S_Københavnerliv_1883-1894

i 886 Høiesteret omstøder sin egen Dom! E t enestaaende Tilfælde i dansk Retspleje. FEIØ-PIGEN DER DØMTES for Fødsel i Dølgsmaal, og hendes MODER, DER DØMTES fo r at have ombragt Barnet FRIKJENDT EFTER 5 AARS FORLØB Forhørsdommerens mentale Tilstand fritager ham for Ansvar. Med Hensyn til Sagens Behandling i Birkeretten bemærkes, at der, efter hvad der nu er oplyst for Høieste­ ret om Forhørsdommerens mentale Tilstand, ikke bliver Spørgsmaal om at paalægge ham Ansvar.

Højesteretsdommen slutter med en pure Frifindelse af begge de An­ klagede. En skæbnesvanger Justitsfejltagelse. En Reform af Strafferetsplejen maa blive Følgen. 11. Maj 1886. At Tilliden til Høiesteret skulde blive svækket ved, at den h ar kuld­ kastet sin egen tidligere Dom i Feiø- Sagen, tro r vi ikke. Thi den af Høiesteret ved Feiø-Sagen begaaede Fejl er ikke i nogen Maade af den Art, at den kan rokke Tilliden til denne Ret som saadan. Fejlen laa jo, som man maa erindre, ikke hos Retten men i særlige Omstændig­ heder ved de Undersøgelser, paa Grundlag af hvilke Retten var hen­ vist til at fælde sin Dom. Aktor fremstillede under Proce­ duren for Høiesteret disse Omstæn­ digheder saaledes: en svag, imbecil Inkvisit, en overfladisk og mangel­ fuld Lægeundersøgelse, en altfor tjenstvillig Politibetjent og A rrest­ forvarer, højst uheldige Arrestlokale- Forhold paa Feiø, der maatte gøre Undersøgelsen trættende og lang­ varig, og endelig en uklar, fantastisk, exalteret, for ikke at sige sindssyg Forhørsdommer. Denne Skildring viser Vejen til, hvor man skal søge Grunden til den foreliggende Justitsfejltagelse, — nemlig i første Instans vor krim i­ nelle Retspleje, vor inkvisitoriske Procesmaade. Kunde Feiø-Sagen føre til en Reform af Strafferets­ plejen og en moderat Gennemførelse af Anklageprocessen, saa kunde vi nu, efter at Fejlene er opdagede og rettede, næsten have Grund til at glæde os over, at de er begaaede. Det er- jo ikke første Gang, at der h ar maattel et druknet Barn til, for at en Brønd kunde blive tilkastet. (Nationaltidende.) 79

I Dag den 10. Maj 1886 afsagde Høiesteret Frifindelses-Dom over Feiø-Pigen og hendes Moder, der ved samme Høiesteret den 29. Oktober 1884 var idømt 5 Aars Forbedringshus og Livsstraf.

Feiø-Pigen har aldrig født noget Barn! Af Højesteretsdommens Præmisser. Sidste Aar blev Feiø-Sagen gen­ optaget, da der var rejst Tvivl om Tilstaaelsens Rigtighed, og under nye Forhør hævdede da ogsaa begge de Tiltalte, at de af dem afgivne Forklaringer var aldeles usandfæ r­ dige. Særlig h ar Ane Christiansen, der skildres som temmelig ind­ skrænket af Aandsevner, forklaret, at hun aldrig h ar været frugtsomme­ lig, men at hun, som er af en svag og eftergivende Karakter, ved at til- staa h ar givet efter for det stærke Tryk, der er blevet udøvet mod hende, navnlig af underordnede Be­ tjente.’ Hendes Moder hævdede lige­ ledes at have afgivet sin Tilstaaelse under stæ rkt Tryk og under Indfly­ delse af en stærkt svækkende Mælke­ kur, som hun af Helbredshensyn havde været underkastet i Arresten. Efter nye Deponenters F orklarin­ ger tør det heller ikke længere an­ tages, at Ane Christiansen var frugt­ sommelig i Sommeren 1880, og de Omstændigheder, under hvilke Til- staaelsen er afgivet, findes nu ogsaa i og for sig at maatte bidrage til at svække dens Paalidelighed. Paa Grundlag af de Undersøgelser af PT gen, som i Aar er udførte af Fæng­ selslægen og Overakkoucheuren maa det anses for sikkert, at Ane Chri­ stiansen ikke nogensinde h ar født et fuldbaaret Barn og at hun ikke kan have født det Barn, hvis Lig man f-jnrlt naa Feiø Kirkegaard.

Fe iø -Sagen s Forhistorie.

Endelig — efter fem Aars Forløb — er der kommet en Afslutning paa den mærkelige, og for dansk Retspleje meget pinlige, Feiø-Sag. Sagens Forhistorie er denne: Den 28. Mai 1881 blev der paa Feiø Kirkegaard fundet et Barnelig af et nyfødt Barn. En Pige ved Navn Ane Chri­ stiansen blev anklaget for at have født dette Barn i Dølgs­ maal, samtidig med, at hendes Moder Christiane Godfred- sen anklagedes for at have ombragt Barnet med Pigens Vidende og Vilje. Baade Moderen og Pigen af­ lagde Tilstaaelse og blev dømt, den første til Livsstraf, den anden til 5 Aars For­ bedringshusarbejde. løvrigt forelaa en Erklæring fra Distriktslægen om, at han havde undersøgt Ane Christian­ sen og fundet Tegn paa, at hun tidligere havde født. Den 29. Obtober 1884 stadfæstede Høiesteret Dommen. Christiane God- fredsens Livsstraf blev senere ændret til Tugthusarbeide paa Livstid.