S_Københavnerliv_1894-1912

1894

Kjøbenhavns nye Frihavn

U d sigt fra L angeliniebroen over den n y e Frihavn.

9. N ovem ber. I Dag aabnes Kjøbenhavns Fri­ havn for Driften, og dermed har Byen faaet et nyt og storstilet An­ læg, som svarer til dens Rang som Storstad. Frihavns-Arealet er ca. 100 Tøn­ der Land, den sam lede Kaj- og Bolværksstrækning er paa det nær­ m este 12.000 Fod. Adskillige af de Bygninger, der skulle fremstaa paa Frihavnsterritoriet, ere allere­ de fuldførte, saaledes det store Silopakhus.

Frihavnens tre ledende Mænd. Naar det store F rihavns-Fore­ tagende nu er bragt til en lykkelig Fuldførelse, skyldes det i første Række Havnebygmester H. C. V. Møller, Havnekaptajn Lixders og Landmandsbankens D irektør Etats- raa d Isak Gluckstadt. De to først­ nævnte h a r med stor teknisk Dyg­ tighed forestaaet Bygningen af F ri­ havnen, deres Samarbejde h a r været fortrinligt, og de h a r vidst at drage Grænserne for det overkommelige. Som Formand for Aktieselskabet Frihavnen h a r E tatsraad Gluckstadt indlagt sig stor Fortjeneste af F o r­ retningens hurtige Forløb, han h a r været den rette Mand til at gennem­ føre den baade patriotisk og kom­ mercielt set fortræffelige Plan at etablere en nordisk Frihavn ved Kjøbenhavn.

Langelinie-Prom enaden, der i væ sentlig Grad har skiftet Karakter efter Frihavnens Bygning.

23