S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid_1840

Der byggedes under Christian III en ny Grav og Skanse ud fo r Sankt Clara Kloster ved Regnegade, og Portene — særlig Nørreport og Vester­ port — forsynedes med nye Udenværker; der arbejdedes saaledes ved Nørre­ port 1540 og i de følgende Aar ved Vesterport, og 1546 eftergav Christian III Borgerne Byskat, ford i de havde udlagt Penge til »theris byes rundeell fore Vesterportt«. Byvolden blev ført over det allerede da opfyldte Løb (Dybet) mellem Vin- gaarden og Bremerholm , og der blev her anlagt en ny Bastion, der senere under Christian IV blev udbygget (Bastionen ved Iskulen). Christian III lod endvidere paa Slotsholmen op føre det ældste Tøjhus, hvor nu Rigsarkivet er beliggende, og paa Bremerholm (i Admiralgade) Admiralgaarden som Bolig fo r Holmens Admiral, samt i Bremerholms Nær­ hed, d. v. s i Lille Kongensgade, Østergade og Vingaardsstræde, Huse for Flaadens Skippere og Folk, der var knyttet til Hofholdningen. Trods de omfattende og bekostelige Arbejder, der i Christian III.s Tid synes gennemført paa Befæstningen, klagede hans E fterfølger gentagne Gange højlydt over Fæstningens Forfald. »Bespotteligt og forhaaneligt« fandt Kongen det, at nogle af hans Landsknægte, der havde g jort Mytteri uden fo r Voldene havde »understandet sig at begive sig herind i Byen paa de Steder, som Byen ikke have været befæstet«. Trods Christian III.s pom ­ pøse Overtagelse af Ansvaret fo r Befæstningen rettedes Kongens Beklagel­ ser alligevel stadig m od Borgerskabet og Borgmestre og Raad, dog at de fik Tilladelse til at oppebære visse A fgifter til Dækning af Udgifterne ved Befæstningsarbej derne. Borgerskabet var dog efter Svenskekrigen og den derpaa følgende Dyrtid ikke i Stand til fortsat at bære de Byrder, Befæstningsarbejderne paalagde dem, og Kongen maatte 1573 stille Arbejderne i Bero; de genoptoges først 1581, men da ogsaa med forøget Energi og Paalæg af nye Byrder paa Adelen og Borgerskabet. Frederik II fik i sine Bestræbelser fo r at vedligeholde og forbedre Sta­ dens Volde virksom Støtte af Stadens Statholder, Kristoffer Valkendorf. 1581 blev der udført Skansearbejder ved Nørreport, og Volden fra Nørreport til Østerport »blev sat med stor Kamp«. 1583 udføres der Arbejder ved Vesterport. Her sattes Forværket, der indtil da havde været en Ravelin om ­ givet af Grave, i direkte Forbindelse med Hovedvolden, idet Voldgraven mel­ lem Hovedvolden og Ravelinen (Møllegraven, Vestergrav) paa en Stræk­ ning tilkastedes. Det blev saaledes nødvendigt først at bygge en muret Hvælving i denne Del af Voldgraven, saa Møllevandet fremdeles kunde have uhindret Løb til Møllen ved Vandkunsten. Hvælvingen ligger fremdeles under Raadhuspladsens Kørebane ud for Helmerhus og under dettes sydlige Ende. 1584 byggedes en Hvælving under Volden ved Møntergade til A fled ­ ning af Vandet fra de inden fo r Volden liggende Arealer, der henlaa i en Sump — sandsynligvis grundet paa »Byens Rende«s Forfald. Ligeledes opsattes her samme Aar en Brønd af hugne Sten, hvis Rester er fremdraget i Nutiden. Brønden gav Navn til Store og Lille Brøndstræde. De af Frede­ rik II i Tiden efter 1574 opførte to Provianthuse paa Slotsholmen, eet ved hver Ende af Christian III.s Tøjhus, dannede Grundlag fo r Christian IV.s Provianthavn. Det er vanskeligt at afgøre, hvorvidt de idelig gentagne Klager over Hoved­ stadens Befæstningsanlæg er Propaganda, møntet paa den Modstand, hvor­ med de stadige Byrder utvivlsomt er blevet mødt, eller om Anlæggene virkelig ha. været saa forfaldne, som Frederik II giver fornyet Udtryk fo r i sine Henvendelser af 1581.

FÆSTNINGEN

Jfr. S. 165 og 166.

Skr. af 20. Marts 1567, 9. Juni 1568 og 31. Aug. 1572 fra Fre­ derik II til Kbhvn .s Indvaa- nere. R . A .: Sjæll. Tegn.

Frederik II.s Skr. af 30. Juni og 12. Juli 1581. R .A .: Sjæll. Tegn.

201

BEFÆSTNINGSANLÆGGENES OVERGANG TIL KRONEN