S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid_1840

CHRISTIAN IV.s BYPLAN­ ARBEJDER

Tøjhushavnen. Udsnit af van W ijk s Prospekt 1611, som viser Christian I V .s planlagte Tøjhushavn med de omgivende B yg ­ ninger. Til venstre Tøjhuset, til højre Proviantgaarden. Fløjen ind mod B yen kom ikke til Udførelse. Yderst til venstre i Billedet ses den murede Skanse, som siden blev »det store B ryghu s «. Original i Nationalmusæet. (U d sn it af samm e P rospekt ses S . 64 ).

rende Danmark, inklusive de skaanske Landsdele, Norge og Hertugdøm ­ merne. Den var dels dikteret af hans — og Tidens — merkantilistiske Ind­ stilling, som tilstræbte Beskyttelse og Fremme af Handel og Industri, men ikke m indre af hans Omsorg fo r Rigernes Forsvar. D erfor er hans Fæst­ ningsanlæg og hans Bybygningsarbejder tit kædet saa tæt sammen, at det er vanskeligt i de enkelte T ilfæ lde at give den ene eller den anden af disse Arter Byplanlægning Forrangen, og dette gælder ikke mindst i Hovedsta­ den. Det var nok Hensigten at skabe en blomstrende Handelsby, at drage Fordel af denne gamle Øresundshavns fortrinlige Beliggenhed; men Kon­ gens forskellige Byplanarbejder var saa godt som alle i første Række h id ­ kaldt af militære Hensyn; det gjaldt at skabe de bedste Havneforhold fo r Orlogsflaaden og, som det fandt sit Udtryk i et Kongebrev af Aar 1600, en befæstet Hovedstad: »til forefa ldende Nødtørft og Lejlighed dette ganske Lands (Sjællands) Indbyggere til et Værn, Tilflugt og Beskyttelse.« Det første store Foretagende, Christian IV lod sætte i Værk til Ud­ videlse af Københavns By og Befæstning, var Opførelsen af Søarsenalet Syd fo r Slottet. A llerede i 1596, da han selv overtog Regeringen, var der Tale 0111 det nye Rustkammer, Kongen »naadigen var tilsinds at ville lade indrette«, og 1598 var Planerne saa vidt, at man kunde afmærke Byggepladsen og begynde at nedramme Pæle til Fundamenterne. Det nye Arsenal optog nemlig ikke alene den Del af Slotsholmen, hvor der fø r havde ligget forskellige Værksteder og Magasiner af lignende Art (bl. disse Chri­ stian III.s Bindingsværkstøjhus og Frederik II.s Provianthuse), det strakte sig langt ud i Kallebodstrand, der her blev op fy ldt med »Jord, Grus og Møg«. Efter Planen skulde det være et 4-fløjet Kompleks af meget betydelige D i­ mensioner, nemlig tre lige h øje Bygninger m od Nord, Øst og Vest, af hvilke den første aldrig blev op ført i den paatænkte Længde, mens de to andre staar endnu, Proviantgaarden og Tøjhuset. Hertil kom en fje rd e noget lavere Længe, der har maattet vige Pladsen fo r det kgl. Bibliotek. Gen­ nem denne var der Indsejling til det firkantede, udgravede Bassin mellem de fire F løje, en Ekviperingshavn fo r Orlogsskibene. Den var hegnet af Mure, der til Dels staar endnu og danner Grænsen fo r den nuværende Bi-

ARBEJDER PAA SLOTSHOLMEN Søarsenalet og Tøjhus­ havnen.

V . Lorenzen: Chr. IV , S. 64, jfr. O tto B lom : K iøbenhavns Tøihus, Hist. Tidsskrift, 6, I, S. 549 ff.

6 0

SLOTSHOLMEN