S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid_1840

ILDEBRANDE

Klassicistiske Huse. Bebyggelsen i del København, der blev genopbygget efler Branden 1795, falder i to Kategorier: Den mere enkle B e­ byggelse, Lejevaaninger og jævne B or­ gerhuse; og Bigmandsgaardene med lydeligt Præg af den klassicistiske Arkileklurmode, baade ude og inde. Som T yper paa den sidste Kategori ligger Gammeltorv N r. 18 og 22. N r. 22 blev opført for Storkøbmanden O. B . Suhr 1796. Se ogsaa S. 192.

og et lige saa stort Antal Fam ilier havde endda samtidig Lejlighed andet­ steds i Byen — hlev Ansøgningen 0111 yderligere Frist afslaaet; i Sommeren 1800 var ethvert Spor af Frederiks Koloni forsvundet. Anden interimistisk Bebyggelse hlev staaende endnu længere. Teltlejrene, der efter Branden havde præget Byen — og hvoraf den største paa 300 Telte laa paa Nørrefælled, indrettet med Kloaker og Vandledninger — var snart blevet afløst af talrige »Hjælpevaaninger« ved F ilosofgangen, Østerport, Toldboden og flere Steder, simple og lave Bindingsværkshuse, til Dels rejst ved privat Godgørenhed. Nævnes kan det ogsaa, at Christiansborgs Ruiner brugtes til Boliger fo r de Brandlidte; saaledes blev den 4 Etager høje Gar­ derstald bragt under Tag og benyttedes til Beboelse fo r 300 fattige Familier lige til 1803. Som i 1728 havde man hurtigst muligt efter Branden udstedt nye rigori­ stiske Byggeforskrifter, og som i 1728 maatte man paa Grund af Borgernes idelige Klager atter trække i Land og slække paa Kravene. Til Dels var det endda de samme, som havde været fremsat allerede dengang. De gik natur­ ligvis navnlig ud paa at begrænse Brandfaren. Det udvendige Træværk havde saaledes vist sig meget farligt: »T il Ildens hastigere Fremgang bidrog fornemmelig den stærke Som­ merhede og Tørke, som paa den T id havde vedvaret i nogle Uger; thi derved var alt udvendigt Træværk paa Husene, af Tagvinduer, Udlæg­ gere, Gesimser og Tagrender, hievne saa antændelige, at de ligesom Svovlstikker strax fængede Lue af enhver paafaldende Funke.« Man maatte dog moderere de strenge Forbud mod Tagrender og Udlæg­ gere af Træ, ja tillade Træluger i Stedet for de forlangte Jerndøre, naar de kun var i Plan med Muren, saa Gnister ikke kunde ligge i Karmen og fænge. Skorstensankre skulde derimod fremtidig være af Jern og Gesimserne mures. Først og fremmest havde man dog paabudt Grundmur baade i For-, Side- og Baghuse — en Bestemmelse, der 1805 blev opgivet fo r Forstædernes Ved­ kommende — og Byggehøjderne blev reguleret. Navnlig kom to af Paa- budene i udstrakt Grad til at præge Bybilledet. Facadernes mange og tætsiddende Vinduer havde været karakteristiske for det 18. Aarliundredes Huse. De var jo ofte forklædte Bindingsværksbyg­ ninger, en tynd Skalmuring dækkede den enlige Bjælke mellem Vinduerne.

Bruun III, S. 718 ff.

Byggeregler. Bruun III, S. 741 ff, jfr. R a ­ wert, S. 31 fT. Se iøvrigt S. 265. Rawert, S. 3.

BRANDEN 1795

1 8 9