S_Københavnerliv_1883-1894

i 8 8 6

Avispapiret er taalmodigt!

Bladsalg paa Gaden. Fra i Dag kan man købe sin A vis i Forbifarten. 5. Juni. F ra idag af vil København begynde at være Storstad ogsaa paa dette lille Omraade. Vort Politi h a r la tte r­ lig længe vægret sig ved at tillade Bladsalg paa Gaderne. Nu endelig h a r lir. Martin Jensen, en af Køben­ havns største B ladforhandlere, faaet Tilladelse til at lade Aviser sælge rund t om paa Torve og Gader. Idag sender Hr. Jensen, til en Be­ gyndelse, 5 Bude om med køben­ havnske Aviser. — Hvis Foretagen­ det — hvad der ingen Tvivl er om — vinder Tilslutning hos Publikum, forøges Budenes Antal til 10. Publikums Adgang til Bladlæsning bliver derved i høj Grad lettet. En Mængde Mennesker h a r ikke Lyst til at binde sig som Abonnent til et en­ kelt Blad, men vil gerne hver Dag kunne vælge et eller flere af Bun­ ken. Der er endelig mange, som gaar saa tidlig hjemme fra, at Bladenes Bude ikke kan bringe dem Avisen i rette Tid. De vil da sætte P ris paa at kunne købe et Blad paa Vejen til deres Forretning. To Bureauer — Kain (Dannebrogs­ gade) og Abel (»National« ligeover- for Cirkus) — er S tandkvartererne for Bladsalget. De holdes aabne selv om Søndagen. Det ene af dem, Kain, er Hr. Jensens gamle B ladbureau; han h a r i den sidste Tid solgt alene derfra 3—4000 Blade. Avissælgerne er klædte i en pyntelig Uniform, som d’H rr. Biegel & Søn h a r leveret. Bladene er ordnede i en forgyldt Kurv med 3 Hylder og staar med T itlerne synlige for Publi­ kum. Kurven bæres i en Skulderrem .

Gange igennem, medens Fluen i sære Sving søgte at frembringe Klangen i sin Summen. Det gik langsomt, men efter en Maaneds utræ tteligt Arbejde er han nu naaet saa vidt, at Fluen tydeligt og rent kan synge hele den første Strofe og de to første Ord af den anden. De sidste Dage af August slipper Hans Dølen ud; til den Tid haaber han, at Fluen skal kunne synge hele de to første Strofer. Il-Telegram. Fluen dræbt ved et Ulykkestilfælde! Vardø, den 31. Juli 86 Kl. 5^2 Eft. For en Time siden spredte det Rygte sig i Vardø, at den syngende Flue var forulykket. Jeg ilede straks op til Hans Dølen. T raf den ulykke­ lige svømmende i T aarer. I Haanden holdt han det lille Lig. Det forfæ r­ deligste af det hele er, at Hans Dø­ len selv er Drabsmanden. Det gik saaledes til: Klokken tre sagde Dø­ len til Fluen, at han vilde sove til Middag. Han bad den vække ham Kl. 4. Da T aarnu ret slog de fire Slag, fløj det trofaste Dyr op paa Dølens Næse; men Dølen sov tungt med urolige Drømme. I Søvne slaar han om sig med Haanden. Han ramm er Dyret, og idet den for sidste Gang — med svag Stemme — sang: »Ja, vi elsker dette Landet«, faldt den død til Jorden. Stemningsfuld Begravelse. Vardø, 2. August. I Middags Kl. 12 jordedes den. Hele Vardø flagede paa halv Stang og Fæstningens Kanon skød 27 Skud. Alle sang »Ja, vi elsker dette Lan­ det«. Dølen blev ved de kendte To­ ner saa bevæget, at han var lige ved at besvime. Han vilde ikke af med Liget. Vi maatte slaas med ham for at faa udleveret Kisten. Han havde gemt den i sin Vestelomme. Hans eneste Trøst er at læse om Fluen i »Politiken« og de mange andre skan­ dinaviske Blade, der efter »Politiken« h a r fortalt om den. Da jeg meddelte ham, at nu var ogsaa de tyske Avi­ ser begyndt at referere Historien, smilede han — et blegt, sygt Smil. Jeg tro r ikke, han lever længe! Fluen viste sig at være en And. Historien om den syngende Flue er en typisk » Søslange « i Agurketiden. Peter Nansen var Hovedm anden for Spøgen, der senere fik Efter­ følgere i » M aane-Annoncen « og Scheel W andel og Kannibalerne.

f t 3 4 O

Den syngende Flue. Vardø, den 24. Juli 86 . Ja, N aturen er vidunderlig, i det smaa som i det store. Dagens bræn­ dende Spørgsmaal heroppe, det, hvorom alle h er taler med Be­ undring og Glæde, er en Flue, som en Fange p aa Vardøhus h a r læ rt at synge. Fangens Navn er Hans Dølen. Hans Dølen blev meget glad over den Kammerat, han havde faaet i sit triste Fængsel. Han delte sin simple Kost med den og morede sig med at læ re det kloge Dyr alle Slags Kunster. Det varede ikke længe, før den kunde staa paa Bagbenene og vende Koldbøtte. Fluen røber musikalske Anlæg. Hans Dølen h a r en køn Stemme og holder meget af at synge fædre­ landske Sange. Navnlig kan han ikke blive ked af at synge Bjørnsons »Ja, vi elsker dette Landet«. N aar han nu sad i Fængslet og sang denne dejlige Sang, lagde han Mærke til, at Fluen lyttede opmærksomt til. Og n aar den en Tid havde lyttet, fløj den — ganske mod Sædvane — p lud­ selig op og begyndte at summe gen­ nem Cellen. Han tog nu grundigt fat paa Undervisningen. Han sang Tone efter Tone vel Tusinder af

Et af de nye Blad-U dsalg.

78