S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid_1840

FRA BISPETID TIL NUTID

ingen af disse Opgivelser tages alt fo r bogstaveligt — ogsaa i senere Tider var der endnu kongelige E jendomme i Herredet, saaledes Kongens Lyngby — men et Faktum er, at det var meget betydelige Ejendomme, der kom i Absalons Besiddelse, blandt andet Byens nærmeste Opland. Det nøjagtige Aarstal kendes ikke, dog maa Tidspunktet ligge efter Valdemars T ron ­ bestigelse 1157 og formodentlig inden Tiaaret efter, da Absalon byggede Borgen. Territorialt udgjorde Havn kun en ringe Del af den kongelige »Gave«, men da Absalon senere i Aarhundredet overdrog sine Rettigheder til Roskilde Bispestol, var den allerede Centrum i det store Gods, og de fo r ­ skellige Pavebreve, som bekræfter Overdragelsen, nævner først og fremmest Borgen og Byen Havn. Men hvadenten det var Absalon, der satte Fart i Havns Udvikling ved at bygge sin Borg, eller denne blev anlagt ved en allerede blomstrende Han­ delsplads — hvad egentlig forekommer mest troligt — staar det fast, at Udviklingen er betinget af Byens Beliggenhed ved den velbeskyttede, natur­ lige Havn og paa et Sted, hvor de store Landeveje førte ud til Sundet — deres Endestation, hvorfra Overfarten til Skaane fandt Sted — ligesom ogsaa Middelalderens rige Sildefiskeri i Øresund bar været medvirkende til Havns hurtige Opvækst. Allerede Saxo kender Byens endelige Navn, Købmannehavn, omend han skriver det fornemt paa Latin, portus m erca­ torum, og med dette Navn understreges, at den naturlige Havn var blevet en udpræget Handelshavn. Hvorledes selve Bebyggelsen efterhaanden bar udformet sig, er det i Enkeltheder vanskeligt at sige noget bestemt om. Skulde man skønne ud fra en senere Tid, er formodentlig de oprindelige, større Grunde -— saavel i offentlig som i privat Besiddelse — de egentlige Gaarde — efterhaanden blevet udparcelleret, og mindre Huse eller Boder, som man kaldte dem, bar dannet en Piandbebyggelse; men ogsaa Byens fælles Arealer, den offentlige Gadejord, er blevet bebygget. De oprindelige, interimistiske Boder her har formentlig udviklet sig til en varig Bebyggelse, som det navnlig skete paa Gammeltorv, hvorved den oprindelige Markedsplads er blevet indskrænket væsentligt. Bispetidens Byplan, som man — omend uden direkte historisk Hjemmel — med en vis Berettigelse kunde kalde Absalons Byplan, har som tidligere paavist haft Forudsætninger, som gaar langt tilbage i Tiden, og som væsentlig har sin Rod i de Naturforhold, der har været bestemmende for Byens Ud­ vikling, saaledes dens Beliggenhed i Forhold til Havnen og det gamle Hoved­ vejnet, der i de følgende Aarhundreders Byplan er blevet opretholdt i saa vidt uændret Skikkelse, at de endnu erkendes i Byens Plan. I Bispetiden er Byen vokset og har udviklet sig til Landets anseligste By. Der er ingen Grund til at antage, at de enkelte Led i denne Udvikling skulde være sket helt uden Plan. De andetsteds gengivne Afsnit af de ældre Stadsretter er Udtryk fo r Datidens Opfattelse af det, man nu vilde kalde de byplanmæssige Kravs Fortrinsret frem for den enkeltes Interesser, og selv om man ikke i Enkeltheder er kendt med Datidens Forudsætninger fo r de afgørende, byplanmæssige Dispositioner, der bar strakt sig over et længere Tidsrum, bærer de Præg af paa hensigtsmæssig Maade at have tjent det daværende Bysamfunds Behov. Foruden Anlægget af Borgen paa et Sted, der i fortrinlig Grad bar været egnet til Beskyttelse af Havnebyen til Søsiden, bar Indkredsning til Land­ siden af Byomraadet med et Voldanlæg og dermed Fastsættelse af en varig Afgrænsning mellem By og Land været Dispositioner af indgribende, by ­ planmæssig Rækkevidde. Saxo melder intet om Anlægget af den Vold, man efterhaanden har vænnet sig til at kalde Absalons, skønt det højst kan

Handelsplads og Havn portlis mercatorum (Købmannehavn). Se S. 15-16.

Bispetidens Byplan.

Jfr. Stadsretter m. v. S. 261 ff.

BISPETIDENS BY

21