S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid_1840

HAVN FØR ABSALON

Situationsplan. i : 10 ooo.

Planen viser Beliggenheden af de tre Snit, som vises lil højre. Beliggenheden af B er dog usikker. Efter Ram sing I, S . 42 og I I I , S. 49. Til højre: Snit af Graven omkring Cle- mensstaden.

Kirke, et Forhold, der i nogen Grad kan forklare Forløbet af den Vold, hvormed den spredte Bebyggelse, som har udgjort det præabsaloniske Havn, er blevet omsluttet i Bispetiden. Den omtrent øst-vestgaaende Hovedvej er blevet ført gennem Volden ved Vesterport og Østerport ved nuværende Vestergade og Østergade. Anbringelsen af Nørreport viser, at en forudgaaende Forskydning i Byens Funktioner maa have fundet Sted, idet Porten aabner direkte Vej for en ny Hovedgade i Byplanen, nemlig Nørregade, medens Købmagergade slaas helt ud af Kurs, idet Forbindelsen med Byporten sker ved en Tværvej, hvoraf den smalle Gade, Rosengaarden, endnu indgaar i det nutidige Gade­ net. Markeds- og Torvepladsen ved Gammeltorv er blevet Centret i den af Absalons Vold begrænsede By. Havnen bar faaet en Landings- og Lossebro ved det derefter benævnte Ladbrostræde, 1111 Læderstræde. Dette tyder paa, at Færgefarten og de mere primitive Havnefunktioner er traadt i Skygge, Byen Havn har udviklet sig til Handelsbyen Købmannahavn. Ved den nye Hovedvej til Ladbroen og Byens Hovedtorv opføres tæt ved dette Hovedkirken i Bispetidens By, Vor Frue Kirke. Den ved Nørreports Anbringelse skete Deklassering af Købmagergade- linien er ikke let forklarlig i Betragtning af dens Betydning som direkte Adgangsvej til Færgestedet og senere den til Borgen førende Højbro, et Forhold, der kan tjene til Begrundelse fo r den af Ramsing fremsatte For­ modning 0111 , at denne Vejlinie oprindelig bar været ført gennem den ældste Vold ved en Port ved nuværende Sankt Gjertruds Stræde. De ældste Køben- liavnskort (1595-1624) viser dog ingen Port paa dette Sted i den m iddel­ alderlige Fæstning. Det er i et andet Afsnit omtalt, hvorledes Peblingesøen som Led i Stadens Vandforsyning er blevet opstemmet ved en Dæmning ved nuværende Gyl­ denløvesgade. Hvorledes Alvejen over Hyltebro ad nuværende Nørrebrogade derefter har været ført over Søernes Lavning staar ikke belt klart, idet den skete Opstemning maa have oversvømmet dette Terræn. Det ældste Kort viser ingen Vej over Søerne, medens en saadan fremtræder paa Kø- benliavnskortet af 1648. Det maa imidlertid antages, at denne vigtige Alvej bar været farbar i Middelalderen, og Aar 1562 angives her at have været en Bro over Søerne, Fjælebroen kaldet.

Nørregade bliver Hoved­ gaden i Bispetidens By. Vejkrydset ved nuv. H øjbro Plads — Am agertorv træder til­ bage i færdselsmæssig B etyd ­ ning. Magstræde betegnes 1377 »pro- pe lathbro« (Ramsing III, S. 97). Gaden betegnes 1377 »Nørræ gadhæ« (den nederste Del af Gaden benævnes senere »Salt- bodher« eller »Hærstrædeth«.)

Se S. 240 ff.

K. D. I, S. 433.

ÆLDSTE BYKERNE

19