S_Københavnerliv_1883-1894
E X L I B R 13
KØ B ENH AVN S R AA DHUS BIBLIOTEK
& KØBENHAVNERLIV KØBENHAVNERLIV 1883-1894 Gemt og Glemt i Alvor og Skæmt af Axel Breidahl og Axel K jeru lf HAS S I NG f J i - 1 K Ø B E N H A V N E R L I V 1 8 8 3 -1 9 3 7 © Alfred G. Hassings Forlag A/S, 1938, 1967. Næ rvæ rende 2. udgave er udført som fotografisk optryk efter 1. udgaven 1938. T rykt hos S. L. Møllers Bogtrykkeri, København 1967. P rin ted in Denmark. F O R O R D Der er gået små 30 år siden Københavnerliv udkom i 1938. Det er godt en generation siden. Hvad kan så værket komme os ved, der sandsynligvis ikke en gang er så gamle, at vi virkelig havde fat i den sidste ende af de 50 år, Københavnerliv om fa tte r.. ? Når Københavnerliv nu igen udkommer, har motiveringen forat udsende det da heller ikke været blot at mindes - for hvem gider mindes noget, man ikke kan huske. Det bliver kun den sædvan lige snak om »de gode gamle dage«. Tværtimod, kan man sige, foreligger det festlige værk nu igen - efter at det i øvrigt i årevis har været en antikvarisk sjældenhed - som svar på et latent, men ganske naturligt ønske, ja næsten behov fra vor tids generation om ligesom at få København af i dag til at tage sig ud, til at blive akcepteret netop på baggrund af vor bys så meget omtalte guld aldertid. Hvad skete der med hvem, hvordan og hvorfor. Eller, som Københavnerliv i sin undertitel selv udtrykker det, »Gemt og Glemt i Alvor og Skæmt«... Hvad der så står sig ved en sammenligning af København den gang og København i dag er for så vidt et værket uvedkommende spørgsmål, hvis det ikke var, at værket, som det nu genudsendes, også er et værk for københavneren af i dag. Men det får blive en strid mellem generationer. Uden i Københavnerliv at opleve vor by den gang, kan i alle tilfælde ingen unge af i dag påstå, at de res tid er den eneste - hvor god den end er. Under alle omstændigheder er Københavnerliv i dag, som for 30 år siden, da værket blev udsendt første gang, en oplagt og in citerende reportage af et halvt århundredes liv i vor by. Forfatterne til »Københavnerliv« Axel Breidahl og Axel Kjerulf brugte deres for deres tid dokumentariske kilder, frem for alt aviserne. Men dertil havde de deres personlige oplevelser, og hvad der måske er det allervigtigste, for den, der sætter sig hen med Københavnerliv, de havde en ubændig kærlighed til de res by. En kærlighed, som ikke gjorde dem blinde, men som tværtimod fik dem til at erkende, at uden blandt andet detal jerne i københavnernes liv i og med deres by, ville selv de største begivenheder være uden interesse, som specielt køben- havnske. Begge forfattere er døde i dag, men Axel Kjerulf levede indtil for få år siden, og det er ikke for meget sagt, at han var den sidste rigtige københavner. Det er typisk for ham, at han, der i et meget langt liv i journalistikens, teaterets, musikens og det festlige københavnerlivs vældige aktive tjeneste bestandig følte sig som dagens københavner, som en af sine sidste ideer - endnu en gang i kærlighed til sin by - samlede en kreds af »unge,« i dag kendte københavnere, som mødtes, og som stadig mødes, for på forskellig vis at glædes netop ikke blot over det Køben havn, som var, men også over det København, som er. Sa aktuel og op i dagen var Axel Kjerulf. Ikke m indst på grund af denne udefinerlige aktualitet er gen udsendelsen af »Københavnerliv « et værk også tor københav nere af i dag. Gunnar Buchwald 12. april 1967 , 883 (Europae JSmgcrforcd’brc Hong Cftrtfftan IX og © ronntng Boutfe. B ille d e t er ta g et i d et tid lig e F oraar paa A m a lie n b o rg in d en A fre js e n til B e rn sto rff. M an ser, a t D ro n n in g L o u ise m ed h u sm o d e r lig O m so rg a llered e h a r g jo r t V in terb o lig en paa A m a lie n b o rg i S ta n d til a t gaa i S o m m erh i. M ø b lern e — m ed U n dta gelse a f den S o fa , so m M a je stæ te rn e sid d e r i — e r saa- le d e s a lle fo rsy n e d e m e d O vertræ k. en feffftg QTlobfageffe Js>feb, ftporom QUfnbet fænge ptf Bft'pe Beparef #00 ilffe , ber operpærebe ben. ©agen effer anftom © rø . QTlaj. Hongen og © ronnfngen af |>ipertg*QTorge nteb be fpenbe pngffe (prtnbfer, og ber* effer ftgf. 3)erfugen af Cam* Brtbge, © rø . ftgf. Hronprtnbø (Buffap og Hronprtnbfeøfe (Xh'cforta af ^>pertg*(Tlorge, .ftgf. 35-(prtnbø ilfB e rf (XKcfor og enbeftg ftanø $a* ber, %& . ftgf. tø. (pflnbfen af Q3)afeø. jfrebenøBorg, iluguff 1883. ereø QHajeffæfer Hong £ftrt* fftan I X og © ronn tng Boutfe ftar fom afftb ftfBragf ben førffe © e f af dommeren paa QØernfforff. I^erttf anftom i. 16. bø. 'jfybe. ftgf 3$øjfteb (prtnbfeefen af (BDafeø meb fine fpenbe © ø ffre. © e n 22. bø. ffpffebe lEjoffef fter ftf jjfrebenøBorg for af mobfage bef fafrtge QØeføg, ber penfebeø af Hongefamtftenø QTlebfemmer t (Ubfanbef. © e førffe a f Møfe pare © rø . QTlaj. Hong (Beorg og © ronn tng © e f |tafffttn, fom t btøfe i l a r faf* ber oper H o n g £ f t r t f f ta n I X ’ø Btp ftommer fra ftanø (Tlærmeffeø Hrebø, ftpor ftatt feper ef megef fpftfteftgf ^famtftefip, og fra (Ubfanbef. tøane ©øfreø iSg fefftaBer meb (prtnbfen af Q30afeø og meb ben ruøftffte Hej* fer ftaffer(Bfanø oper bef fiffe Banb t (Buropaø $ jn e. . . © r o n n t n g B o u tfe er for 00 ©anffte 15uømo&er*n> $ar fftafif ef tøjzm, ftptø 1^p33e tftfte 6fof ft'gger ftfarf for ©agen unber be bagftge ^orftofb, men fom faar ef uforftaffe* ftgf (XH'bneøBprb peb ben £bfabtgfteb, ftpormeb 3 0r&enø QTlægftgffe affer og affer opføger ben effer tnfer* naftonaf QTlaafeffoft Befftebne Hon* geBoftg, ftpor ftun fpt'nger tøuetnot berenø ^cepfer. © en ubenfanbffte (preøfe ftffægger © ronntng Boutfe tnfernaftonaf QØefpbntng fom „© te ^»eftrøtegermuffer pon 9 .883 Kejserdage paa Fredensborg En F am iliegruppe i F red en sb o rg S lotspark F ra v en stre ses i torste; m ed S to rfyrstind e O lga, S to rfy rst G eorg, D ronning L ou.se, C zar A lexander IH og F n n : N c p ^ N i c ^ a v V a f G ræ kenland: S taaende bagved fra v en stre S to rfy rstin d e X enia af R usland, H ertugen af Pp rin„8se?saeXVafctBoar? a a f 2 = . ’ S t o r f y r s t i n d e r N ico laj S to rfy rstin de A lexandra af R usland og ’ Princacsf* M aud læ n g st til nøire. Z A R E N K O M M E R ! F re d e n sb o rg 30. A u g u s t 1883. O m sider o p ran d t da den sto re D ag: K ejseren og K ejserinden af R usland er kom ne, ledsagede af d eres fem Børn. K ejseryach ten »Derjava« h ar ført dem til K jøbenhavn, h v o r de m o d to g es af den kongelige Fam ilje. D og v ar K ongen, K ong G eorg, K ro n p rin sen og P rin s V aldem ar om b o rd paa det nye K ongeskib »D anne brog« sejlede de høje G æ ster i M øde. M ed den kejserlige Fam ilie fulgte S to rfy rst inde M arie, gift m ed K ejserens B roder, S to rfy rst W ladim ir. Og n u er de alle p aa F red en sb o rg , og den lille By h ar m ed Ju b e l h ilst paa de hø jfo rnem m e Gæ ster, og fun d et K ejserinde D agm ar lige u n g og yndig. Og K ejse ren selv? Ja, h an er u forandret, den kæ m p eh ø je, statelige R idderskikkelse, m ed det svæ re F u ld sk æ g b ølgende n ed over B rystet, m ed de ærlige blaa, trofaste Øjne. Ing en m ørk U vejrssky ru g er over h a n s m andige T ræ k; m en i et u b em æ rk et Øje blik h ar m an set h am stræ kke sine A rm e ud, ligesom h an vilde favne E g n en og S tedet, m ed et U dtryk af befriende, um aadelig L ettelse. E n d n u er i frisk E rindring h in t o p rø ren d e B om beattentat, ved hvilket h a n s F ad er K ejser A lexander den A nden m y rd edes paa aaben Gade i St. P ed ersb o rg . D et svirrer m ed R ygter om nye A tten tater . . . m en F re d en sb o rg er K ejserens F risted. S aalidt som m uligt stræ b er m an at læ gge M æ rke til de Skygger, der unæ g telig følger i h an s S p o r: den stæ rke V agt af ru ssisk e O pdagere. ^ ^ Kammerherres DagbogJ F re d e n sb o rg 9. S e p te m b e r 1883 K ongefam ilien og deres G æ ster var i D ag alle i K ø ben h av n for at overvæ re In d vielsen af den russisk e K irke, der nu staar fuldt færdig i Bredgade m ed sine gyldne ALEXANDER^NEW SK I-K IRKEN ^ ^ Qg e n sfo r m ig e F a c a d e r . I O i 883 Hoffest paa Christiansborg Slot H o f f e s t e n p a a C h r i s t i a n s b o r g S l o t hos Ds. Majestæter Kongen og Dronningen fandt Sted iaftes og var i enhver Henseende særdeles vel lykket. Gæsterne, omtrent 350, vare indbudne til Kl. 8V2 og begave sig ad Kirkeporten, ad den med Malerier, Blomster og Planter smagfuldt decorerede Egetrappe til Beletagen. Omtrent Kl. 8 ankom Ds. Maj. Kongen og Dronningen, Ds. kgl. H. Kron- prindsen og Kronprindsessen ankom et Qvarteers- tid senere. Blandt de Indbudne saaes samtlige Ministre, Folketingets Formand, samtlige Med lemmer af corps diplomatique med Damer, samt Damer og Herrer af de to første Rangklasser. Efterat der var præsenteret Selskabet Thee, be gav man sig ind i Appartementssalen, i hvis syd lige Ende der var opstillet et Theater, paa hvilket udførtes Tableauer og franske Proverber. Forestillingen, der begyndte henved Kl. 9, var tilende omtrent Kl. n 1/2. Da Selskabet skulde til at forlade Salen, bleve alle Lysekronerne i den under Forestillingen kun svagt belyste Sal paa eengang tændte ved Hjælp af Tændtraad, hvilket gjorde fortrinlig Virkning. Herskaberne og Gæ sterne begave sig derefter til Dronningens Gemak ker, hvor der souperedes. Efter Souperen begav man sig tilbage til Appar tementssalen, der nu var bleven ryddet, og hvor Balduin Dahl spillede op til Dands med sit Or- chester. Kl. 3 sluttede Dandsen, et Kvarter senere forlod Majestæterne, og snart efter ogsaa Gæsterne, Slottet. I I 1883 Chresten Bergs danske Berg opsiger Hørup og Edv. Brandes som Redaktører af „Morgenbladet". 1883. Bevægelse et under en Debat om »literære P ro jekter«^!) ligefrem bestdt Arbejde (hvorfor dog ikke nævne Prisen til lige?) paa Udgiverens Kontor. Men dette er en Taktløshed, blandt de mange af Hr. G. B. & Co.’s; det er en Anmasselse; det er, for at tale Dansk, frækt! Jeg ønsker i høj Grad at oplyse dette Punkt, et af de mange, der vi ser den naturnødvendige Kløft, som er bleven mellem mig og de H errer. — De H errer »Kvolutionsmænd« er bleven staaende, forstokket, blindt, fanatisk, fast paa Stedet, hvor de stod i Begyndelsen af Halvfjerdserne. De kunde ikke se det; men Mange — heldigvis Mange — kunne se med mig, hos hvem »Udviklingen« er foregaaet. Hr. Dr. Floug vil ikke tage mig det helt ilde op, n aa r jeg gjør op mærksom paa, at hvor Meget, der end h ar skilt ham og mig, og stadig skiller os, saa h ar vi havt een Skæbne tilfælles: Han h ar som modnere Mand, jeg som langt yngre, ifølge noget fælles Usammensat, Ureflek teret, gjennem en længere og kortere Række af A rbejdsaar staaet i et lit- teræ rt-personligt Forhold til nogen ledes den samme Natur: en spredt, kundskabsrig, pointeret virtuosmæs sig, paa samme Tid tør og klam, literæ r Dressør, der imponerede ved at snakke sort. — Dette skal engang siges Dhrr., og siges med E ftertryk, at hvilke p e r sonlige og litteræ re T jenester end en eller nogle af »det moderne Gjen- nembruds Mænd« h a r modtaget fra deres private eller offentlige Kontor — Maanedskrift- eller Dagblads- kontor — saa skrives hverken den danske eller noget Lands bedre Li- teratur, under nogensomhelst Betin gelse, fra nogetsomhelst Synspunkt, I Begyndelsen af December er- fores det med nogen Uro, at B e r g s Holdning i M o r g e n b l a d e t s Redaktion tydede paa den Hensigt, 15. December at opsige Forbundet med Bladets andre Udgivere, de faktiske Re daktører ( H ø r u p og E d v a r d B r a n d e s ) . D r a c h m a n n s og flere underordnede journa listiske Kræfters Frafald pegede ogsaa i denne Retning. Den 12. December kom Op sigelsen. Fra Hoffet havde B e r g stadig modtaget Vink om, at Betingelsen for hans Udsigter (til at blive Minister) var hans Frigørelse fra »Forsvarsfjender og Ateister«. Disse Lokketoner havde han ikke modstaaet. H 0- ru p var Forsvarsfjenden og E. B r a n d e s Ateisten. Personligt var jeg ved Spalt ningen i Venstre literært aldeles isoleret. I Marts var jeg bleven modtaget som en aandelig Fø rer, nu var jeg en General uden Officerer, en Johan uden Land. Paa Bunden af min Sjæl troede jeg fra da af Ingen mer. Georg Brandes. Chresten Berg. Almindeligt Frafald fra Brødrene Brandes og „det litterære Venstre". Drachmann undsiger Georg Brandes. Dagbladet 11. Dec. 1883. lir. Dr. Georg Brandes h a r i disse Dage udgivet en Bog Det moderne GjennembrudsMænd. Efter Doktorens Skjøn begynder det moderne Gjen- nembrud med B jørnstjerne B jørn son — og ender med Hr. E rik Skram. Midtvejs kommer Deres ærbødige U n d erte g n ed e.------- Da jeg skrev Derovre fru Grænsen, v ar jeg netop saa forpint af vor po litiske Misere, som jeg selv med rene Ord fortæller, og der var mange p ri vate Smaasorger, der virkede med, og der v ar mange dybere — ja, hvad skal jeg kalde dem for at blive for- staaet — H jerterødder, der værkede og gjorde ondt. Om dette Arbejde skriver Hr. Georg Brandes Pag. 255 i sit oven nævnte P ortræ tgalleri: »Den ene af Det nittende Aar hun dredes Udgivere foreslog en Dag, da man forhandlede litteræ re Projekter, D rachm ann at gjøre en Bejse over til Slesvig og beskrive Valpladsen og Stemningen der for Tidsskriftet. Dette maatte im idlerid gaa ind, før Arbejdet blev færdigt, og saaledes udkom strax som selvstændig Bog det Skrift, der h a r været den afgjørende Succes i D rachmanns Kunstnerliv« osv. Del er muligt, at Hr. G. B.’s Bog vil do en snar Død, muligt at den vil have en længere Levetid. — Men jeg h a r et særligt Ansvar overfor Der ovre fra Grænsen, og det h er frem dragne Sted skal ikke staa uimod sagt. Stedet hos Hr. G. B. — der selv følgelig er meget, endogsaa meget vred paa mig fra Pag. 254 og videre -- Stedet kan ikke forstaas and er ledes, end at Derovre fra Grænsen er Viggo Herup. E dvard Brandes. I 2 Ga m le G u d er 0 5 n y e 1883 paa den Beslillingsmaade, der sma- g er af Butikken, af Grossistlageret, vortil man kunde antage, at Dhrr. med deres underjordiske Bødder er knyttet. Dette skal derimod siges dem, at saa længe de i deres K ritikker og Essay’s — endogsaa de indbyrdes — tager L iteraturen, Essensen af en Periodes fineste og dybeste aande- lige Børelser paa en saa letfærdig Maade, som de gjør — saa længe ville D h rr.’s nervøse, krampagtige Forsøg paa at kue og tvinge L itera turen være ligesaa afmægtige over for de »Yngre«, som deres blinde Baseri mod alle de »Ældre« h a r viist sigt at være virkningsløst, skæbne svangert for dem selv, og — hvad der vil blive det Værste for dem selv — ikke en Gang længere under holdende. Palæet i Roskilde, December 1883. Holger Drachmann. Karl Gjellerup’s Opgør med »Gebriider Brandes«. Vor Helligaandsridder, vor Sankt Georg! (Gjellerup i »Rødtjørn« 1881). Her v ar i Toppen af Dyngen B ran des’ Bog om Gennembrudsmændene med dens taabelige Overmod over for Drachmann, der formodes ikke at kende noget til det danske Folk »fra idag« og dens Forsøg paa at gøre Broderen (Edvard) til dansk Digter. Der v ar paa den anden Side Drachmanns ved sin Voldsomhed og injurierende Tone mislykkede Avis angreb paa Brandes og hans ulige vægtigere Opsigelsesbrev »Ostende- Briigge« — den psykologiske B eret tigelse ja Nødvendighed af dette Brud var mig saa k lar paa Grund af mit mangeaarige Bekendtskab med Drachmann, at Raseriet i de »radi kale« Kredse hjemme mod den »Fra faldne« og deres mer eller m indre ærerørige Sigtelser mod ham, kun kunde overbevise mig om, at disse Folk havde tilsat Evnen — om de nogensinde havde haft den — til al forstaa en D igternatur som D rach mann, ja rimeligvis hvilken som helst idealistisk og fantasirig D igter natur, d er var stillet i vore kunstig spændte literæ re Forhold. Karl Gjellerup. (I »Vandreaaret«.) Ved H jem kom sten til København 1883. Jeg vendte tilbage til L iteraturen, men først til Journalistiken og Pole mikken, og dette v ar ikke just nogen opbyggelig Hjemkomsthilsen. G eorg B randes i sit A rbejdsvæ relse. Er Georg Brandes egentlig Højremand? — Jeg udtalte en Tvivl om, at de Tilstedeværende (ved de liberale Vælgerforeningers Grundlovsfest), dersom de ret kendte mig, vilde klappe saa hjerteligt af mig. Jeg vidste ikke selv, om Benævnelsen liberal passede paa mig; jeg turde end ikke kalde mig ubetinget frisin det; thi der var Punkter, paa hvilke jeg ikke misbilligede Tvang. Demo krat mente jeg ikke, at jeg kunde kaldes; thi jeg troede ikke paa F ler tals-Afgørelsers Værdi. Naar jeg op rigtigt var for Venstre i den danske Forfatningskamp, saa var det, fordi Venstre havde Bet, ikke fordi det K arl Gjellerup. var Flertal. Medens jeg af hele mit H jerte vilde tjene Folket, kunde jeg da ikke sige, at jeg vilde tjene De mokratiet. ------- Der blev Dødstaushed. En gammel Skandinav og nyomvendt Venstre mand gav Tegn til, at Ingen skulde rejse sig for mig. Saa rejste N. J. Larsen sig: »Jeg h ar ikke behøvet at høre Dr. Brandes idag for at vide, han aldrig h a r forstaaet, hvad en dansk Bevægelse er«. Der fulgte vel et Kvarters Hylen og Hyssen og Fy. Den ivrigt trofaste Schandorph nedlagde en heftig Indsigelse. Men adskillige af mine Venner fandt efter at have hørt mig nærmere udvikle min politiske Synsmaade, at jeg egent lig var »Højremand«. Georg Brandes. H olger Drachmann. Forlystelseskongen „Hellig-Hansen“ 1884 KtablbitiueiK DAGMA R . I Tunnelen, soui er brillant deeorerel og omdannet til e t æ g y p t i s k T r y l l e - P a l a d s , giver Professor Ittax Alexander Fredagen den 4de Januar 1884 fraKl. 8 — 15 sin første Grand S o i r é c u t a g i q n e , el M y s te r iu m b r i l l a n t , Destaaeade af Experimcnter i den moderne S a l o n n t a g i , P b y s l k , M u e iu o tc c h * n i k , A n iis p ir iiiø H ie ni. m. I l v o r A i t c n i f o r s t e A f d e lin g v il P r o f e s s o r A l e x a n d e r u d f ø r e s i n e u o v e r t r u f n e , i s i t S la g « e n e - s l a a e n d e K o r t k u n s t e r , ibl.A. også* med lilbundoe Øine: Det spiritistiske Spøgelse-Hoved. Det geenne Huns. E n l r é e g r a t is . (N. 252) _______ Hver Alten 034 Program. Panoramaet i Jernbanegade e r a n b e n t h v e r D a g o g s a a H e l l i g d a g e n e . K u n s t i g e P l a n t e r erstatte fuldstæn dig levende do., hvor O n s eller M ø r k e forhindre saadanne fra at trives. Et stort og righoldigt Lager forefindes hos Fabri kanterne paa Ø s t e r g a d e 1 2 , S t u e n , som selv montere A lt, og derfor kunne indestaae for Holdbarhed. Tirsdagen den 15de Januar begynder mit aarlige Udsalg af samtlige færdigsyede Artikler, hvoraf fremhæves: Vinterkaaber, Regnkaaber, For- aarskaaber, Jaquets, Mantiller og Skjorter samt færdige Sommer- og Vinterkjoler til overordentlig billige Priser. Udsalget afKjoIctøier begynder som sæd vanlig den Isle Februar. Albert Saltlgrcen, 3 9 , V i n i n i e l s k n f i c t 3 9 . Et mindre Parti Rødviin, fyldig og velaflagret, bortsælges a 85 Øre pr. lit!, (i Partier paa mindst 25 Btl. 80 Øre). E. Anthonys Viinliandel, Skindcrgade 43, lø j. a f S k o u b o g a d e , en saa sto r E rstatn in g , at d en var m ed virkende til h an s F allit. D en én G ang saa sto re og m æ gtige B ygherre, levede R esten af sit L iv i y d erste E lendighed, tilbragte sine sidste A ar paa »Alm inde- Bal inasqué @tt f i n 0 . SbiiØ# ’lov^ngcn bon 3$e 3atmav, * ll. ®, tSnpevfter«-eller SDame, fom øttffcr otbeet. tage, mna iubtil SU. 1 2 toew flæb! i eller ( J a n u a r 1884 Snedkermester Hans Hansen, der har været Bygmester i stor Stil for Dagmartheatret med til hørende Dagmarhotel, samt for Etablissementet National, har som bekjendt fratraadt Ledelsen af sidstnævnte Lokale. I den un der Dagmartheatret beliggende Tunnel har Hr. Hansen nu aab- net en Varieté, kaldet »Etablisse mentet Dagmar«, hvortil der er direkte Adgang gjennem Kælder nedgangen fra Jærnbanegade. Her optræder hver Aften — Entréen er gratis — Tryllekunstneren Professor Max Alexander, som gjør megen Lykke med sine ma giske Kunster. Nationals nye Ejere siges imidlertid ikke at ville taale den saaledes opduk- kede Konkurrent, saa meget mere som Hr. Hansen skal have forpligtet sig til ikke at drive nogen konkurrerende Virksom hed her i Hovedstaden. (H an s H an sen , o g saa kaldet H ellig-H an- sen , tab te senere Sagen, og p aad ro g sig P a t e d e a C r é o le « du Or. Thomson. Et Middel til paa efter nogle Minu- ters Brug al bort- fjerne l]aar fra Steder, hvor man »ikke ønsker det, Jamer paa Overlæben, paa Armene, Hænderne olier ved sammenvoxodo øieubryu. Prits pr. Flacon: 2 Kr. 50 Øre. P a t e d e s G n o m e s du Dr. Thomson, El Middel til Frembringelse og Styrkuing af Skægræxten,sik k e rt det eneste < hidtil opfundne virkelig virksomme Middel; der bruses en fire Ugers Anvendelse af Påle’s, for at forskaffe sig et smukt og tykt Skjæs. Priis pr. nacon 2 Kr. 50 Øre. Faaes i Kjobenhavn hos: V a ld e m a r J a r B e n s e n . Østergade 58. H blot til Lyst —! p e t fftf. .Sweater. S o m o fl b«n OMc Oonuar, fif. 7, opførrti Optra i 4 Mtter, 3R*. Itfett nf SMojart. S>cn atfytnciibc 'Sauitø cout. poueict af Stapft ^PiiviioitpiUe. ^ iUftier faae? tit fr tb o ift U H t ø f r * f t l. 1 0 — I I 4/* ejt til orbittair fra ftf jo aafrne* fif. G1/*. gertu omtrmt 10 4 . greben: efl ^ tn ie n te t. 1 (letter mos tit tbart (Xor^brts') \ta ftf. 3 — 4 . « e: ©arnerne I yd)fen eg ©jesfiug. ©namftrtf)cafre£ J&**r u n S. Cfotmar, 81, 7 . gorfdittiBGau cwrnrfS ai Tt. Wnjtftøttr £#iWr afl Sretmingtn, f t . f3(. .? 9 if)fbtr , E m il P o u lse n som H am let. K am m ersangerne S im o n s e n og S c h ra m i O peraen »Fra D iavolo«. „Hamlet“ paa Det kgl. Theater. 12. M aj 1884. Naar Hamlet gjentagne Gange tilraaber Ofelia: »Gaa i et Nonne kloster!«, maa Meningen være, at hun skal hjælpe ham at sone den Ulykke, som Faderens Død har bragt over ham. Hr. E. Poulsens Hamlet i Aftes var, som det maatte ventes af en saa talentfuld Charakterskue- spiller, en sindrig opfattet og fiint udarbejdet Præstation. Fru Hennings Gjengivelse (af Ofelia) var saa indtagende og plastisk skjøn, saa fiint nuance ret, Vanvidsscenen saa rig paa Overgange, at den med Rette høstede oftere gjentaget og le vende Bifald. (B e rlin g s k e Tidende). L ø rd a g den 5. Ja n u a r. Dø d s f a l d . Forhenværende kongelig Skuespiller V i l h e l m W i e h e, R. af D., er igaar Efter middags afgaaet ved Døden i en Alder af 57 Aar. 27. M arts 1884. Ved velvillig Imødekommenhed fra Theaterchefen, Kammerherre Falle sens Side havde en Deel af Telephon- selskabets Medlemmer i Helsingør i Tirsdags den sjældne Nydelse at høre »Mignon« fra Det kgl. Theaters Scene i deres Hjem. Saavel Solo- som Chor- Sang lød forholdsvis tydeligt; men bedst Virkning gjorde Orkesteret. Det var en ganske ejendommelig Fø lelse, hvormed man lyttede til denne Sang og Musik, der syntes at komme fra Aandeverdenen. 1 5 Opera pr. Telephon. Kammersanger Simonsen vil ogsaa være kgl. Skuespiller. Under i. April 1884 er Skue spillerinde Fru B. Hennings allernaadigst udnævnt til konge lig Skuespillerinde, og Skuespil ler O. Poulsen til kongelig Skue spiller. Simonsen tager sin Afsked. Kammersanger N. J. Simonsen har indgivet Begjæring om A f sked fra Det kgl. Theater med denne Sæsons Udgang. Kammerherre Fallesen holder strengt paa Disciplinen. J. A p r il 1884. I vort Samfund er Disciplin indenfor passende Grænser nød vendig i alle Forhold og ikke mindst ved Theatret. Naar The- aterchefen er, som han skal være, en retfærdig og human Mand, bør Alle, og allermest en elsk værdig Prindsesse, støtte ham efter bedste Ævne i hans meget vanskelige Stilling, og fremfor Alt undgaa at svække hans Au toritet ved med velvilligt Øre at lytte til uberettigede Klager fra Skuespillere, der lide af syg For- ængelighed og Overvurdering af egne Ævner. Er Theaterchefen erimod ikke, som han bør være, ja saa skal den nævnte Prind- D et kgl. T heaters Chef, K am m erherre F allesen . 1884 Gamle- og Ny-Carlsberg Da Carlsberg fik sit Navn. Som bekjendt ere Carlsberg Bryggerierne deelt i tvende Bryggerier, Gamle Carlsberg og Ny Carls berg. Det ligger saa langt tilbage som i 1847, at Brygger, Kapitajn I. C. Jacobsen byggede sit eget Bryggeri paa Valby Bakke. En Sommerdag nævnte Aar var de tvende Bygninger til Bryggeri og La ger bragte saa vidt under Tag, at der holdtes Rejse gilde, ved hvilket Brygger I. C. Jacobsen, idet han udgød et Glas Vin over Skorstenen, som stod midt i Bygningskomplekset, døbte sit nye Foretagende Carlsberg og saaledes opkaldte det efter sin da femaarige Søn Carl. For to Aar siden adskiltes de udvidede Brygge rier i de tvende Gamle- og Ny Carlsberg, af hvilke det første drives videre af Faderen, det sidste af Sønnen. am le C a r lsb e rg . Elektrisk Lys paa Gamle Carlsberg. O venstaaende Billede viser os et elektrisk Be lysningsanlæg af en for en Privatmand ikke ringe Udstrækning, nemlig det, som er indrettet paa Bryggeriet Gamle Carlsberg. Da dettes Ejer, H r. K a p t. D r. J. C. J a c o b sen, naar han tager fat paa en Sag, altid har for Skik at gribe den an med stor Kraft og megen Interesse, har han heller ikke ved denne Lejlighed indskrænket sig til at benytte en enkelt Konstruk tion af Lysmaskiner og Lamper, men har, for at kunne anstille sammenlignende Forsøg, anvendt to forskjellige Systemer, idet en Del af Anlæget be lyses ved Hjælp af Prof. Jiirgensens Lysmaskiner og Buelamper, medens en anden Del faaer sit Lys fra Maskiner og Lamper, leverede af Firmaet Siemens & Halske i Berlin; det store Komplex af Lagerkjældere belyses ved Hjælp af Swans Gløde lamper. Som Drivkraft til samtlige Lysmaskiner i det ældre Bryggeri anvendes en egen lille Damp maskine med nominelt 4 Hestes Kraft; i det nye Bryggeri har man hidtil benyttet Bryggeriets store Dampmaskine til at drive de i denne Bygning op stillede fire Lysmaskiner, men i den seneste Tid er hertil anvendt en mindre Maskine paa nominelt 12 Hestes Kraft. Det er imidlertid Kapt. Jacobsens Mening at gjøre det hele Anlæg saa rationelt som muligt, og derfor paatænker han, samtidig med at anbringe endnu flere Lamper, at samle samtlige Lysmaski ner i en Centralstation og drive dem alle ved Hjælp af en enkelt større Dampmaskine, der vistnok maa blive paa 20 å 25 Hestes Kraft. B ryg g er, K apitajn, D r. phil. J . C. Jaco b sen . 16 1884 En F a m i l i e s t r i d Brygger I. C. Jacobsen anlægger Sag mod sin Søn Brygger Carl Jacobsen. Ifølge Indholdet af den i den ind ankede Dom omhandlede, imellem Parterne afsluttede Overeenskomst maa Indstævnte antages at have paataget sig en ubetinget Forplig telse til at lade sine Etiketter være i fremtrædende Grad forskjellige fra Gamle Carlsbergs Etiketter. Da den Etikette, som Indstævnte efter Over- eenskomstens Indgaaelse h ar indført for det af ham producerede Lagerøl, imidlertid efter dens hele Udseende ikke findes at være i fremtrædende Grad forskjellig fra den Etikette, som Citanten benytter til sit Export øl, maa Indstævnte ansees ikke i denne Henseende at have holdt sig Overeenskomsten efterrettelig. Carl Jacob sen blev derfor" e fte r Kapi tajn Jacob sen s P aastand a f Høieste re t tilpligtet at ophøre med Brugen af den om handlede E tikette. Ny-Carlsberg maa ikke benytte Etiketter, der ligner Etiketterne paa Gamle Carlsberg Ølflasker. 2. A pril 1884. Høiesteret paakjendte igaar føl gende Sag, d er af .Eieren af »Gamle Carlsberg«, Kapitajn, Dr. phil. Bryg ger I. C. Jacobsen, v ar anlagt imod E jeren af N y C arlsberg, Brygger Carl Jaco b sen . Eieren af »Ny Carlsberg«, Brygger Carl Jacobsen an- gaaende Spørgsmaalet om Sidstnævntes Forpligtelse til at ophøre med Brugen af visse af ham benyttede Øl- Etiketter. Ved en den 17de Ja n u ar 1882 imellem P arterne ind- gaaet Overenskomst, der skulde træde i Kraft den 1 ste October f. A., havde nemlig Brygger Carl Jacobsen for pligtet sig til under Forudsæ tning af, at Kapitajn I. C. Jacobsen for Bryggeriet »Gamle Carlsberg«s Vedkom mende iagttog tilsvarende Regler, til paa sine Etiketter, der skulde være i frem trædende Grad forskjellige fra »Gamle Carlsberg«s Etiketter, kun at anbringe sit Bryg geries Navn »Ny Carlsberg« og sit Varemærke, ikke sit Firmaes eller sit personlige Navn. Da nu Brygger Carl Jacobsen, der paa den Tid til det af ham tilvirkede saa- kaldte baierské Lagerøl benyttede en firkantet Etikette af brun Farve, efter Overenskomstens Indgaaelse havde ombyttet denne med en anden, der vel bæ rer Indskriften »Ny Carlsberg« og hans Varemærke, men efter Kapitajn Jacobsens Formening i Tegning og Form, de enkelte De les Farver og den hele Anordning er en Efterligning af en af »Gamle Carlsberg«s E tiketter, og Carl Jacobsen efter den 1ste October 1882 var vedbleven at benytte denne Etikette, kun med nogle uvæsentlige og ikke iøine- faldende Modificationer, havde Kapitajn Jacobsen under den ovennævnte imod Hr. Carl Jacobsen anlagte Sag paastaaet Sidstnævnte tilpligtet under en daglig Mulet at ophøre med Brugen af saadanne Etiketter. Hof- og Stadsretten frifinder Sønnen Carl Jacobsen. Hof- og Stadsretten statuerede, at der efter Alt, hvad der under Sagen var oplyst, ikke var opstaaet eller kunde opstaae nogen Concurrence imellem eller Forvex- ling af Citantens (Kapitajn Jacobsens) Exportøl og Ind stævntes (Carl Jacobsens) Lagerøl, og Hr. Carl Jacobsen blev derfor ved Rettens Dom frifunden for Kapitajn Ja cobsens Tiltale. Højesteret dømmer derimod Carl Jacobsen til Qt ophøre med Brugen a f de gamle Etiketter. Høiesteret kom derimod til det modsatte Resultat. Det hedder herom i Præm isserne til Høiesteretsdommen: P ortalen til N y C arlsberg-Bryggerierne, opført sidste A ar efter Tegning af P rofessor V. D ahlerup. ‘ 7 1884 Ministeriet Estrup og Forsvaret S tatsraad paa A m alienborg. F ra v en stre til højre: K ultusm inister Scavenius, U d en rig sm in ister R osenørn-L ehn, Ind enrigsm inister In g erslev, K onseils p ræ sid en t E stru p (staaende), K rigsm inister B ahnson, M arinem inister R avn, Ju stitsm in ister N ellem ann, K ong C hristian IX og K ronprins F rederik. Fo rsva rsloven i Folketinget. 2. A p r il ISS4 2 Mill. Kr. til Torpedobaade m. m., et Forslag, som han betegnede som en politisk Demonstration. Conseilspræsident Estrup ac centuerede, at Flertallets Stilling til Sagen var uforandret som ifjor, og at ogsaa Ministerens Stilling selvfølgelig maatte blive uforandret. Aabent Brev angaaende Udskrivning a f n y t alm inde lig t Valg til F olketinget. Vi Christian den Niende, af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsteen, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og O l denborg, Gjøre vitterligt: At Vi, da Valg perioden for Rigsdagens nuvæ rende Folkething udløber den 26. Juli d. A., hvilken Dag falder paa en Tid, da Høsten mulig vil optage Manges Tid og Kræfter, have besluttet, at der allerede den 25. Juni d. A. skal foretages nye Valg til bemeldte Thing. Thi byde og befale vi herved allernaadigst, at der Onsdagen den 25. Juni d. A. bliver at af holde nyt almindeligt Valg af Medlemmer til Folkethinget. Hvorefter alle Vedkommende sig allerunderdanigst have at rette. Givet paa Amalienborg, den 9. Juni 1884. Under vor kongelige Haand og Segl. I Kongens Navn Frederik, Kronprinds. (L. S.) / J . Nellemann. Udvalget angaaende Lovfor slaget om overordentlige For anstaltninger til Forsvarsvæse- nets Fremme har, som bekjendt, deelt sig i et Flertal, Venstre, som tilraader at nægte Sagens videre Fremme, og tvende Min dretal, hvoraf det større tilraader Sagens Overgang til 3die Be handling, medens det andet Min dretal tilraader Nedsættelsen af en blandet Kommission. Disse forskjellige Standpunkter moti veredes i Gaarsmødet henholds vis af Bojsen, Thomsen og N. P. Jensen. Den førstnævnte udtalte bl. a., at Flertallet ikke vilde for handle med den nuværende Re gering om Forsvarssagen. Han angreb Højremindretallets For slag om idetmindste at bevilge 18 1884 Venstres store Valgsejr »oigiiauuiiiigcu i ryjøDennavns 5. K reds 1 nuacuuurg J^xercerpiadj d. 25. Juni. O ppositionens K andidat, Socialdem okraten, Skræ derm estex P. H olm staa r paa Talerstolen. Oppositionen erobrer Kjøbenhavn. S o ciald em ok ratern e fa a r valgt d eres to fø rste Fo lke tin g sm a n d Holm og H ørdum . K jø b e n h a v n , 26. J u n i. Valgdagen i Gaar var ved at drukne i Regn. Man kan vælge hvem og hvad man vil, eftersom man er Højre eller Venstre, men Vejret kan man ikke vælge. Det regnede ikke blot over Gudelige og Ugudelige, men over Højremænd og Venstre- rnænd, over Liberale og Socialister, over Kon servative og Radikale, over Landmænd med tyk- saalede Skaftestøvler og over sommerklædte Kjø- benhavnere. Men uden Hensyn til Vejret vandt Oppositionen en stor og afgjørende Sejr. Ved sidste Folketings valg i 1881 var det samlede Vælgertal 307,000, hvoraf Højre mønstrede 47,770 og Venstre 75,960. I Gaar talte Højre 52,300 Vælgere, Venstre 85,500. Den uoverskuelige M æ ngde af V æ lgere strøm m er om Aftnen d 25. Juni til V algbordene i G arderkasernen. D enne K jøbenhavns 5. K reds tæ ller med sine 16.000 V æ lgere henved H alvdelen af K jøbenhavns hele V æ lgertal. I Kjøbenhavn og nærmeste Omegn blev følgende valgt: 1. Kreds H erman T rie r, eand. phil............................ (V) 2. » C. C. B rlx, P rofesso r.................................. (H) ; 7. » » C.M. V. T verm o es, O b erst........................... (H) 8 . » * W *S charllng , P ro fesso r............................... (H) 9. » 6 . Kreds Marius Gad, Bureauchef................ C. Hage, G ro sserer........................... (H) (V) (H) (V) (V) N. F. Ravn, Marinem inister........... Hørdum , Forretningsfører............... 5. *__ P- Holm, Skrædermester (V) Frederiksberg Nyholm, Højesteretsassessor 19 1884 De sønderjydske Pigers Besøg Festlige Dage. D e s ø n d e r j y d s k e P i g e r . 29. Ju n i 1884. I over en Uge har Hoved staden været gjæstet af 300 søn derjydske Piger, som have til bragt uforglemmelige Dage, hvor nye Baand ere bievne knyttede mellem dem og deres gamle Fædreland. Komitéens Formand, Hr. Maler mester S c h m i e g e l o w , og de øvrige Værter, har udfoldet store Anstrengelser for at gjøre Op holdet saa festligt som muligt for vore sønderjydske Gjæster. Der har været afholdt Fester i Tivoli, paa Bellevue og Skods borg, og været foretaget vellyk kede Udflugter til Fredensborg og Hillerød. Overalt er der ble ven holdt Taler og sunget Sange, specielt skrevet for Anledningen. De vog dem, vi grov dem En Grav i vor Have, Lagde dem ved Siden af den alfar Vej; Alle vore Blomster skal smykke deres Grave Sønderjydske Piger, I forglemme det ej! H olger Drachmann (»D erovre fra G ræ nsen«). 20 Hu er det Sommer i By 1884 L ng elbrechts B ad ean stalt ved Langelinies P rom enade. Paa B roen, der fører ud til B adeanstalten staa r en Del Tilskuere og b etrag ter K aproerne. I den fo rreste K aproningsbaad ses fra ven stre til højre A rkitekt Th. H irth, G rosserer W arm ing, A poteker S ibbernsen, G rosserer L auridsen og A rkitekt K nud A rne P etersen (den senere Tivoli-D irektør) F otografiet er tag et i S om m eren 1884. 6. Maj. Den samlede Magistrat h a r vedtaget at nedsætte Taxterne for Siddeplad ser udenfor Caféerne til henholdsvis 4. 3 og 2 Øre pr. Qv.-Alen pr. Dag i 100 Dage. 10. Maj. Det kgl. Theaters uheldige akustiske Forhold vare ved den første Op førelse af »Hamlet« Skyld i, at en stor Deel af Replikerne ikke kunde høres overalt i Theatret. Ved den anden Opførelse søgte de Spillende im idlertid at raad e Bod herpaa ved at tale høiere, og man var da i Stand til i Et og Alt at følge, hvad der sag des paa Scenen. * 19. Maj. Rosenborg Brøndanstalt. Antallet af B røndgjæster er nu steget til over 200. Idag begyndte Musiken at spille i de tvende Morgentimer Kl. 6 — 8 . * 30. Maj. Musikforeningen holdt iaftes aarlig Generalforsamling, paa hvilken F o r manden, Prof. Dr. Hartmann gav en Oversigt over Regnskabet. Den sam lede Indtægt var 24,509 Kr. ved 11 Concerter. Der førtes derpaa en kort Discussion over en af Hr. Angul Hammerich gjort Henstilling til Be styrelsen om Afholdelse af en no r disk Musikfest i Anledning af F o r eningens 25 Aars Jubilæum i 1886. Prof. Gade fremhævede stærkt de Vanskeligheder, der vilde være fo r bunden med Afholdelsen af en saa- dan Fest. * 7. Juni. Etatsraad Tietgen h ar faaet Conces- sion paa Anlæg og Drift af en Je rn bane mellem Nykjøbing paa Falster og Gjedser samt Anlæg af en Havn ved Kraghave, hvilket staar i F o r bindelse med Planen om E tablerin gen af Routen Gjedser-Warnemunde. Denne Plan nærmer sig nu sin Vir- keliggjørelse. Havneanlæggene paa begge Sider af Østersøen ville efter Bestemmelsen blive indrettede med Etableringen af en eventuel Damp færgeforbindelse for Øje. Hvis Planen om en Dampfærge forbindelse over Østersøen senere skulde blive realiseret og samtidig en Dampfærgeforbindelse etableret imellem Skaane og Sjælland, vil der saaledes være tilveiebragt en directe Forbindelse uden Omladning mel lem Tydskland-Danmark-Sverig. * S. Jensens Vildt- & Fiskeforretning. St. Kongensg. I, Hj. af Gothersg. 2. Nyfiskede Gjedder i alle Størrelser fra 40 Øre Pd. Rødspætter, Torsk, Kabliau, Aborrer, Aal, østers 2 Kr. Dusinet. Norske Snareryper, Urhøns, Røjer, Tjurer, Vildænder w. in. Vildtet spækkes og bringes. Telefon 153. Ekstrafin Gammel JamaicaRom (egen Import) (garanteret ren) pr. BU. 10 Gr. 1.50 0., 12 Gr. 2 Kr. II. C. Jacobsen, 1218. Ryesgade 37. Messen. Et Parti kulorte, uldne Borneslrouiper, som f ø r har laistot Kr, 1.00 og 1.25 pr. Par, n u nedsat til 0.50 og 0.65 pr. Par. Uldne Jerseystrømper for Damer, f ø r 1.75, n u 1.00. Bomulds Damestrømper, f ø r 1.00, n u 0.65. Uldne Børnckjoler, Huer og Vanter til halv Pris. Ililliir s o e . K u e d t & K o .. Lugtfrie Klosetter ar odmæikeda de af Lægern .! anbefalede o a r V ® (JerD0^Jfor Bid. fra 8 øl Etos. fra j£Kr. til beten Pria«, samt K U M td « i« levere« « C . S a ll« * '« C a fe rih , , Knabrostræde 12, ^ fsær Vimmeiokaitel), N J v b e n b a v n M . 2 I 1884 J&omerføtbagpaa^rian^fen D er er L iv og R øre paa T rianglen saad an en S om m ersøndag. H er e r E nd estatio n en for en hel D el af K jøbenhavns S p o rv o gn e, d er fra B yens forskjellige K v artere r b efo rd rer S øndagens S k o v g jæ ster d et fø rste S tykke Vej h er ud til Ø sterbro , h v o rfra m an saa fo rtsæ tter m ed den nye D am p spo rvo g n ud ad S tran dv ejen til C harlottenlund og K lam penborg. J e rn sk inn e r i S tede t for T ræ sk inn e r . P aa Generalforsam lingen i N ø rre bros Sporvejsselskab meddelte den adm inistrerende Directeur, Hr. Wolf- hagen, at man var gaaet over til et nyt Sporvejssystem, ved hvilket man i Stedet for T ræ underlag bruger fuldstændigt Metal. Et saadant Spor v ar nu blevet nedlagt fra Kongens Nytorv gjennem Gothersgade til Nørrevoldgade. E rfaringern e havde viist, at Vognene i det Hele førtes noget lettere frem ved dette System, men om Holdbarheden kunde endnu intet bestemt siges. Med D am p sporvognen i P in tsedagene . rende imod Stedet, men strax stand sede. Enspændervognen blev en Deel ramponeret, men der kom heldigvis ingen til Skade. Danipsporveien. Venteværelse ved Trianglen er efter Overcenskomst med Hr. Cooditor L a m s fra idag til Danipsporrogos-Passa- gertrnes Afbenyttelse i C o n r t i f o r l o c a l c t paa Østerbrogade Kr. SS Ira K l. S morgen tit 11 A ft e n . Hellerup, den 20de August 1334. 4. Ju n i 1884. Dampsporvognen begyndte Pintse dagene sin Kjørsel med Tog hver 12te Minut, og de fra T rianglen ud- gaaede Vogne vare allerede fra Mor genstunden strax fyldte, navnlig for første Pintsedag. Der kjørtes med 10 Dampvogne og 11 aabne Vogne, idet nogle af Dampvognene havde to til koblede Vogne, af hvilke den ene kun medførtes til Vigesporet Nord for Charlottenlund, hvor den m od toges af den fra Klampenborg kom mende Vogn. Der solgtes ialt i begge P intse dagene 34,909 Billetter, nemlig 18,868 første og 16,041 anden Pintsedag, og d er tilbagelagdes en samlet Vei- længde af 450 Mile. Foruden af Dampsporvqgnen var Strandveien ogsaa stæ rkt befaret af andre K jøretøier, Ryttere ogGaaende; men desuagtet passerede der, saa- vidt os bekjendt, intet Ulykkestil fælde. Kun en af Vandingsvognene kom anden Pintsedags E fterm iddag mellem Emiliekilde og Bellevue i Collision med en Enspænderbefor dring, der atter, idet den slap fri af Vandingsvognen, tørnede mod en af Dampsporvognene, som kom kjø- P. H. Obel, ltriftsbestyrer. Danske Statsbaner. Herved bekendtgøres, at der fra og med den 1ste Juni d. A. træder en ny Køreplan i K raft paa samtlige danske Statsbaner. G en era ld irek tora te t for Sta tsbanedriften , 22 Kjøbenhavn har nu 850 Telefoner 1884 D et kjøbenhavnske T elefonselskabs C entralbureau i V im m elskaftet 47, B erninas Ejendom . Bliver Telefon-Damerne overanstrengte ? Telefondamernes Tjeneste kan være anstrengende nok, og Løn nen maa vi vistnok kalde beske den i Forhold til de Fordringer, der skulle fyldestgjøres. Der er noget nerveust Oprivende ved denne idelige Agtpaagivenhed, denne Blanding af en Stunds uantastede Ro og et paafølgende Tidsrums rastløse Sammenstil ling og Afbrydelse af Linier, der Slag i Slag kalde paa hinanden. En samlet Hvile er en Nødven dighed for de unge Kvinder, der fungere i et af Telefonselskabets Centralbureauer, og Arbejdet er derfor fordelt saaledes mellem to Hold, at det ene har Tjeneste fra Kl. 2 Eftermiddag til Kl. 8 Aften den ene Dag, og fra Kl. 8 Mor gen til Kl. 2 Eftermiddag den følgende, hvorpaa det afløses og altsaa faaer en tilsvarende sam let Hvile fra den ene Eftermid dag til den anden; Afløsningen falder sammen med Børstidens Slutning, da det vilde være upraktisk at lade et nyt Hold træde i Tjeneste midt under denne Tids anspændte Arbejde, da saamange »Traade« maa være forenede i eet og samme Hoved. J u li 1884. Optegnelser fra hele den tele fonbrugende Verden — Europa og Amerika — anslaa 4 å 5 Sam taler om Dagen pr. Abonnent som Gjennemsnitstallet for Tele fonens Benyttelse, og hermed stemmer det ogsaa, at det k jø benhavnske Telefonselskabs ca. 850 Abonnenter føre omtrent 4000 Samtaler daglig. En overvældende Stigning i Abonnenternes Antal i Løbet a f et Par Aar. Som bekjendt er det ikke mere end knapt fire Aar siden, at Kjø benhavn fik sine første Telefo ner. Det var Ingeniør Severin Lauritzen og Telegrafist Th. Thaulow, der startede K j ø b e n h a v n s By - o g H u u s t e l e - g r a p h med en Central i Hotel Royal, Ved Stranden 18, hvorfra der var Forbindelse til en Række Kiosker ude i Byen. Det var dog først i December 1880, at man med tre uddannede Ekspeditricer tog fat for Alvor og med 22 Abonnenter ialt. I den første Tid havde de tre Damer ikke noget overanstrengende Arbejde, hvor for det da ogsaa var dem tilladt at medbringe Haandarbejde, lige som de ogsaa gerne maatte drikke deres Kaffe ved Central bordet. For to Aar siden — den 21. August 1882 — overtog imidler tid Tietgen, Hertzsprung og Jean Hansen det nydannede Kjøben havns Telefon-Selskab, som har forstaaet at interessere Byens Borgere for den nye Opfindelse i saa høj Grad, at Antallet af Abonnenter i de forløbne to Aar er steget fra den beskedne Be- gyndelse paa 22 til nu ca. 850. Denne virkelig overvældende Stigning skyldes for en meget stor Deel vor Handelsstand, der seer sin Fordeel i at have en Te lefon, ligesom vore Stor-Kjøb- mænd saa godt som alle har faaet etableret Telefonforbindelse mel lem deres Kontorer i Hoved staden og deres Sommerboliger i Klampenborg, Taarbæk og Skods borg. Dette sidste er jo nu mulig gjort ved den forrige Aar opret tede Ledning mellem Kjøben havn og Helsingør. En meget væsentlig Forbedring ved Bru gen af Telefonen er desuden op- naaet ved den sidste Aar ud givne systematiske Fortegnelse over Telefon-Abonnenterne. 2 3 D e n s to r e L æ g e k o 1884 E fter F estm id d ag en p aa H o tel d ’A ngleterre. M an h ar n eto p rejst sig fra B ordet for at indtage Caffen i d en festlige, om end prim itiv t u d sm y k ked e »Palm ehave«. Festerne paa Hotel d’Angleterre, paa Told boden og i Tivoli. 25. A ugust. Naar Lægekongressen i alle Maader er bleven saa vellykket og har faaet et saa heldigt, for Danmark særlig hæderfuldt For løb, skyldes det ikke mindst Prof. P a n u m. Udover det videnskabelige Ar bejde paa Møderne, har det sel skabelige Samvær i disse Dage været overordentlig betydnings fuldt, og som Højdepunkterne kan nævnes Festbanketten paa Hotel d’Angleterre, og Kjøben havns Kommunes Fest i en mæg tig Træbygning, der var rejst for Anledningen paa Nordre Told bod. Festen, der maa betegnes som en af de mest vellykkede i vor By, afsluttedes i Tivoli, hvor til Gæsterne sejlede i Dampskibe fra Toldboden. K jøbenhavn d. 11. A ugust 1884. I Gaar aabnedes den 8d e in t e r n a t i o n a l e l æ g e v i d e n s k a b e l i g e K o n g r e s i K jø benhavn. Formanden for den foreløbige Bestyrelse, Professor P. L. P a n u m, der holdt en aandfuld V elkomsttale paa F ransk, ofte afbrudt af Bifald og Munter hed, blev derefter enstemmigt valgt til Kongressens Præsident. Blandt de over et Tusinde fremmede Læger fra hele Verden, som er kommet hertil som Deel- tagere i Kongressen, befinder sig saadanne Berømtheder som Pro fessor L o u i s P a s t e u r , Paris, Sir J a me s P a g e t , London, og Professor R o b e r t V i r s c h o w . Berlin. Pasteur og Hundegalskaben. 12. A ugust. Paa Kongressens anden Dag indløb fra P a r i s Meddelelse om, at den Comité, der er bleven ned sat af den franske Regering for at afgive Beretning om Pa s t e ur s Behandling af Hundegalskab, har erklæret Resultatet for afgørende. P ro fesso r L ouis P asteu r, d er un d er sit O phold i K jøbenhavn fejredes for sin epokegørende B ehandling af H undegalskab. 24 En Lussing paa Østergade 1884 $en er pnBcii, $r. (tfnmél fflfE #<4, t u lifficr 9 1 ugWftitt. <*n ertfe, ttførfafftø „$ønitc", breenbt paa Cftrrgabe Pcb tt Sammenftøb imfinn £rt. dtøtf. og Sfubent £ c n f f t f i tcm ) e 33ifc (S ro s fe re re u og AV« aUernnefte om ©roåfetereit og @fubenteit, * »3 t e (tete iBoieilfe |»e jSJinj.be, Ijbor ker oanfeke {tele olenin af en JtafKlaf, fom Srekfetcren kaeke fal uk 6M Stukreten tek fcenerongreafen. fatiMitf af Ø tuben ten , CiapliitfltiiHjj fer jjRasfa. fulfcftønfcføf ®<*duin$. Web bumoriftif? ©ftttmnft af Æafteftrønber tutøftfat. . UBri JSktrfntBø af ef ^jeDiitne. £&fub. meb. (Raa$augeø j^orftfartng. Efter Anmodning af Lægekongres sens Receptionskomité beviste jeg Hr. Gamél den Tjeneste at fungere som Vicevært for dennes Gæster, men følte mig ilde berørt over den Mangel pa-a Hensyn, der vistes mig i Hr. Gaméls Hus, bl. a. modtog jeg en i sin Form fornærmende »Ind bydelse« til Middag hos Hr. Gamél, hvilken Æ re jeg frabad mig, og ud bad mig godtgjort de Udlæg, jeg havde gjort i den Tid, jeg havde taget mig af Hr. Gaméls Gæster. Det kom saa senere til et Sammen stød ved Festen i National, hvor Hr. Gamél udbrød: »De glemmer vist, hvem jeg er (læggende Haanden paa Ordenerne). Jeg er Hr. Gamél af København, som kan købe 500 saadan nogle som Dem!« Stud. med. Raahauge. % v . (Baméfø |&par. Maa jeg gennem Deres udbredte Rlad meddele den efter min Mening hjernesyge Student følgende: Da jeg tro r at forstaa, at han har et ringe Pengekrav paa mig, saa vil han naturligvis, som vistnok er ham betydet, kunne erholde dette ud betalt af min Portner, min Tjener eller af mig selv, blot han paa høflig, velopdragen Maade henvender sig et af Stederne. Med største Agtelse Augustin Gamél. Saa faldt Lussingen! * 24. Aug. Affæren mellem Hr. Gamél og stud. med. Raahauge h ar vakt en Del Opsigt. Blandt andet er Byen bleven oversvømmet af »Skillingsviser«, der behandler Begivenheden i folkelige og bram fri Vers. Ogsaa i Sommerrevyen »Det Kø £n fcrl mærfclig 119 $ife on (6riisffrrr (6mnél oø JHuhrntrn, beorban ijr. (Samél fom til at [jbe ork et tja« m mrticmft Stubnu opftaoet S U'alitffflkt, ket foictt oil kliw kclfankltl i fc«n offentlige Sri. $cn er tffe gnaucii mere! tUtc $ u gaar ben gabt igjen! StUerftDftr jtjfj fra'j Tag Sleb taitbfsr6«it(| Smtning. o ife trr e n 03 STukTTtTn. fciobrnbaen. Xt^ft fcBtrnk, benhavn, der kommer«, af Poul Marcussen, Vilhelm Petersen og Carl Wulff, synger Elisabeth Christensen en Vise herom: © e n fjerbe, jeg $ar Renbf, par mebtctttfft Jfu b e n f, ej ung og ej gamntéf, men ber par t #am jjntefb. jforfeben ntøbfe (Jan e« ^ufuflafferntanb, og ba (Jan ffrailø 6fep 6øø, faa (Tog #an føø. Og menø #an ffob og gap be« faa fa’e #an: „ile # © u fiefier ilu g u fftn ! ej © tne Bmnbfe QEtønner #j«fpe 6a’, for nu ffiaf © u f'gu #a’e © a b a !“ anbett U fin , Kfapftnafe paa BæcjeHongreøfen. 23. August. I Gaar E fterm iddags blev der pludseligt m er end sædvanligt livligt paa H jørnet af Østergade og Pile stræde, hvor Hr. G rosserer Augustin Gamél blev standset af Hr. stud. med. Raahauge, der var i Følge med en kammerat. E fter et kort Replikskifte gav Hr. Raahauge Hr. Gamél et for svarligt Ørefigen, og da Hr. Gamél tdtalte Hr. Raahauges Ledsager paa en Maade, som denne ikke syntes om, vankede der endnu et Øreklaps. Ledsaget af en stor Tilskuerkreds vandrede de tre H erre r til Politi stationen i Pilestræde. 2J
Made with FlippingBook