S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid_1840

LANDSKABETS OPRINDELSE

Det Landskab, i hvilket København gennem Tiderne er vokset frem, er formet af de Dynger af Grus, Sten, Sand og Ler, som Istidens Gletschere har ført med sig og aflejret, da de maatte vige fo r et mildere Klima. Under Kvartærtiden, Istidernes Periode, har Sjælland 3 — maaske 4 — Gange været dækket af Is med mellemliggende varme Tidsrum. Det er dog Istidens sidste Nedisning, der har sat sit Præg paa Terrænformer og Jord- lag. Omkring København er de første A flejringer sandsynligvis blevet fje r ­ net eller om lej ret af Gletscherne fra den sidste Indlandsis. Isens Afsmeltning paa Sjælland er flere Gange blevet afbrudt af nye Fremstød, der som Regel ses i Terrænet som en Række stejle Bakker, Mo­ rænebakker. Den sidste Rest af den store Ismasse, der under den sidste Istid dækkede det meste af Danmark, var den Øresundsgletscher, der kom Ira Østersøen Syd om Skaane. Den forsvandt uden nye Fremstød, efter­ ladende Landskabet omkring Køge Bugt som en jævn Moræneflade. Bakkerne ved København fik ikke saa storslaaede Former som Bakkedragene ved Israndlinierne. Øresundsgletscheren har formodentlig udformet Øresund. En Stilstandslinie i Isens Tilbagerykning er paavist Syd fo r København; her dannede Isranden mod Sydvest en Bue, parallel med Kysten, et Par Kilometer inde i Land. Ved Vestre Kirkegaard bøjede den mod Øst over Amager, gennem Drogden til Skaane. Isranden spærrede fo r Vandet fra de sjællandske Aaer, der strømmede mod Køge Bugt. Afstrømningen fra disse dannede sammen med Smeltevandet et Vandløb, der løb mod Nord til Harrestrup Aa. Som Vidne derom kan man bl. a. Syd fo r Hvidovre se en smal, rendeformet Lavning i Terrænet. Her løb Vandløbet sammen med en meget kraftig Smeltevandsflod, der længere sydpaa opstod som en Tun­ nelflod, en b lod under den smeltende Gletscher. Tunnelfloden udformede Sorterende, hvorefter den som Smeltevandsflod uden for Isranden eroderede Harrestrup Aadal. Floden fortsatte mod Nord gennem den sydlige Del af Damhussøen fo r derefter at bøje m od Nordøst, hvor den dannede den megel karakteristiske Erosionsdal ved Grøndals Aa. Den løb videre gennem Lersø­ dalen til Øresund ved Tuborg. Lignende Tunnelfloder fandtes sandsynligvis under Isen i Drogden og i Flinterenden. Smeltevandet fra disse har dannet Render: Kongedybet, ITol- lænderdybet og Flinterenden i Øresunds Bund, hvorved denne fik sin ende- lige Udformning. Vestfra kom en B iflod gennem Havneløbet. Grunden til, at disse Floder kunde erodere, var, at Havets Overflade dengang laa meget lavere end nu; Omraadet var Land. Da Øiesundsgletscheren var bortsmeltet, laa der en Kappe af Moræneler, en Blanding af Ler, Sand og Sten, over alle ældre Dannelser. Moræneleret indeholder her udelukkende Materiale fra Østersøens Bund og Bredder samt Kalk og Flint fra Øresundsomraadet. I dybere liggende Morænelag kan dog ogsaa findes Sten fra Mellemsverige, ført herned af en tidligere Gletscher. Enkelte Steder har den faststaaende Kalkundergrund eller store Sten i ældre Morænelag raget op i Gletscheren og er blevet forsynet med Skure­ striber, der viser Gletscherens Bevægelsesretning. De viser nordgaaende Is­ bevægelse; der er dog ogsaa fundet Striber, som vidner om, at der før Øresundsgletscheren kom en Gletscher fra Nordøst. Isskuringer paa den faststaaende Kalk er fundet ved Ny Carlsberg, ved Frederiksholms Kalk­ værk og i Sydhavnen. Store Sten med Skurestriber er fundet i Valby Bakke, i Øster Farimagsgade og i Frihavnen. Der er ikke i det københavnske Omraade dannet Endemoræner, Bakke­ drag foran Isranden; dog udviser det af Istiden formede Landskab her ret anselige Højdedrag, der er opbygget dels af Rester af ældre Moræneaflejrin­ ger, dels af Aflejringer fra det sidste Isfremstød, afsat da Isen trak sig til­ bage til den foran nævnte Stilstandslinie, saasom Valby Bakke og Frede-

ISTIDEN

De yngre Isstrømme. Efter D . G. U . I I R k. N r. 69.

V Milthers: Nordøstsjællands Geologi. D. Q. U. V Rk. Nr. 2, 1935.

ISTIDEN

3