S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid_1840

»Th i dersom Eders kgl. Majestæts høje Intention er, at ingen Kost­ barhed af Grund, Sted eller Vandværkers Render skal hindre Gadernes Regularitet, saa kunde vi projektere større Desseins end disse, som f. Ex. at ordonnere Trinitatis Kirke paa en stor rund Plads, hvor alle angræn- sende Gader kunde møde hverandre, saa og at den ny Vestergade skulde føres lige til Ulfeldts Plads og igennem Ulfeldts Plads lige ud til Gothers­ gade, hvor der da kunde blive Lejlighed til at lade en Tværgade fra Stranden af indtil Nørrevold indskyde i bemeldte Hovedgade, og begge kunde saa regulaires indrettes, at man paa Centro af deres Kors staa- ende kunde se til Vesterport og Gothersgade, til Stranden og Nørre­ vold. Saavelsom og at forskaffe Hellig'gejstes Kirke den herlige Situa­ tion, at man fra Købmagergade kunde se ind paa dens Kirkegaard. Med andet mere, som vi i denne Forretning fo r ommeldte Aarsagers Skyld forbigaar.« Trods al Tilbageholdenhed lod Programmet sig alligevel ikke gennem­ føre i alle Enkeltheder. Allerede den første kgl. Resolution havde fastslaaet, at »naar Gaderne ikkun saaledes blive udvidede efter den af Eder udi Kortet anviste Bredde, faar det udi det øvrige ved den forrige Gadernes Krumhed have sit Forblivende.« Og ved senere Kongebud reduceredes Kra­ vene paa anden Maade. Indenfor Kommissionen havde der heller ikke været fu ld Enighed. Et enkelt Medlem havde foreslaaet, at Kongen, af Hensyn til Gadernes Re­ gulering, skulde købe samtlige Brandtomter og atter afhænde dem i mere eller mindre beskaaret Tilstand til de tidligere Indehavere. Men det blev kun til at man købte de Grunde, der var absolut nødvendige til Gadernes Udvidelse. Medens Frederiksberg'gade, Smedebakken (nu den øverste Del af Katte­ sundet), Kultorvet, Kokkegades Gennemføring til Vimmelskaftet, samt Kna- brostrædes og Helliggejststrædes Forlængelser blev Kendsgerninger, sløjfede man Badstuestrædes Gennemføring til Fiolstræde; derimod blev Endeløs ikke nedlagt, men ved en Tværgade forbundet med Knabrostræde, saa den ophørte med at være en blind Gyde. Og mens de smalleste Gader var fore ­ slaaet 16 Alen brede, ændredes dette til 10 å 12 Alen efter den gammel-

ILDEBRANDE

Købmagergade. I Forgrunden den efter Branden 1728 opførte Marchalsgaard — nuv. P o sl- gaard — samt flere typiske » Ildebrands- huset. Efter Fotografi ca. 1880.

BRANDEN 1728

1 7 7