S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid_1840

ILDEBRANDE

»Ildebrandshus«. H u s paa H jørnel af K rystalgade og Fiolsiræde, opført 1734 paa en Toml efter Branden 1728 og skaanet under Bombardementet 1807.

Nu paabødes det, at Pillerne mellem dem skulde være mindst 1 Alen bred, et Krav, der dog siden nedsattes til 21 Tomm er fo r Huse, der ikke var over 12 Alen brede. Og Bygningerne paa denne Størrelse fik ligeledes Tilladelse til at nøjes m ed skraa H jørner paa S1^ Alen. Mens alle H jørnehuse tidligere havde været bygget ud paa Grunden med Murene i skarpe Vinkler, var det nemlig blevet bestemt, at samtlige H jørner skulde »brækkes« paa 5 Alen, naturligvis fo r at lette Passagen i de snævre Gader. Disse skraa H jørner danner stadig et gennemgaaende Træk i Københavns Gadebillede. Bygningernes Udseende tog man sig i denne Omgang ikke a f; tværtimod hed det: »hvilken Højde, Vedkommende forresten kunde efter Forgodtbefin ­ dende anvende til saa mange Etagers Indretning, som ske kunde«. Men siden 1/28 havde nye Arkitekturmoder, B okokoen og derpaa Klassicismen, vist sig i Hovedstaden. Man tilstræbte Bo og Enkelhed, i h øjere Grad end under den trods al Begularitet farveglade Barok, og dette havde allerede fø r Branden fundet Udtryk i den Krig, der var indledt netop m od de i mange Kulører og med malede Dekorationer prydede Kvisthuse. Endnu faa Aar fø r Branden fandt disse dog stadig behjertede Forsvarere, der gik til Angreb m od den overhaandtagende Mode at hvidte Husene udvendig, en Mani, som mere og mere greb om sig, saa man til Slut maatte tro, »at København er forflyttet til Møens Klint«. Man fandt det skrækkeligt, om den nye Kalk­ m ode skulde sejre og Byen virkelig miste »det behagelige Udsyn over en Bække buntede, mangehaande farvede Huse«. I Byggeperioden efter Branden og til omkring Aarhundredskiftet var Hvidtekostens Tilhængere derimod i Majoritet. Nu havde den klassiske Smag sejret, og der protesteredes mod, at de stærke Kulører, »denne latterlige Grille«, prægede Gadebilledet. Det hjalp ikke stort, at man fra modsat Side krævede Politiet sat i Ak ­ tion, ford i de lividtstraalende Huse kunde give Anledning til Ø jensygdomme! Men man kunde trøste sig med, at »Gadernes Støv, Skorstenenes Bøg og fugtige Uddunstninger« hurtigt forvand lede det Hvide til en »smudsig, styg, graa og sortagtig Farve«, og praktiske Hensyn banede derfor Vej fo r det afdæmpede, graalige Gadebillede, hvori København i Frederik VI.s Dage faldt til Bo. Der var stor Forskel baade paa Udseende og Kvalitet af de efter Branden

Krav om brudte H jørner, se f. Eks. Fig. S. 192.

Hugo Matthiessen: »K øb en ­ havnske Gader«, S. 51.

Bruun III, S. 748.

1 9 0

BRANDEN 1795