S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid_1840

riksberg Bakke, der hæver sig til 31 m over den nutidige Havflade, H ø jd e ­ plateauet ved Brønshøj — indtil 36 m ’s H øjde og Bispebjerg Bakke indtil 31 m ’s Højde. Det anselige Brønshøjplateau er gennemskaaret af flere af Smeltevandet nederoderede Dalstrøg (Degnemosen, Hyrdevangen og K irkemosen). Mægtigheden af Istidens Dannelser er meget forskellig, da A flejringerne ikke ei blevet jævnt fordelt. Gennemgaaende er den størst i de oven for om ­ talte Højdedrag, der breder sig v ifteform et fra den gamle Bydel m od N ord ­ vest i Retning af Furesøen. Langs Kysten til Ordrup, paa Amager og mod Sydvest er den mindst. Som Eksempel kan følgende Mægtigheder fo r Istids­ lagene nævnes: Ved Søborglius Kro ca. 42 m, ved Østre Gasværk 7,5 m, ved Vigerslev 7,6 m, ved P. Knudsensgade i Kongens Enghave 1,9 m og i Sundby 9,1 m. Gletscheraflej ringerne bestaar her som Regel af det usorterede Moræneler, der er det overvejende, og det sorterede Smeltevandssand. De viser ligesom Terrænformen en vis Regelmæssighed. Hvor Mægtigheden er mindst, bestaar Istidsdannelserne gennemgaaende af eet Morænelerlag, der ligger direkte paa Kalkoverfladen. Mange Steder findes der dog lagdelt Sand eller Grus imellem. Hvor Mægtigheden er størst, altsaa m od Nordvest, findes der som Regel to Bænke af Moræneler, der ofte er adskilte ved et Lag Smeltevands­ sand. Enkelte Steder, hvor den øvre Moræne hviler direkte paa den nedre, har man set hele »Brolægninger« af isskurede Sten, f. Eks. ved Vestsiden af Vestre Kirkegaard. Mellem den nedre Moræne og Kalken findes ofte et Gruslag. Den ø v ie Moræne er et som oftest faa Meter tykt, regelmæssigt Lag. Den ned ie Moræne er derimod undertiden meget uregelmæssig, idet den kan væ ie oppresset eller foldet af det Isfremstød, der dannede den øvre. Den adskiller sig ogsaa fra den øvre ved at indeholde store B lokke af ældre Istidsaflejringer. Ved Gennemgravningen af Valby Bakke til Jernbanelinien saas netop en saadan forstyrret Moræne. Den indeholdt store B lokke af

LANDSKABETS OPRINDELSE

Boreprofiler. Til venstre:

Urtehaven ved Gammel Iloge Landevej. a) M oræneler, b) fint Sand med smaa Lag af stenfrit Ler, c) Grus, d) B ryozo- kalk med Flint. Til højre: Søborg M ose ved Soborghus K ro. a) M u ld , b) M oræneler, c) Sand med Lag af stenfrit Ler, d) Aloræneler. e) Grus, f) K alk og Flint.

Valby Bakke, Tværprofil. Del af Jernbanegennemskæringen i Val­ by Bakke (1 8 9 6 ). m ) M oræneler, b) Brokkeler, b j B rok­ keler med M osrester, s) Sm eltevands­

sand, y — y Forvitringsgrænse. Efter D . G. U. I I I R k. N r. 2.

lagdelt Sand og Brokkeler, smaa Brokker af lagdelt, stenfrit Ler. I de største Sandblokke laa Sandet uforstyrret i vandrette Lag, bortset fra talrige F o r­ skydninger, medens Lagstillingen i de m indre B lokke var mere eller mindre hældende eller lodret. Brokkeleret har oprindelig været fast, lagdelt Ler med vandret Lagstilling. Den samme Opbygning findes i Frederiksberg Bakke paa Roskildevej. I den nedre Moræne er der i Sandlagene undertiden fundet de saakaldte Rav-Pmdelag. Det er mørke A flejringer paa op til 20 cm Tykkelse; de inde­ holder tertiære og kvartære Træstumper, Pinde, Smaastykker af Brunkul, Frø og mange Ravstykker. De forskellige Dele er af Smeltevandet oprinde­ ligt udvasket af andre Lag og siden bundfæ ldet sammen med Sandet. Rav- Pindelag er bl. a. fundet i Sandlag i Valby Bakke, ved Havneanlægget Syd­ vest fo r Langebro, i Dronningens Tværgade og i Borgergade.

Meddelt af Danmarks geolo­ giske Undersøgelse.

4

ISTIDEN