S_Københavnerliv_1883-1894

1893

Tivoli fylder 5 0

—og Volkersen fejres

Udenfor Tivoli paa 50-Aars Jubilæum sdagen den 15. August.

Sig noget Pierrot! Da gamle Volkersen, Tivolis P ier­ rot gennem et halvt Aarhundrede, i sin Pierrot-Dragt, men usminket, traadte frem paa Pantomimeteatret, rejste der sig en Jubelorkan. Publi­ kum anede ikke, at han kun ved et Par Morfinindsprøjtninger var ble­ vet sat i Stand til at vise sig for aabent Tæppe denne Aften. . . .

16. August. I Gaar fejrede Tivoli sit 50-Aars Jubilæum paa festligste Vis. Om det saa var Tivolis traditionelle Fødsels­ dagsregnvejr, mødte det op, dog denne Gang skyllede Regnen ikke blot ned udenfor, det dryppede og­ saa paa Kontoret, . . . men det var en Ordensbyge! Direktionen forlenede den gamle Pierrot Volkersen, der har været med fra Tivolis første Dag, med Ti­ volis Guldmedalje med Diamanter. Mange andre fik Tivolimedaljen, bl. a. Georg Lumbye (Guld), Carl Lum- bye (Sølv), Luftskipper Johansen (Sølv) og Fyrværker Busch (Sølv); og allesammen fik de Champagne.

30.000 Tivoligratulanter. Ud paa Aftenen konstateredes det, at der var over 30.000 Gæster i Ha­ ven. Morsom var den Maade, hvor- paa Tivoli mindedes gamle Dage. Hele den gamle Bræddeskur-Bevært­ ning »Slukefter« var opført igen med Petroleumslamper og andet Udstyr. Folk sloges om at komme ind og høre Damerne paa Tribunen synge: »I Odense og Aarhus, man lærer ingenting — — men i Slukefter er man mere med paa Dingeling!« Man samledes om Rantzaus høje Hat og sang hans »Døgnfluer«. Efter Afsyn­ gelsen af »Aa Kragelund, aa Krage­ lund, — er du der med Fingeren igen!«, daanede Folket af Henryk­ kelse; Rantzau græd og holdt Takke­ tale. . . .

Gamle V olkersen.

Pierrot død!

1. September. I Gaar — fjorten Dage efter Jubi­ læumsfesten — døde gamle Volker­ sen, 73 Aar gammel. Hans sidste Optræden paa Pantomimeteatret, hvor han i samfulde 50 Aar havde henrykket hele Kjøbenhavn som Pierrot, tog saa stærkt paa den i forvejen syge gamle Mand, at han maatte gaa til Sengs. Han døde med

Paa N im bs Veranda: til venstre General H olten, derefter Tivolis Direktør Robert W att Klangen af den jublende Begejstring (m ed høj Hat), staaende Kammeraad Nimb, derefter Frk. M isse Kjeldskov (Harpe- endnu i sine Øren — han hørte det nistinden) og yderst til højre hendes Fader, Skolebestyrer K jeldskov, Robert W atts tusindstemmige Pierrot — sig noget! uadskillelige Ledsager. Nu siger gamle Pierrot intet mere.

264