S_KøbenhavnByOgErhvervGennem500Aar_2

havnske Skræddersvendes, et pragtfuldt Højrenaissancearbejde fra ca. 1625. Det er mulig­ vis den ældste bevarede, danske Laugslade, og antagelig et Værk af den flensborgske Billedskærer Heinrich Ringerinck. Den fornemste danske Laugslade er imidlertid vel nok de københavnske Snedkersvendes fra 1679 af Ibenholt med Skildpaddefinering og rig Ind­ lægning. Et Pragtstykke af broget, malet Snitværk i Senrenaissance paa Overgang til Barok, er de københavnske Bagermestres Lade, udført 1631 og repareret 1742. Hver Laugs- mester har skænket sit Stykke Snitværk, Laden viser Relieffer af bibelske Scener mellem buede Hermer og barokke Volutter. Foruden Laden var »Velkomsten« en af Laugets kostbareste Skatte. Velkomsten var en i Laagpokal, i Regelen af Sølv eller Tin, hvorpaa hvert nyoptaget Medlem af Lauget hæng­ te et »Skilt«, d. v. s. Skjold af Sølv eller en Sølvmedaille med Navn og Aarstal. Paa en Tid, da den gamle Omgangsdrikning ellers var gaaet helt af Brug, holdt den sig endnu i Lau- gene, og derfor bevarede Velkomsten stadig Renaissancepokalens Hovedform, selv om Or­ namentikken skiftede med Tiderne. Blandt særlig pragtfulde Velkomster kan nævnes de københavnske Bagersvendes, udført i København 1748. Ornamentikken er Rokoko, men Hovedformen stammer direkte ned fra Renaissancens Laagpokaler. De fire Genier under Laagets Baldakin bærer Eksemplarer af Datidens forskellige Brødsorter. Arbejdet er i sin Helhed et smukt Eksempel paa den københavnske Sølvsmedekunsts Blomstring i det 18. Aarhundrede. Ogsaa de københavnske Murersvende har en Velkomst af Sølv, gjort i Kø­ benhavn 1775 i nyklassisk Stil, med yngre Guldfløj fra 1842, og behængt med Skilte og Skiltmedailler af Sølv fra 1748 til vore Dage. Velkomsten er stadig i Brug, og der hænges jævnligt et nyt Sølvskilt paa af en nyoptagen Svend. Ligesom Mestrene havde deres Organisation, saaledes havde ogsaa Svendene deres, en Organisation af fuldstændig international Karakter med et særligt Ceremoniel, »Zlinf- ten«. »Ziinften« havde sin Rod i Tyskland. Det var ikke bare Svendene, som var tilsluttet dens Dogmer, ogsaa Mestrene var »zlinftige«. Ordet maa nærmest forklares med, at den er det samlede Begreb, som omfatter alle de Privilegier, Pligter, Ceremonier — kort sagt: Livsformer — der skiller Laugshaandværkeren ud fra alle andre Stænder, den var deres Æresbegreber, næsten deres Religion, hvorved alle de mange Haandværkere havde et Mid­ del til at hævde sig i et Samfund, der gerne vilde se dem over Hovedet. Svendenes Orga­ nisation var lige saa tvungen som Mestrenes, eller — for at springe op til Nutiden — som Fagforeningerne. I Begyndelsen var det kun en Underafdeling af Laugene, altsaa ingen Kampforening rettet mod Mestrene, da enhver Svend jo gik med Haabet om ogsaa en­ gang at blive Mester. Men efterhaanden som den økonomiske Udvikling medførte, at Svendenes Antal voksede, og den enkelte Svends Mulighed for at blive Mester .derved

4 9 6