S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid_1840
FRA BISPETID TIL NUTID
Borgen. Billede af de i 1907 foretagne Udgrav ninger. Fundam entet til Absalons Ring mur ses midt i Billedet. Foto i B ym usæ et.
Med Rette har man kaldt Absalon Københavns Grundlægger. For selv om der rimeligvis fandtes en Bebyggelse paa Stedet længe fø r lians Tid, tager en særlig Udvikling sin Begyndelse fra det Aar, 1167, da han til Værn fo r den lille By byggede sin Borg ved Havn paa en af de lave Strandholme ud fo r Kysten. Skønt Borgen med det tilliggende Jordegods var Bispens p ri vate E jendom , indgik den i Landets Forsvarssystem som et Led i Kampen m od de vendiske Sørøvere. Man kan snarest sammenligne Kong Valdemars »Gave« til Raadgiveren og Vennen med en moderne Koncession, f. Eks. paa en Jernbane eller lignende, hvis Indtægter i første Række kommer Inde haveren til Gode, men hvis Samfundsnytte ikke lader sig bestride. Forudsætningen fo r Byens Opblomstring turde, foruden Beliggenheden, være denne Borg, og dens Opførelse var atter betinget af Absalons Raadig- hed ikke blot over Stedet, hvorpaa den laa, men ogsaa over anselige E jen domme i Nabolaget, udstrakte Jordegodser, der tillige med Indkomsterne af Handelspladsen ved Flavn dannede den økonom iske Basis fo r hele Fore tagendet. Overdragelsen til Absalon var ogsaa et Led i den Udparcellering af Nordsjælland, som mu ligg jorde en mere intensiv Udnyttelse af de fo r skellige Erhvervsmuligheder, end den m iddelalderlige Stat evnede at sætte i Værk. Fra gammel T id var nemlig udstrakte Dele af det skovrige og forhold s vis sent bebyggede Nordsjæ lland i Kronens (Statens) Besiddelse. Valde mars Jordebog fra 1231 registrerer talrige Krongodser eller saakaldte Konge lev i dette Omraade, Distrikter som fortsat vedblev at være kongelige D o mæner. Men man ved, at der allerede dengang var afhændet adskilligt Kron gods, som navnlig var overgaaet til gejstlig Besiddelse, og livad der i denne Forbindelse især interesserer, er den Skæbne, der blev Sokkelunds — eller, som det dengang ogsaa bed, Støvnæs — Herred til Del. Efter livad Saxo fortæller, skal allerede Svend Estridsøn —- efter en anden Version hans Moder — liave skænket Halvdelen af dette Omraade til Roskilde Bispe stol, og senere siges Valdemar den Store ogsaa at have skænket en Halv del af Herredet, derunder Bebyggelsen Havn, til Absalon. Sandsynligvis skal
BISPETIDENS BY
Borgen.
Kongegaven. Jfr. S. 219 ff.
2 0
BISPETIDENS BY
Made with FlippingBook