S_Københavnerliv_1883-1894

i 887 Tjenestepige til otte Kroner om Maaneden

nestepiger, som tog Ordet, blev det slaaet fast, at Pigerne næsten aldrig har fri. En af Talerne, Frk. Høltin, bemærkede, at Piger med en Løn paa 8 Kr. jo næsten maatte tage Usædeligheden til Hjælp for at leve, og dette var tit Tilfældet. De elen­ dige Pigeværelser, ofte uden Kakkel­ ovn, tvang ogsaa Pigerne til at strejfe om paa Gaden. Lad os ikke gøre P igerne utilfredse l En gammeldags Husmoder tager Ordet. De skulde gaa lidt mindre paa Dansebal. 16. Dec. 1887. Ærede Hr. Redaktør! Jeg anser en Løn af 8 —10 Kr. for ringe. Og hvorfor skulde Pigerne om Søndagen ikke findes de nævnte Steder? De har i Reglen kun nogle Timer fri hver anden Søndag; kun de færreste har Familier at besøge, ikke alle sværmer for Bethesda, og ethvert ungt Menneske trænger jo til frisk Luft. Min Mening er, at denne Fritid, — nogle Timer hver anden Søndag, — langtfra er tilstrækkelig. De maa i Ugens Løb ogsaa have Tid til Syning, Læsning og Udhvilen.

Hvem er det, der om Sommeren hver Søndag overfylder Tivoli, Alleen- berg, Sommerlyst og alle Vesterbros snesevise Forlystelsesanstalter, Fre­ deriksberg Have og Søndermarken og myldrer ud i Skoven og faar Dyre­ havsbakken til at ligne en Myretue? Er det ikke Tjenestepigerne med deres respektive mandlige Venner? Hvem er det, der om Vinteren Søndag efter Søndag fylder Parter­ ret og Balkonen i alle Sekondtheatre, — det er Jenserne, der flotter sig for Pigernes Skyld. Hvem andre end Tjenestepigerne er de dansende Da­ mer paa disse utalligeTjener-,Kuske-, Tømrer-, Skomager- og Sporvogns- skinneskraber-Forenings Maskerader og Baller? En svimlende Løn paa 16-17 K r. fo r en bedre Pige. Og angaaende den ringe Løn, der »driver Pigerne til Usædelighed«, saa maa jeg dog bemærke, at det kun er daarlige Piger, der faar 8 Kr. Dyg­ tige faar gerne 10 ja stundom 16—17 Kr. foruden saadanne Smaaindtæg- ter som 1 Kr. om Maaneden hos Slagteren, 50 Øre hos Fiske- og Smørhandleren etc. . . . Nej, lad os ikke gøre Pigerne utilfredse. Derimod vil jeg lægge de gode Damer paa Hjertet at søge at hjælpe de gamle udtjente Piger ved at oprette en Pensionskasse, hvortil de som Unge af deres rigelige Løn kan betale en 25 eller 50 Øre om Maaneden. . . . En Husmoder. Er Tjenestepigerne »en anden Race«? En indigneret Protest. 26. Dec. 1887. En Indsender mener, at Pigernes Løn, mellem 8—16 Kr., er nok og at de har Fritid nok, hvilket bevises ved deres Tilstedeværelse om Søn­ dagen paa Alleenberg, i Dyrehaven og Søndermarken.

Man hører saa ofte, at Pigerne »er en anden Race«, — »de tænker og føler jo ikke som os«. Du gode Him­ mel, hvor skulde de faa det? Naar vi ønsker, at Tjenestepigen skal være et fornuftigt Menneske med større Dannelse, saa maa vi da ogsaa gøre noget for det. Man kan ikke baade ville have et tænkende Menneske og behandle hende som en aandelig umyndig.

Tjenestepige i Passiar m ed Slagteren paa N ytorv. Tjenestepige - Spørgsmaalet under Debat. »Et kærligt Sind hjælper paa meget«. 28. November 1887. Tjenestepigespørgsmaalet har tid­ ligere vakt en Del Interesse, men Diskussionen døde saa resultatløst hen. Igaar holdtes imidlertid et of­ fentligt Møde om Sagen, — et Møde, der skuffede. Lokalet var i en obscur Restauration; Tilhørerne var en stærkt blandet Forsamling, — alle Kvinder, — af hvilke sikkert kun meget faa var Tjenestepiger. En Dame holdt et Foredrag, i hvilket hun bl. a. bemærkede, at selv om Lønnen var ringe, Værelset daar- ligt, Kosten knap og Arbejdet strengt, hjalp et kærligt Sind dog ud over meget. Det var vel næppe Udtalelser i denne Retning, Forsamlingen havde ventet, men for Resten fik man det Indtryk, at Mødet kun gik ud paa at gøre Reklame for et bestemt Fæste­ kontor, hvis Repræsentant var til­ stede i Lokalet. . . . Hvornaar faar vi et virkeligt Tyendemøde, hvor Husmødre kan faa Lejlighed til at lære Tjenestepigernes Mening at kende? Tjenestepigen og Usædeligheden. Ogsaa »Den kvindelige Frem­ skridtsforening« har holdt Møde om Tjenestepigesagen. Paa dette Møde, hvor der virkelig var et Par Tje­

En Husm oder iført en »vegetarisk« Efteraarsdragt af nyeste Mode.

115