S_Københavnerliv_1883-1894

En skæbnesvanger Anholdelse 1893

Betjente optræder brutalt overfor to unge juridiske Studenter. Brødrene Ricard anholdes ved Nattetid paa Strøget. 20. September.

De brutale Betjente faar deres Afsked. „Som Følge af, at den af Stu­ denterne Ricard indgivne Klage ved Politidirektørens Undersøgel­ se har vist sig at væ re rigtig, er den Inspektionsbetjent og den Politibetjent, der havde anholdt Klagerne, samt den Overbetjent, der havde Vagt paa Politistationen og altsaa førte Kommandoen der, bievne afskedigede for M isbrug af deres Myndighed. Den paa Sta­ tionen vagthavende Politibetjent er derhos blevet anset med en Bøde i samme Anledning.** (Berlingike A ftenavisJ Tilladelse til at sende Bud hjem nægtedes os. Natten igennem var vi udsatte for den raaeste Behandling. Først efter fire Timers Forløb blev vi løsladte. Vi gik straks til Stads­ lægen, der konstaterede, at vi havde ved Slag opsvulmede Øjenomgivelser og blaa Pletter paa Krop og Arme.« Saavidt Studenternes Beretning. Der er nu indgivet Klage med ved­ lagt Lægeerklæring. Derefter blev vi smidt i Kachotten.

STERIET! Ifølge den af de to Studenter ind­ givne Klage er der sket følgende: Gaaende op ad Strøget en Nat (16. ds.) mellem Kl. 2 og 3 saa Brødrene Ricard en Kvinde, der forfulgtes af en beruset islandsk Student. Udfor Jorcks Ejendom i Vimmelskaftet opfordrede et Par Betjente Kvinden til at passere Gaden. Betjentene led­ sagede denne Opfordring med sta­ dige Slag og Skub i Ryggen. Kvin­ den kom da grædende hen til de to Brødre, som sagde til hende, at hun kunde passere Betjentene ved Siden af dem for at undgaa flere Slag. Da den ene af Betjentene saa det, raabte han: Ja, lad hende bare gaa med de to . . . . (et raat Skælds­ ord)! »Efter denne Salve blev vi enige om at tage Betjentens Nummer, og dette bragte ham og hans Kollega i Raseri. Imidlertid var der kommet en Del Mennesker til, og Kvinden var forsvundet. Betjentene opfor­ drede os til at passere Gaden: »Saa- danne Fyre, der gaar med løsagtige Fruentimmere«, og erklærede, at vi godt kunde komme paa Stationen. Min Broder sagde, at han var villig til at følge med. Betjentenes Regimente ved Natte­ tid paa Byens Gader kan til Tider være præget af Brutalitet, og det er ikke altid, at de, det gaar ud over, h a r Mod til at klage derover. Men det hænder jo, at Politiet faar fat i Folk, som ikke lader sig alt byde. I dette Tilfælde drejer det sig om to yderst respektable unge Mænd, Brødrene Frederik og Christian Ri­ card, begge juridiske Studenter, og Sønner af ingen ringere end Depar­ tementschef Ricard i JUSTITSMINI- Hvad skete der i Vimmelskaftet?

Stud. ju r. F re d e rik R icard. Og saa blev vi anholdt! Under Transporten til Politistatio­ nen blev vi klemt saa haardt i Ar­ mene, at vi bærer Mærker af det endnu, og min Broder blev slaaet to Gange i Ansigtet, skønt han godvil­ ligt fulgte med. Paa Stationen blev vi smidt ned paa en Træbænk, og vore Studenter­ huer blev kylet hen ad Gulvet med haanlige Bemærkninger om, »hvor- meget saadan en kostede«. Da vi protesterede mod denne Haan, fik vi atter Slag paa Øre og Kind, og min Broder fik et Slag i Hovedet.

llæksDrutten« behandler Begivenheden i ovenstaaende Tegninger af u e- ntionslokalet, til venstre saadan som det var, til højre saadan som man antaaer . at det nu vil blive