S_Københavnerliv_1883-1894

Den første Første«Maj-Demonstration 1890

Almindelig Fridag! En Foraarets Festdag

Arbejdsgiverne truer med Afskedigelse for dem, der forlader Arbejdet. 50.000 Arbejdere demonstrerer i al Fredsomme­ lighed paa Nørrefælled.

hvor de danske Socialdemokrater for første Gang demonstrerer for Otte-Timers Dagen!

Dem onstrationstoget.

Under aaben Himmel. Im idlertid er der bleven Liv i Ga­ derne, der munder ud mod Fælle­ den. Med det røde, runde Mærke anbragt i Hatten slentrer Arbejderne afsted. . . . I Sølvgades Forlængelse antager Tilstrømningen Præg af en storartet Procession. Theodor Peter­ sen, der rid er Lovens Hest paa Bleg­ damsvejen, ser paa Afstand ud som Togets festlig paaklædte General. . . . Vi er bænkede om Talerstolen. P. Holm, Maler J. Jensen og F o rret­ ningsfører P. Knudsen taler opflam- mende — men besindigt. Aftenen slutter med Taler, Sang og Dans rundt i Forsamlingslokalerne. 1. Maj Verden over. Mens Arbejderne dansede og det elegante Kjøbenhavn gik paa Lange­ linie, spillede Telegrafen lystig op. Man havde ventet Optøjer hele Jo r­ den rundt, men Meddelelserne fra Europas Storstæder gaar saa godt som alle ud paa, at Majdagen er for­ løbet uden Vold­ somheder. F ra Amerika

De Revolutionære. . . . Hvor skal Slaget staa? Ingen vidste det, fordi det ikke blev be­ stemt før Kl. 2. De Revolutionære be­ sluttede hemmelig at samles ved Det kgl. Teater. . . . Nogle Minutter over 3 m archerede fem Flokke Revolutio­ nære, hver paa ca. 20 Mand, ned ad Lille Kongensgade. Paa Hatten havde Demonstranterne, der anførtes af Hr. Gerson Trier og Billedskærer Chri­ stensen, hvide Plakater, hvorpaa der stod: Kun 8-Timers Arbejde. Ved Korsgade mødte de en Over­ betjent, der sagde: — De maa inte gaa i Rad!

Snart dages d e t Brødre , d e t lysner i Øst! . . . Ja, virkelig op rand t den paa Forhaand saa berøm te Majdag med den skønneste Morgenrøde. Carl Locher vilde ikke kende sine blaa Bølger igen, om han saa dem lyse­ røde komme rullende ind mod Told­ boden en saadan Foraarsm orgen Kl. 5. . . . Rævehalen. Refshalen, eller som den populæ rt kaldes Rævehalen, modtager sit Ar­ bejderkontingent Kl. 6 . Mandskabet sættes ud i 12 store Baade, der hver rumm er ca. 60 Mand. Kl. 53/« samles disse Arbejdere, alt ialt ca. 1000, ved den T rappe, der er saa vel bekendt fra fyrstelige Landstigninger. Imid- tid, det er idag øjensynligt, at disse Folk ikke vil længere end til Kanten af det vaade Element. De fleste er i Søndagstøjet, og hist og h er brænder der en fin Cigar. Kun 2 Baade gaar til Rævehalen. Det er Læredrengene og nogle faa Skibs­ tømrere. Resten bliver, hvor de er. . . . Klokken bliver 6 V 2 og 7, og endnu er der dødsstille ovre paa det store Værft. Ingen Hamren, ingen Banken. . . . Denne Dødsstilhed ta ­ ler højere end et Bombardement. Men det er et andet Sprog, et nyt Sprog. Her h a r vi for os Dagens Glanspunkt: Tavshedens Demonsta- tion.

meldes om en Række Monstre- Demonstrationer og stor am eri­ kansk Begejst­ ring. Fordringen om N orm alar­ bejdsdagen, der blev foreslaaet af Amerikanerne, er nu holdt over Daaben i den gamle Verden — men den er ikke bleven døbt i Blod! 197

J