S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid_1840

HOLMENE

t

Slotsholmen, Projekt 1690. i : 5 ooo Lambert v. H avens Slotsprojekt bygger bl. a. paa en A kse, som gaar gennem nuværende N y Vestergade. D er er dog en Skævhed i Forhold til denne Gade. Efter V . L . 2, X X I I .

ret. Til den f irf løjede Slotsbygning sluttede sig en anselig, regelmæssig Staldgaard. Hele Anlægget var tydeligt orienteret efter Tøjliusliavnen og Gadeføringen i Frederiksholm-Kvarteret, dermed tillige efter den senere Tøjhusgade. Som andet Steds omtalt, var der ogsaa i Christian Y.s T id Tale om at op føre det nye Slot, hvor det nylig nedbrændte Amalienborg havde ligget. Den svenske Arkitekt Tessin udarbejdede baade Planer og Model til dette Bygværk; der blev dog ikke noget af Slotsbyggeriet, hverken paa Ama­ lienborg eller paa Slotsholmen. Selv om det ikke lykkedes Frederik IV at gennem føre Faderens Planer, skete der i hans T id store Forandringer paa Slotsholmen. Det uregelmæs­ sige Staldkompleks maatte vige fo r et mere velordnet, og den nye Staldme- stergaard blev op ført paa H jørnet ud m od Kanalen med den lange Sidefløj langs nuværende Tøjhusgade. Endelig foretog Frederik IV sin Ombygning af selve Københavns Slot. Han »vilde beholde noget af den gamle Rede, hvori han og hans Forfædre vare opklækkede« og tilsigtede oprindelig kun en Ho­ vedreparation; men Resultatet blev snarere en Fornyelse af ret uheldig Ka­ rakter med Blaataarn klemt inde mellem de palælignende F løje. Tilmed var Soliditeten ikke den bedste; de gamle Mure truede med at skride ud, og det var ikke udelukkende af Pragtlyst, at Sønnen, Christian VI, ca. 1740 lod sit ødselt udstyrede Rokokoslot, Christiansborg, opføre. A f det er som be­ kendt kun Ridebaneanlægget tilbage efter Branden 1794, og af C. F. Hansens klassicistiske Slotsbygning fra Frederik VI.s T id er efter Branden i 1884 kun Slotskirken tilbage. Men Thorvald Jørgensens Christiansborg optager

Se S. 118.

Frederik IV .s Byggearbejder.

Del første, andet og tredie Christiansborg.

1 6 2

SLOTSHOLMEN