S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid_1840
HAVN FØR ABSALON
Havn. 1 : 20 000 .
K ystlin ien rekonstrueret paa Grundlag af RamsingS K ort over de oprindelige Terrænforhold. Veje og Bebyggelse indlagt af Stads ingeniørens Direktorat. F — F : Færge til Am ager. H — H : Oprindelig H avnefront. S k : Skarnholmen. V : A lvej fra Vest (nuv. Vestergade). N !* M uligvis gammel V ej fra Nord til Clemenssladen (nuv. Larsbjørnsstræde). N 2: Nuværende Nørregade. IV ,: A lvej fra N ord (nuv. Købm ager- gade). »Absalons Vold « er antydet ved P unk tering.
Ved det smalle Sund mellem Sjælland og Amager laa den lille By »Havn«. Hvilken Betydning Havn liar haft fø r Absalons Tid vides ikke og vil næppe nogen Sinde kunne oplyses, da de historiske Kilder intet siger herom. Havn nævnes første Gang i Aaret 1043, idet det berettes, at Svend Estrid- søn dette Aar med sin Flaade søgte ind til Havn, forfu lgt af Magnus den Gode. Den først kendte Betegnelse — den samme, hvormed Stedet benævn- tes i Pavebrev til Absalon af Oktober 1186 — bar Relation til den natur lige Havn, der dannes af det lukkede Farvand mellem Sjælland og Amager, yderligere dækket af Refslialegrunden og de tæt ved Sjællandskysten be liggende Øer, af hvilke de to største senere blev betegnet Bremerholm og Strandholm. Selv om de historiske Efterretninger har ladet os i Stikken med Hensyn til vor Hovedstads tidligste Historie, staar vi dog næppe helt uden Holde punkter fo r Bedømmelsen af den By, som fø r Absalon og paa lians Tid bar været kaldt Havn. De byplanmæssige Faktorer, der bar været bestem mende fo r Havns Udvikling i den tidlige Middelalder, lader sig nemlig del vis rekonstruere, dels ved en Bedømmelse af de Forhold, der kan antages at have været bestemmende fo r en Bydannelse paa det paagældende Sted, dels ved Hjælp af ældre Kortmateriale, suppleret med de af Rosenkjær og senere af Ramsing gennemførte Undersøgelser ved stedfundne Ud gravninger. Færdselsveje og Overfartssteder over Floder og andre Farvande bar fra den tidlige Middelalder været bestemmende fo r Dannelse af Byer og By samfund. Havn har frembudt naturlige Betingelser som Overfartssted ikke alene til Øen Amager, hvis Landsbyer var indbefattet i det Jordegods, Kong Valdemar overdrog Absalon, men formentlig ogsaa til den rige danske Provins Skaane. Adam af Bremen skriver om Forbindelsen til Skaane: »Fra Sjælland er der Overfart til mangfoldige Steder i Skaane; den korteste fører til Helsingborg, som ogsaa ses derfra«. Noget tyder paa, at Havn blandt disse Overfartssteder maa have spillet en fremtrædende Rolle. For bindelsen mellem Roskilde og Lund, der 1104 blev Ærkesæde fo r Menigheden i Norden, har haft sit naturligste Forløb over Havn. Den kortere Søvej til Helsingborg har medført besværlig Omvej til Lands gennem det af store Skove optagne Nordsjælland. Adam af Bremen, der i sine Beretninger om Rejseforholdene i Norden har vist Søforbindelserne særlig Opmærksomhed, synes da heller ikke at have lagt Hovedvægt paa den kortere Sørejse, som Sundet ud for Helsingborg frembød, idet det andetsteds i hans Bejseberet ning anføres, at Sjælland er adskilt fra Fyn og fra Skaane ved et lige langt Mellemrum »paa een Nats Overfart«.
K .D .I, S. 1. Ramsing I, S. 79, jfr. K n y l- linge Saga, Kap. 22.
HAVN SOM OVERFARTSSTED
Adam af Bremen om Menig heden i Norden 788-1072 ved P. W . Christensen.
15
OVERFARTSSTED
Made with FlippingBook