S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid_1840

HOLMENE

Slotsholmen ca. 1729. Frederik I V .s regelmæssige Staldgaard har afløst de gamle Bygninger, og mellem dem og Frederiksholm s K anal er anlagl et H aveparli. D en gamle Kancellibyg­ ning er forsvundet og erstattet af »den røde B ygnin g «. Staldmeslergaarden er opført langs Tøjhusgade. Bemærk B ryg­ husels skæve Grundplan, som hidrører fra, al del oprindelig blev bygget som muret Bastion. Efler V . L . 2, X X X I .

været rumlet, synderlig af de store Stykker, som der inde laa paa Gulvet og saa idelig fyrede udi Stormens Tid.« Men alligevel havde den og Slots­ holmens Befæstning i det hele taget med de gammeldags, murede Bastioner været anset fo r et af Forsvarets svageste Punkter, hvorfor Fjendens Hoved­ angreb ogsaa blev sat ind her under den mislykkede Storm. Efter Anlæg­ get af den nye Vestervold var det hele jo overflødigt og blev fjernet i Aaret 1668. Der kunde endda have været nogen Mening i at bibeholde eller maaske endog forbedre disse Fæstningsværker, hvis der var Tale om, at selve Slot­ tet endnu havde kunnet yde selvstændig Modstand. Men det var der ikke. Voldgrave og tykke Mure kunde ikke mere frembyde noget Værn mod den mere fremskredne Belejringskunst. Slottet selv svarede heller ikke til Tidens Krav. Hver svunden Periode havde sat sit Stempel paa det. Bygning føjede sig til Bygning med vælske Gavle og gotiske Kamtakker, hver efter sin Tids Stil, og over det brogede, uregelmæssige Kompleks rejste sig Blaataarns tunge Murmasse med Christian IV.s kronede Spir. Haabløst gammeldags, i en Tid, der tilstræbte Regularité og Egalité. Og det samme Tilfældighedens Præg hvilede over de mange Udenoms- bygninger paa Slotsholmen. Nogle af de ældste liavde ligget langs nuvæ­ rende Tøjhusgade, hvilket Forhold altsaa stadig afspejles i Nutidens Gade­ føring. Iøvrigt nævnes der i 1660’erne tre Gadenavne paa Slotsholmen: Nv- børs, Bag Børsen og Slotsholmen. Den sidste løb langs det gamle Havneløb paa Skarnholmen, hvilket Navn det i 1650 højtideligt var blevet forbudt at benytte. I Christian V.s Tid dukkede første Gang Tanken om en gennemgribende Omregulering af Slotsholmens Bebyggelse op, en Regulering, der ikke alene paatænkte den private Bebyggelse Nord for Slottet fjernet, men selve dette erstattet af en kolossal Nybygning. Det var i Virkeligheden den første Plan til Anlægget af Christiansborg, som her blev fremsat, og Bygmester Lambert v. Haven tegnede Projektet, af hvilket alene Grundplanen er beva-

O. Nielsen V I, S. 48; Hist. Medd. III, S. 61.

Slottet kan ikke mere tjene som Kastel.

Plan om et nyt Slot.

Lorenzen: Problemer 1660- 1757, S. 120, jfr. sa,mme Forf.:

Lambert v. Haven. Se Fig. næste Side.

161

SLOTSHOLMEN