«. En Kreds af Landmænd fra for skellige Egne i Landet h a r besluttet at oprette et Andelsselskab »Frejr«, hvis Formaal skal være at afsætte danske Landbrugsprodukter i Ind- og Udlandet og for sine Medlemmer indkøbe forskellige vigtige F o r brugsartikler. Foretagendet tænkes iværksat som en engros Forretning, der dels for egen Regning, dels som Kommissionshus forhandler de al mindelige Landbrugsartikler. I Be- N yt i Badeapparater. Stede- 4 Bornebad. Almindelig Bed. Til Børneballer, Selskaber etc. anbefales Orange-Champagne som den mest forfriskende Drik. l'.rholdes i elegant udstyrede !/i og f/a Cham pagneflasker a 65 og 35 Øre i de fleste Forretninger eller direkte fra ørstedsparkens Kuranstalt. Telefon 1280 . Z B o l g - e f o a L c L e l c a r . Eb Fjerdedel af det Vind, der bruges til en findestol eller Badekar, er tilstrækkelig til ot Bølgekar Det «r *n etor Fornøjelse nt gyng. tig deri, og man tror rirkelig nt sidde i et Bolgebad (Værelset blirer ikke rnndt). Appnratet knn etillee om til et Kar-, Douche-, Damp-, Barn*- og Sædebad, er dertil lille, bekremt op stærkt, det rejer kan 40 Pd. og koeUr komplet ikke mere end et eadrnnlig Badekar. Appnratet er nandrærligt (at Familier, og anbefales in mit Lager. Holger K|olsfa
Made with FlippingBook