S_Københavnerliv_1883-1894

1890

Noter og Nyt i

Løb

Krigen i den lærde Republik. »A ristokratisk R ad ikalism e«. 3. Marts. Der udkæmpes i disse Dage en heftig Strid i vor hjemlige læ rde Verden, nemlig mellem Dr. Georg Bran­ des og Prof. Høffding. K rigsskuepladsen er T idsskriftet »Tilskueren« og Striden d reje r sig om »de yderste Ting«, navnlig om det sidste Form aal for Menneskeslægtens H istorie og Udviklingens Gang. I en Artikel, der bæ rer det megetsigende Navn »Aristokratisk Radikalisme «, hævder Brandes, at Udviklingen bedst fuldkommes i de enkelte, frem ragende, store Individer, medens Høffding erklæ rer, at Meningen med Tilværelsen bør være et rimeligt Kvantum Kultur til det størst mulige Antal Mennesker, — hvilket han kalder »Demokra­ tisk Radikalisme«. Det kan vel anses for ret sikkert, at B randes ikke helt h a r glemt sig selv, n aa r han hævder den store og geniale P erson­ ligheds Berettigelse over­ for »Kæleriet for den kompakte Masse«, men til Gengæld peger Høff­ ding paa, at man ikke skal glæde sig for me­ get over Storhederne, da de som Regel op- staar paa Bekostning af de øvrige Menneskers Velfærd. Iøvrigt k alder Høffding B randes’ Indlæg ukritiske og udvandede. Parfum de professeur. Striden føres med stor Lidenskab og er efterhaanden blevet ret personlig. Prof. Høffding er for Alvor vred og siger, at B randes nok er en habil L itterat og Æsthe- tiker, men at h an bør holde sig fra Filosofien. P aa den anden Side kalder Dr. Brandes Høffding for en P rofes­ sor ordinarius, med meget ordinæ re P rofessoregen­ skaber, og fortæ ller et helt Eventyr om, hvorledes G ra­ tierne ikke gav Møde ved Høffdings Vugge paa Grund af den parfum de professeur, hvormed den ondskabs­ fulde Fe Karabassa havde bestænket Barnet. I det Hele synes Høffdings P rofessortitel at virke paa Brandes som den røde Klud paa enT y r. Til Gengæld m ener Høffding, at Brandes »fortæ rer sin K raft i usammenhængende Journalistik og i P roklam ationer af Fænomener, der er barokke og sygelige«. . . . Saalunde raser den læ rde Krig. Hvad siger ikke F a­ der Holberg: »Man saa den heele Sal af Syllogismer bæve, Den salte Sveede af de læ rde P ander rand« . . . Harald Høffding.

Bornholm erdamperen »Jarl«.

S to r S ø u l y k k e v ed Bornho lm . D ansk Rutedamper gaaet ned med Mand og Mus. 10. Marts. En Søulykke, som heldigvis h ø rer til de meget sjældne i danske Farvande, er indtruffet for nogle Dage siden udfor Bornholm. Rutedamperen »Jarl« er forlist med Mand og Mus. Den 5te Marts afgik »Jarl« planmæssigt fra Allinge Kl. I P /2 Aften, og siden h a r den været for­ svundet. Der skal have væ ret 14 P assagerer om Bord. En anden Damper, »Elisabeth«, som passerede Buten samtidig, observerede Kl. 1 om Natten i Nærheden af Hammeren en rød Lanterne, der pludselig forsvandt, og kort Tid efter drev et P ar Hundrede Kasser forbi »Elisabeth«. »Jarl« er altsaa rimeligvis gaaet under paa dette Tidspunkt. To Dage efter sendte man en Damper ud for at lede efter Vraget, men der blev ikke fundet nogetsomhelst, der kunde give yderligere Oplysninger. Rimeligvis h a r »Jarl« faaet en høj Sø over sig, er kæntret og gaaet til Bunds med det samme. Det blæste deri Nat en fo r­ rygende Storm. De fleste af Besætning og Passagerer hørte hjemme i Svanneke, og i den lille By og paa Hav­ nen flages der nu paa halv Stang. B ism arck forlader Kanslerposten I 20. Marts. Kanslerkrisen er forbi. Den Bismarck’ske Æra er af­ sluttet. Kejseren har modtaget Fyrst Bismarcks Dimis­ sion fra alle hans Embeder. Under Krisens Forløb til­ spidsede Situationen sig til en fuldstændig personlig Adskillelse mellem Kejser Wilhelm og det Bismarck’ske Hus. De lyske Forbundsfyrster har forsøgt al mægle, men uden Held. De fleste politiske Presseorganer ud­ taler sig paa en saadan Maade, at Glæden over Bis­ marcks Afsked kan læses mellem Linierne. Kansler- Embedet skal nu overtages af General Caprivi.

I96