S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid_1840

NY-KØBENHAVN

Bebqqqelsen omkrinq Marmor­ kirken. 1942. Elaisraad Tielgen kunde ikke faa disse smaa Ejendomm e til en rimelig P ris;, derfor blev Meldahls Bebyggelsesplan aldrig gennemført.

var det særprægede ved Eigtveds Anlæg. Udformningen af den ottekantede Slotsplads var i god Overensstemmelse med fransk Tradition, og at lægge den i et Gadekryds var heller ikke noget ukendt i Baroktiden, saa lidt som at anbringe en Statue i Pladsens Centrum. Man kunde have ventet, at den længere Amaliegade vilde dominere hele Anlægget — men med Kirken som point de vue fo r Enden af Frederiksgade orienteredes Kvarteret afgjort mod Havnen. Herfra skulde Palæerne med Kirkens Kuppel som Baggrund ove deres stærkeste Virkning. Det var jo i det hele taget den afgørende Forskel paa Frederiksstaden og de tidligere byplanmæssigt gennem førte Kvarterer, Ny-København og Chri­ stianshavn, at disse vel var anlagt regelret og velordnede i Overensstem­ melse med Tidens Byggetanker, men helt uden Fantasi — Frederiksstaden der­ imod havde en virkelig kunstnerisk og monumental Grundplan. Og mens man ikke tog sig nærmere af Bebyggelsens arkitektoniske Karakter i de ældre Bydele, skulde det nye Kvarters Byggeri være af gennemført kunst­ nerisk Kvalitet. At den heraf flydende kritiske Censur bevirkede, at det ikke netop blev det driftige Havne-Kvarter, man havde forestillet sig, er en anden Side af Sagen. Til den oprindelige Plan hører maaske ogsaa Placeringen af de to Palæer over fo r Frederikskirken, hvert paa sit H jørne af Frederiksgade og Bredgade, skønt Grundene oprindelig ikke var saa store, og Bygherrerne derfor tilkøbte Naboejendommene. I alt Fald stilledes de i Pxang med de fire »Hoteller«, idet de ligesom disse og med samme Motivering fik stedsevarende Frihed fo r Indkvartering. Palæet paa det sydlige H jørne blev op ført af den kendte Statsmand J. H. E. Bernstorff og det paa den nordlige af Baron Fr. Ludvig Dehn. Derimod kan Eigtved næppe have Æ ren for, at Grev C. A. Berckentin byggede sit fornemme Palæ -— nu Odd-Fellow Palæet — som point de vue fo r Enden af Dronningens Tværgade. Grunden her var nemlig efter Planen udstykket i tre Lodder, fo r hvilke tre Storkøbmænd, W ew er, Iselingen og Titken havde tegnet sig; men de veg alle fo r Berckentins Ønske om netop denne Plads, som skulde udnyttes paa saa statelig en Maade. Han fik Skøde paa Arealet i 1751 og Opførelsen tilendebragtes i Løbet af fire Aar med Johan Gottfried Rosenberg som Arkitekt under Eigtveds Kontrol. Byggeriet i det nye Kvarter gik i det hele taget hurtigt fra Haanden. 1760 var paa det nærmeste alle Grunde bebyggede. Det eneste offentlige Bygværk i den nye Bydel, Frederiks Hospital, fu ldførtes 1752-57. De allerførste, som byggede »paa Amalienborg« var en Murermester og en Tømrermester, der op førte henholdsvis Nr. 7 og Nr. 9 paa Sankt Annæ Plads,

Lorenzen: Problemer 1660- 1757, S. 217.

Byplanens Fordele og Mangler.

Amaliegade Nr. 9. E t m orsom t Eksem pel paa hvordan man ustraffet kunde trodse selv den enevældige Konges Paabud. Ejeren fik i 1768 A f ­ slag paa en Ansøgning om at maatte op­ sætte et Gitterværk ud til Am aliegade i Stedet for del grundmurede Forhus, han efler Byggebetingelserne havde Pligt lil al opføre. H uset er endnu i Dag ikke bygget. R .A .: Sjæll. Tegn. 1754, Nr. 484, Fol. 1199 ff.

1 2 8

FREDERIKSSTADEN