S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid_1840

Ved de fra de ældste Københavnskort kendte »Færgestræder« er form en t­ lig Erindringen 0111 den fra Havn udgaaede Færgefart bevaret, og den kan da gennem disse gamle Gadenavne lokaliseres til det Fremspring af Kyst­ linien, der laa um iddelbart ud fo r Sejlløbet mellem Bremerholm og Strand­ holm, d. v. s. nuværende H øjbro Plads. Mod dette Sted fø re r de to fra den m iddelalderlige Byplan kendte H ovedveje henholdsvis fra Sydvest og fra Nordvest. Den sidstnævnte — nuværende Købmagergade — maa have optaget A lvejen fra Roskilde, der fra Iiyltebro omtrent har fulgt nuværende Nørrebrogade. A lvejen fra Sydvest, der ses paa Spionkortet fra 1624, passerer Syd 0111 de Enge, hvor senere Sankt Jørgens Sø opstod. Herfra er den drejet Nord 0111 den ældste Bykerne (herom senere), følgende en Linie temmelig nøje svarende til nuværende Vestergade, og herfra til Færgestedet, følgende nu­ værende Vimmelskaft og Amagertorv. Foranstaaende Figur viser, at Vejen med dette F orløb paa Strækningen ud fo r den oprindelige Havnefront har fulgt denne saa tæt, som et rimeligt Hensyn til H øjvande har tilladt, idet den fø lger 1 111 Højdekurven fo r det oprindelige Terræn. Senere, da Handels­ boder og anden Bebyggelse har indtaget de op fy ldte Strandenge, er F o r­ bindelsen med Færgestedet opretholdt ved de to Færgestræder, der bestod, indtil den mellem liggende Karré blev ryddet efter Branden 1795. Den torve- agtige Udvidelse (nuværende Amagertorv) kan have været Hovedtorv i det ældste Havn, der da har fremvist en Bytype beslægtet med det m iddela lder­ lige Holbæk. Allerede det velbeliggende Færge- og Overfartssted maa her -—- ligesom talrige andre Steder i tidlig Middelalder — have dannet Grundlag fo r en Bys Opstaaen; men den fo r Datidens Fartøjer fortrinligt egnede Naturhavn maa virkningsfuldt have medvirket hertil. Vi har jo set, at det var denne Havn, der gav Stedet Navn. Vi kender fra flere Fund Typen paa Datidens Skibe, hvora f de fundne Vikingeskibe vel har hørt til de større, bemandet med et betydeligt Antal Roere. Det var søgaaende Fartøjer, der besejlede de fjerneste Vande, men trods det Skibe med ringe Dybtgaaende. Sejlrenden mellem Øerne har givet bekvem Adgang fo r Skibe af denne Type til selve det dybere Havneløb, en ca. 2 111 dyb Rende tæt ved Kysten, omtrent følgende Løbet af den nuværende Kanal ved Gammel Strand. Paa den flade Strandslette inden fo r Havnerenden har Skibe af den fra Vikingetiden kendte Type bekvem t kunnet trækkes paa Land — saavel Orlogsskibe som Handels- og Fiskefartøjer. Den Befolkning, der har været knyttet til Havn og Færgested, maa have bosat sig langs de foran nævnte Hovedveje, særlig paa det højere Terræn inden fo r Kystvejen, oprindelig ladende den fo r Havnens Funktioner saa vigtige Strandslette fri. Det gennem M iddelalderen og delvis op til vor T id bevarede Hovedgadenet er det vigtigste Levn fra den præabsaloniske Havneby. Der er dog ogsaa fundet murstensfrie Kulturlag, der maa have stammet fra denne Periode, idet brændte Mursten først menes at være fremkommet i Valdemarernes T id : Saadanne Kulturlag er fundet ved nuværende Købmagergade og Syd fo r nuværende Vestergade. Befolkningen i Havn har formentlig, som almindeligt i Middelalderens Byer, haft Kreaturer paa Græsning paa de om liggende Vænger; men Fiskeri maa have været en vigtig Næringsvej. Som andre Sundbyer maa Havn have haft Andel i Sundfiskeriet, der i tidlig Middelalder vides at have haft betydeligt Omfang. Silden trak til Øresund fra andre, sydligere Fiskepladser, og selv om Skanør i Skaane senere blev den berømteste Plads fo r den inter­ nationale Handel med saltet Sild, som udviklede sig paa Basis af Salt­ tilførsel fra de nordtyske Stæder, maa ogsaa Havn og Dragør have haft deres Andel i dette Marked, der har medvirket til Havns Udvikling til Handelshavn: »Portus mercatorum«.

HAVN FØR ABSALON

Hovedveje til Havn og Fær- gesled.

Se Fig. S. 205.

Se Fig. S. 15.

Holbæk ca. 1770. ca. 1 : 20 000.

Algaden langs Fjorden er i Nuliden bevaret som Købstadens Hovedtorv. H er efter Pontoppidans danske Atlas. HAVNEBY

Ram sing har foretaget en Op­ gørelse, hvorefter Fiavn i L e­ dingens Storhedstid har været Fljemsted for 4 Ledingsskibe (Ram sing I, S. 63).

»Betydningsfuldere for Dan­ mark end hele Englands E rob ­ ring var det, at om v e d Aar 1000 begyndte Befolkningen ved Øresund i større Omfang at fiske Sild i Sundet«. Erik A rup: »Danmarks Historie«.

16

HAVNEBY