S_Københavnerliv_1894-1912
i 8 99
Affæren vækker Opsigt ■og koster 5 Dages Vand og Brod
paa „Forposten”s Redaktør, •Slifrf» « 'I f
Tegning i Forposten af Overfaldet paa Red. Johs. Hansen.
i Øilrttt $t la! f i faliiif.
Hvem er Sten Drewsen? Familiens Sorg. Den tyveaarige Kavaler, der titulerer sig selv »Drachmanns Vent og optræder som den lange Digters Beskytter, har til Oldefader den bekendte »gamle Drewsent, der satte Papir fabrikkerne ved Silkeborg og Strandmøllen i Gang og har efterladt sig saa smukt et Navn. Faderen til Hr. Sten er afdøde Michael Drew sen, der var et mærkeligt splittet Talent, di lettantisk begavet i flere Retninger, men uden dog at evne at drive det til noget betydeligt. Faderens dilettantiske Naturel synes at være gaaet i Arv til Sønnen Sten. Saa ung han er, har han allerede forsøgt sig i flere forskellige Retninger uden at kunne blive til noget. Han blev efter langvarige Anstrengelser Student. Senere var han en kort Tid Kontorist i en Livsforsikringsanstalt. Saa vilde han være Maler og fik saa det Indfald at ville være Dig ter. Men da var det, at Familien tabte Taal- modigheden og skred ind. Man besluttede at sende ham til Amerika, og da Drachmann netop skulde derover, paatog han sig at passe lidt paa den unge Fyr. Forresten en rar Hov mester at faa! I Amerika har Hr. Sten deltaget i Drach manns Solderistliv og er formodentlig blevet endnu mere ødelagt og forstyrret i Hovedet, end han i Forvejen var. Nogle daarlige Vers i Drachmanns Maner har han derfra sendt hjem og faaet optaget i » Politiken *. Reporter (i » Forpostent.) For Overfaldet paa Red. Johs. Han sen er Sten Drewsen Idømt en Bøde paa 200 Kr. Hr. Drewsen har ønsket af afsone denne Bøde med fem Dages Vand og Brød i Vestre Fængsel. Efterskrift: Ak nej; i det københavnske Selskab gjorde den raske lille Rejse ingen Lykke jeg var bare en forvildet Fyr, en indbildsk Knægt, en Flab. — Og saa Fængsel! — Fy! Men paa den sjette Dag stormede jeg over Atlanten igen, og en Uge senere brasede jeg lige ind i Pensionatet efter min Elskede. Hun var rejst med Drachmann. Sten Drewsen. 107
finde sig i, som en gemen Forbryder, der gribes paa fersk Gerning, at standses og bastes. Overfor Politiet søgte han først at spille den store, straffende Hævner, der havde en Mission at udføre, men da han ser, det er Alvor, falder han sammen som en Klud. Hans vilde Mod er knækket, hans Raseri blæst bort, det er som om Manden pludselig er ble ven ædru efter en mægtig Rus. Slapt stirrer han hen paa den itubrudte Stok, hvis Stumper omhyggelig sam les sammen og medtages af Politiet. Saa gaar Vejen til Politistationen i Pilestræde, under Ledsagelse af to Betjente. Dette Billede af Forbryde ren ført af Politiet og eskorteret af Gadens Ungdom, er kun altfor vel kendt her i Kjøbenhavn. Men der var dog noget mærkværdigt ved denne Galnings Transport. Hans vilde og forrykte Udseende, hans gustne, fanatisk skinnende Ansigt med de flakkende, forstyrrede Øjne holdt Mængden i ærbødig Afstand. Det var, som frygtede den, at denne abnorme Fyr pludselig skulde fare løs som et vildt Dyr. I Gaar Formiddags ved Il-T iden dimitteredes han efter en ny Afhø ring, og Sagen vil i Dag af Justi- tiarius blive henvist til et Kriminal kammer, som forhaabentlig vil lære den unge Mand, at man ikke ustraf fet kan udføre et planlagt Overfald paa fredelige Borgere, selv ikke om man er inspireret af den allersom- største Digter og i sin Fremgangs- maade tager de bedste parisiske Mønstre til Forbillede. (Forposten.)
Det fejge og lumpent udførte Bølleoverfald, der i Torsdags Aftes forøvedes mod dette Blads Redaktør, h a r for lange T ider givet Gjernings- manden, Sten Drewsen, en smuk Plads blandt Kjøbenhavns frem ragende Bøller. Hvad var Meningen? med dette m orderiske Overfald, spørger man sig selv. Stod det mon den for skruede og forrykte Person klart, at et Slag ført med en saadan Stok, og med al en Vilds Styrke, lige saa godt kunde have slaaet sin Mand til Jo r den, og at det maa betragtes som et enestaaende Held, at Forbrydelsen ikke fik yderligere Følger. For at overgive denne Fanatikers Bedrift til kommende T iders E rindring, h ar vi i Gaar ladet vor Tegner tage en Skitse af Slagets Gang, saaledes som det hin Aften udformede sig paa Kontoret. Her ser man da, hvorledes Fantasten, i det Øjeblik, han h ar faaet at vide, at han staar overfor Redaktøren, knalder sin Stok i Ho vedet paa denne, medens hans Øjne gnistrer og funkler i vanvittig Eks tase, og han ledsager Slaget med dyriske, vilde og uartikulerede Hyl. Havde Bladets Medarbejdere ikke resolut grebet ham i Kraven, vilde han sandsynligvis skyndsomt være flygtet ned til sin paa Gaden ven tende Kammerat og derfra direkte gaaet med Banen til Hamburg og videre til Amerika. Nu standsedes hans Flugtforsøg, og Uslingen maatte
Made with FlippingBook