S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid_1840

CHRISTIAN IY.s BYPLAN­ ARBEJDER

Christian I V i Samtale med en Ingeniør ued Rosen­ borg. Efter Maleri paa Rosenborg.

Naar man bringer Christian IV.s Bidrag til Københavns Udviklingshisto­ rie som et særligt Afsnit, skyldes det, at hans Virksomhed kom til at betyde saa meget for Byen og dens Vækst. Man bar ofte kaldt ham Københavns anden Grundlægger, og de bevarede Bygværker fra hans Tid staar endnu som synlige Panter paa, at man ikke med Urette har fæstnet denne Beteg­ nelse paa den virkelystne Konge. Men selv 0111 det ikke lader sig bort disku­ tere, at Christian IV har betydet overordentlig meget fo r Byens Udvikling, var Hovedstadens Udvidelser i denne Tid dog ikke Resultat af lange og vel gennemtænkte Overvejelser og en paa Forhaand lagt Plan det var snarere saaledes, at et Stykke Arbejde, som blev tilendebragt, trak det følgende med sig. Saaledes begyndte Kongen sine store Byudvidelser med at lægge henholdsvis en Herregaard, Rosenborg, og en ny Købstad, Chri­ stianshavn, paa hver Side af den gamle Hovedstad, to Anlæg, der tilsam­ men vilde virke stærkt hæmmende paa Københavns Udviklingsmuligheder. Det var dog Kongens Initiativ, der førte til den store Udvidelse af Byen, Havnen og Befæstningen, selv om det først blev lians Søn og Sønnesøn, der drog den fulde Konsekvens af hans Foretagsomhed, og først den sidstnævnte, Christian Y, efterlod Hovedstaden med en velafrundet og rationel Befæst­ ningslinie, den naturlige Slutsten paa Bedstefaderens Planer. Der var overordentlig stor Forskel paa den Residensstad, den 18- aarige Kong Christian IV overtog med Regeringen, og den, han godt 70 Aar gammel lod gaa i Arv til Efterfølgeren paa Tronen. Det Køben­ havn, som var Skuepladsen fo r Christian IV.s pragtfulde Kroningsfestlig­ heder i 1596, var en helt igennem gammeldags Stad med middelalderlige Mure og Taarne, primitive Havneforhold og ringe Udstrækning. Og skønt det paa Grund af Pengeknaphed, foraarsaget af de faldende Konjunkturer, langtfra lykkedes Kongen at realisere alle sine Ideer, efterlod lian sig en Hovedstad i en mere moderne, udvidet og forskønnet Skikkelse, en By, der var værdig til at regnes blandt Europas fornemste Stædei et Byanlæg, dei ganske vist ikke var fuldt udbygget, ja til Dels endnu stod paa Projektets Stadium, men hvis Udviklingslinier for de følgende Aarhundreder var fastlagt i Christian IV.s Tid. Christian IV.s Modernisering af den gamle Hovedstad 111 aa ses i Sam­ menhæng med hans Virksomhed som By- og Fæstningsbygger i det davæ-

V. Lorenzen: Chr. IV.

CHRISTIAN IV

5 9