S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid_1840

ILDEBRANDE

|

MiiTfiiililillillllll.llMllinWlNII'lll'll'l'l'»«Wt,WN»<>*l*l»W'WW

Kultorvet ca. 1750. Set fra Torvet mod Nørrevold. Nørreport i Baggrunden. Torvet frillagdes efler Branden 1728. E fter Slik af J . J . Bruun.

j&rne*ixAske - (/adcrt Z?*it fcAast JfoitvZ jBrrjeut

~ Pro *p e cl". T- A t L L -/OKVtlTrnrd \OKX E -R lltT , K lO B E X riW aZ-

port _ der jo 1668 var flyttet fra sin gamle Plads — til Kongens Nytorv, den Trafikaare, som nutildags synes ganske uundværlig: Strøget. Den nævnte Tværgade, indgik ligeledes som Led i en direkte Passage, nemlig fra Vandkunsten til Nørrevold, idet Teglgaardsstræde blev rettet og flyttet i Forlængelse af Larsbj ørnsstræderne. Som Paralleller til dette Gadestræk skulde Naboløs, Hyskenstræde og Klosterstræde udvides til 20 Alens Bredde fo r at skabe »en lige Vej fra Stranden op til Skindergaden«, ligesom der skulde føres en Gade igennem fra Badstuestræde til Fiolstræde, saa der blev direkte Forbindelse mellem Kompagnistræde og Nørrevold. Kortere Sidestykker hertil vai Helliggejst strædes Forlængelse over Ulfeldts Plads — den saakaldte Tugthusport sløjfedes — til Skindergade, og Knabrostrædes Forlængelse op til V immel- skaftet og Skoboderne, idet Endeløs-Strædet samtidig helt skulde forsvinde. Paa den anden Led skulde endelig Skidenstræde og Landemærket gøres til Hovedgade paa 24 Alen mellem Nørregade og Gothersgade. Og endelig bifaldtes den Passus i Forslaget, som lyder: »At bringe Købmagergade ligefor Nørreport, dertil se vi ingen Appa- rence, men som igennem denne Port fa lder en stor Kørsel, især om Torvedagene, saa var en god Plads nær ved samme Port meget fo r ­ nøden, og dertil skulle vi allerunderdanigst foreslaa nogle Stykker af Lille Købmagergade.« Om Kultorvet hermed blev foreslaaet i dets endelige Udstrækning, lader sig næppe afgøre, da Originalplanen, som ledsagede Forslaget, er forsvun ­ det; men faktisk blev denne nye Plads en af Beguleringens betydeligste Følger. Kommissionsmedlemmerne var selv indforstaaet med, at Besultatet af deres Anstrengelser var pauvert nok og kunde væ ie blevet langt bed ie, livis de ikke skulde have taget økonom iske Hensyn, og de ledsagede deres Ind­ stilling med nogle Bemærkninger, som viste, hvor helt anderledes de i m od ­ sat Fald vilde have grebet Sagen an og skabt et smukt og moderne By­ billede efter bedste Barokmønster med centrale Pladser og de saa yndede langstrakte Vuer gennem liele Staden:

1 7 6

BRANDEN 1728