S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid_1840

HOLMENE

iY

Slotsholmen ca. 1680. i : 5 ooo.

M ellem Slottet og Frederiksholm s Kanal ses Staldbygningerne og Ridebanen, hvorfra den skraa Gade Trom peter- gangen fører til Slormbroen. M ellem Slottet og K analen ved H olm ens B ro den gamle Kancellibygning. Gaden over for Gammelstrand hed Slotsholmen, G a ­ den ved Børsgraven »Bag Børsen«. Den private Bebyggelse er kun angivet ved

Beboernes N avne. Efter V . L . 2, X .

holdene nu lielt ændret. Ikke blot var der naturligvis T ra fik til Gaardene saavel mellem Slottet og Byen som bag Børsen; Slotsholmen var efter Anlægget af Knippelsbro blevet A lfarvej til Christianshavn og Amager, Byens Spisekammer. Brolægningen blev ganske vist som paa andre o ffen t­ lige Pladser længe vedligeholdt af Staten; men de forskellige Broer var et Fællesanliggende; Knippelsbro krævede mange og kostbare Beparationer, hvortil Midlerne snart blev taget af Havnens, snart af Byens, snart af Sta­ tens Kasse, ligesom Amagerbønderne var forpligtet til en aarlig A fg ift til dens Vedligeholdelse. Der var Forbud mod, at de benyttede H øjbro — de skulde køre over Holmens Bro. Begge disse gamle Broer, af hvilke Højbro var den ældste (fra M iddelalderen), var ofte blevet ombygget eller istandsat, og Vedligeholdelsen paahvilede Kongen og Staden i Forening. Hertil kom efter Anlægget af Frederiksholm-Kvarteret to nye Broer, Stormbroen og Prinsens Bro, anlagt i 1682, samt en Overgang Broen til Slotsholmen ud fo r Knabrostræde, Bødebro eller Nybro, hvorefter Gade­ navnet. Den skal være bygget som en Gangbro af Hensyn til Postgaarden paa Slotsholmen, men bestod længe efter at denne var flyttet, indtil den paa Grund af Brøstfældighed blev beordret nedlagt 1726. Allerede med Opførelsen af Christian IV.s Skipperboder i Slottets gamle Urtehave paa Bremerholm var Byen vokset Københavns Slot mere ind paa Livet. Anlægget af Christianshavn havde ligeledes placeret det — og Slots­ holmen i det hele taget — mere centralt i det samlede Byomraade, og efter at Frederiksholm var anlagt bag den forlængede Vestervold, var Indkapslin­ gen næsten fuldstændig. Stormbroen og Prinsens Bro blev bygget over den nye Kanal, som gav Slotsholmen en ny Afgrænsning m od Sydvest, Stormbroen til Afløsning af den murede Løngang, bygget omkring 1620 som Kongens private luk­ kede Kørevej fra Slottet til Staden. Den var tillige et Led i Befæstningen, som under Belejringen havde staaet sin Prøve: »hvor hårdt derover kunde

Broerne.

O. Nielsen V I, S. 360. V , S. 27-28.

O. Nielsen Y , S. 25 f.

Longangen og den gamle, mu­ rede Fæstning forsvinder 1668

K . D .Y , S. 762.

1 6 0

SLOTSFIOLMEN