S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid_1840

HAVN FØR ABSALON

Havn. 1 : 20 000 .

K ystlin ien rekonstrueret paa Grundlag af RamsingS K ort over de oprindelige Terrænforhold. Veje og Bebyggelse indlagt af Stads­ ingeniørens Direktorat. F — F : Færge til Am ager. H — H : Oprindelig H avnefront. S k : Skarnholmen. V : A lvej fra Vest (nuv. Vestergade). N !* M uligvis gammel V ej fra Nord til Clemenssladen (nuv. Larsbjørnsstræde). N 2: Nuværende Nørregade. IV ,: A lvej fra N ord (nuv. Købm ager- gade). »Absalons Vold « er antydet ved P unk­ tering.

Ved det smalle Sund mellem Sjælland og Amager laa den lille By »Havn«. Hvilken Betydning Havn liar haft fø r Absalons Tid vides ikke og vil næppe nogen Sinde kunne oplyses, da de historiske Kilder intet siger herom. Havn nævnes første Gang i Aaret 1043, idet det berettes, at Svend Estrid- søn dette Aar med sin Flaade søgte ind til Havn, forfu lgt af Magnus den Gode. Den først kendte Betegnelse — den samme, hvormed Stedet benævn- tes i Pavebrev til Absalon af Oktober 1186 — bar Relation til den natur­ lige Havn, der dannes af det lukkede Farvand mellem Sjælland og Amager, yderligere dækket af Refslialegrunden og de tæt ved Sjællandskysten be­ liggende Øer, af hvilke de to største senere blev betegnet Bremerholm og Strandholm. Selv om de historiske Efterretninger har ladet os i Stikken med Hensyn til vor Hovedstads tidligste Historie, staar vi dog næppe helt uden Holde­ punkter fo r Bedømmelsen af den By, som fø r Absalon og paa lians Tid bar været kaldt Havn. De byplanmæssige Faktorer, der bar været bestem­ mende fo r Havns Udvikling i den tidlige Middelalder, lader sig nemlig del­ vis rekonstruere, dels ved en Bedømmelse af de Forhold, der kan antages at have været bestemmende fo r en Bydannelse paa det paagældende Sted, dels ved Hjælp af ældre Kortmateriale, suppleret med de af Rosenkjær og senere af Ramsing gennemførte Undersøgelser ved stedfundne Ud­ gravninger. Færdselsveje og Overfartssteder over Floder og andre Farvande bar fra den tidlige Middelalder været bestemmende fo r Dannelse af Byer og By­ samfund. Havn har frembudt naturlige Betingelser som Overfartssted ikke alene til Øen Amager, hvis Landsbyer var indbefattet i det Jordegods, Kong Valdemar overdrog Absalon, men formentlig ogsaa til den rige danske Provins Skaane. Adam af Bremen skriver om Forbindelsen til Skaane: »Fra Sjælland er der Overfart til mangfoldige Steder i Skaane; den korteste fører til Helsingborg, som ogsaa ses derfra«. Noget tyder paa, at Havn blandt disse Overfartssteder maa have spillet en fremtrædende Rolle. For­ bindelsen mellem Roskilde og Lund, der 1104 blev Ærkesæde fo r Menigheden i Norden, har haft sit naturligste Forløb over Havn. Den kortere Søvej til Helsingborg har medført besværlig Omvej til Lands gennem det af store Skove optagne Nordsjælland. Adam af Bremen, der i sine Beretninger om Rejseforholdene i Norden har vist Søforbindelserne særlig Opmærksomhed, synes da heller ikke at have lagt Hovedvægt paa den kortere Sørejse, som Sundet ud for Helsingborg frembød, idet det andetsteds i hans Bejseberet­ ning anføres, at Sjælland er adskilt fra Fyn og fra Skaane ved et lige langt Mellemrum »paa een Nats Overfart«.

K .D .I, S. 1. Ramsing I, S. 79, jfr. K n y l- linge Saga, Kap. 22.

HAVN SOM OVERFARTSSTED

Adam af Bremen om Menig­ heden i Norden 788-1072 ved P. W . Christensen.

15

OVERFARTSSTED