S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid_1840

FÆSTNINGEN

Befæstningen maa allerede tidligere være blevet forstærket, først med et enkelt muret Taarn, »Byens Taarn«, der omtales i Jordebogen af 1377. Flere murede Taarne omtales i Jordebogen af 1496, og denne Udvikling fo r t­ sættes i det følgende Aarhundrede, ligesom Plankebefæstningen stræknings­ vis blev afløst af en Bymur. Dele af disse m iddelalderlige Mure og Taarne er blevet blotlagt ved Udgravninger i den nyere T id ; kun af eet af Fæst- ningstaarnene, Jarmers Taarn, findes endnu synlige Murrester. En yderligere Forbedring af Befæstningen gennemførtes i denne Periode ved Anlæg af Udenværker, »Runddele«, ved de tre Porte, der ligeledes blev forsynet med dobbelte Porttaarne. Med Artilleriets øgede Virkningsevne tabte de m iddelalderlige Murværker deres Betydning. Hovedvægten lagdes i den følgende T id i stigende Grad paa Voldenes Forbedring. Det første Middel, man i Slutningen af det 15. Aarhundrede her som andetsteds bragte i Anvendelse, var at styrke R ing­ muren ved en bag denne opkastet Vold. Om et saadant Anlæg tales der i et Brev af 20. Maj 1530 til Christian II, hvori Hans Mikkelsen fortæller, at Borgerne »have forh øjet Volden videre udi Byen, saa høj som Muren er høj til«. Planerne maatte under disse Forhold i stigende Grad gaa ud paa Udvi­ delser og Forbedringer af Volde og Grave. Herpaa tyder bl. a. et Brev af 11. September 1558 fra Christian III, hvor Kongen med Hensyn til »den Befæstning, som skulde foretages fo r V or Kiøbstad Kiøbenhavn«, insisterer paa, »at Graven bliver gjort 100 Sko bred og 40 Sko dyb«, ligesom Kongen, hvis det er gørligt, ønsker 6-7 Alen Vand i Graven. Det er saaledes betyde­ lige Udvidelser af de oprindelige, beskedne Grave, der her er Tale om. Disse Anlæg har gennem Tiderne tynget haardt paa Borgerskabet. Dette kommer bl. a. til Udtryk i Christian III.s Skrivelse af 12. September 1558 »til dem af Adel, som have Gaarde i K jøbenhavn«: »V id at Os elskelige Borgemestre og Raadmænd udi V or Kiøbstad Kiøbenhavn have nogentid siden berettet fo r Os, hvorledes at, efterdi der var stor Brøst paa deres Byes Befæstning, og vore Undersaatter der sammesteds have der til Behov fo r ­ vendt en stor Omkostning paa, og beklage, at Adelen og Herre-Klostrene have der mange Gaarde udi Byen, som ingen Hielp gjordes af til Byens Befæstning«; som Følge af denne Klage paalægges der derefter ogsaa Adels- gaardene en A fgift til Befæstningen. Københavns Fæstningsværker havde som andre Byers været Borgerska­ bets E jendom og deres Vedligeholdelse et kommunalt Anliggende; men Chri­ stian III fandt det efter Byens Erobring i 1536 klogest ikke frem tidig at forlade sig paa Borgerskabet. Selv om han tillod det at beholde Serridslev Mark, vilde han »selv være Københavns Stad med sin Befæstning mægtig«. Fra da af var Hovedstadens Forsvar et Statsanliggende; det Skyts, der skulde bruges, udleveredes af Kongen, og Fæstningsværkerne blev Stats­ ejendom . Det vil dog af det følgende ses, at Bekostningerne ved Nyanlæg og Vedligeholdelse ogsaa senere i betydeligt Omfang blev paalagt Borgerne.

Ram sing III, S. 12.

Lassen, S. 8-9.

Udgifterne til de nævnte be­ tydelige Befæstningsarbej der var m edvirkende til, at Sta­ den maatte sælge en Del af sine E jendomm e, h vorved den m istede Størstedelen af sit Jordegods inden for Voldene og især næsten alle sine Grun­ de i Rosengaarden.

BEFÆSTNINGSANLÆGGENES OVERGANG TIL KRONEN

Lassen, S. 10.

Nørreports Taarne. Opmaaling af indre og ydre Porttaarn i N ørreports Bolværk. Fra det indre Taarn (t. h .) førte en muret Bro over Graven til Forværket (Dvenger eller R a­ velin), i hvis Vold det ydre Porttaarn siod. Se Planen S. 204. Efter R am sing I I I , S. 21.

YDRE-PORT-

INDRE-PORT:

2 0 0

BEFÆSTNINGSANLÆGGENES OVERGANG TIL KRONEN