S_Københavnerliv_1883-1894
1887
No. 1. — 10. Septbr.
Enkeltnummer 10 Øre.
1887
SJktMMr ber Xnnhz
K«dikti Ktart»l*pri>, PomwMies- orokMtnium iforemf, li®. Redaktør: OVE RODE. Yi vil søge til Tops for Mt at se ud Over alt det, som Skoven vil skjule, Dér svajer for Bléesten de nyeste Skud J0g synger de sjældneste Fugle. Literatur. Jo h a n n es Jø rg e n se n : Vers. (Ilauberg & Co.) saa hele Verden kan se Jer i Jeres hæslige Nøgenhed. P iraten vil ikke unde sig Ro; h u r tig vil Plyndring følge paa Plynd ring, indtil I alle h ar ligget for vore Fødder og tryglet om Livet. Og I skal faa Lov at beholde Jeres usle Liv, for at I kan være Vidne til, at Piraten, flagsmykket efter Sejren, rolig og majestætisk, glider gennem de rensede Vande, medens Tusinder af Mennesker fra Bredden tilvifter den deres Sympathi og Tak. Octave. Indhold. Piraten. Octave. Værs’go. Studenternes aabne Begravelse paa Gammelholm. Vivax. Sædeligheden. Bonsens. Hemmelige Underhandlinger. —o — A rthur Sullivan (Interview). Pantalon. Nocturne. Viggo Stuckenberg. Dansk. Louis Bramson. Henrik. Helge Rode. L iteratur. O. R. og Hans Eger. Theatrenes Start. Jean & Co. Det kgl. Theater. Amatør. Juniorkaproningen. Piraten. F ra nu af hu serer P iraten i de danske Farvande. Tag Jer derfor i Vare, I, som er vant til at kunne færdes i Ro og Mag. Fold Hænderne og bed Jeres Fadervor! I skal fra i Dag aldrig være sikre; hvert Øjeblik vil I kunne vente, at P iraten falder over Jer. Og P iraten vil ikke skaane Jer, I Bedsteborgere, I Spidsborgere, I Snobber, I Bureaukrater, I Hyklere og Frasemagere, I K raftpatrioter og Patentdanskere, og hvad I nu alle hedder. Piraten vil, n aa r den ser sit Snit, gribe Jer, holde Jer fast, om I spræ l ler nok saa meget, og klæde Jer af, Disse Vers skildrer med Forkjæ r- lighed det tause Øde, den lydløse Ensomhed, hvor Stemmen dør i det vide Rum, hvor Mørket avler Ræd sel, og hvor langt ude i Horisonten et enligt glimtende Lys, eller en pludselig Lyd gjør Tausheden og Mørket saa meget dybere. . . . Det er en Sang om den Ensomhed, der gjør bange — men ogsaa tryg, der skaber Tanker og Savn, Længs ler og Drømme. En bleg, ungdommelig, næsten blodfattig Stemning uden Lidenskab, men hel og sært betagende. O. R. Sophus C lausen: Naturbørn. (Reitzel i Commission.) Et skal lades disse Digtes Ophavs mand: snærpet er han ikke; han til- staar aabent sine Følelser, selv naar disse ikke ere af den mest platoniske Art. I Verset Nye Piger docerer han saaledes, at det at kysse to Hun drede Piger er langt at foretrække for at kysse ét Pigebarn to Hun drede Gange. Denne erotiske Graa- dighed h ar dog ikke givet sig Ud tryk i synderlig velformede Vers---- Større Stykker lykkes ikke saa godt, og absolut uheldig er han, naar han forsøger sig i Aarestrups Maner (For god, Messalina). Hans Force ligger ubetinget i det Jævne; for den rolige Skønhedsglæde (Vaar i Vinter) og for zarte N atur stemninger (Faldende Sne) formaar han at finde blide, malende Ord. Der er et vist Pust af ungdommeligt Livsmod over Bogens Blade, men ingen stærk Lidenskab udmærker den Ungdom. Hans Eger. »Piraten«s Redaktør Ove Rode.
Made with FlippingBook