S_KøbenhavnByOgErhvervGennem500Aar_2

Voks til Messen, Kongens Ret og Stadens Ret uforsømt«, staar der i de københavnske Remmesnideres, Taskemagere og Pungmageres Vedtægter. Ved Laugsdrik skulde Brødrene »drikke hinanden retsinninges om til«, d. v. s. Pokalen skulde gaa højre om Bordet; naar den saa var gaaet helt rundt, og der stadig var lidt til­ bage i den, blev der »klappet op«, hvilket vil sige, at de, som Oldermanden bad til Efter- drik, kunde blive siddende, medens Resten skulde gaa, og gik de ikke, kostede det 01. 01 var Tidens Drik, som man kan forstaa af Laugsskraaerne, hvor Ordet gaar igen: Smaa- forseelser kan sones ved at give 01, Ølbollen er Midtpunktet ved Laugsdrik — man kendte nemlig ingen anden Drik, — derfor blev Drikkekarrene ogsaa Laugets dyreste Ejendom: man maatte ikke slaa dem itu under Laugsdrik, og nye Medlemmer af Lauget skulde give Bægre. Meget blev der drukket, og det kunde naturligvis ikke undgaas, at Brødrene fik mangen god Rus, selvom Drukkenskab var strafbart efter Skraaen, og dyre Bøder var sat for denne Forseelse. løvrigt defineredes Drukkenskab paa en noget ejendommelig Vis: kun den regnedes for at være drukken, som »spyver før vi drikke sammens«. Alle disse Laugsregler gjaldt, selv efter at Gildesdøren havde lukket sig efter én: man skulde gaa pænt hjem — ingen Svinkeærinder — ellers kostede det Bøde. Den samlende Myndighed ved alle Laugsmøder var Laden, det Skrin, hvori Laugets Papirer, Penge etc. blev bevaret; den stod for alle Laugets Medlemmer omgivet med en vis, næsten mystisk Nimbus; der skulde 2 eller 3 Nøgler til at aabne den, altsaa maatte alle Nøgleindehaverne være tilstede, naar det skulde ske. Under Iagttagelse af alle til­ børlige Formaliteter blev Laden sat paa Bordet og aabnet — i Mesterlauget af Olderman­ den og Skafferne, i Svendelauget af Oldgesellen og hans Hjælpere — og saa var Retten sat. Hvert Ord, der udtaltes for aaben Lade, maatte overvejes nøje, og hver Forseelse, der skete for aaben Lade, straffedes dobbelt. De københavnske Sværdfegere formulerede Kravet saaledes: »For aaben Lade skal enhver sig ærbødigt indstille med god Besked i Ord og Gerning«, og Snedkersvendene forlanger: »Naar Laden sættes paa Bordet, da skal al skarp Gevær fra alle Svende affordres«. Vilde man fremføre en Klage over en Laugs­ broder, da skulde dette ske »for aaben Lade«. Var Laden lukket, og der alligevel klagedes, var det den klagende Part, der blev straffet. Saaledes blev Laden et Symbol, og at bryde det Ord, som man havde givet for aaben Lade, var intet mindre end en Forbrydelse. I Helsingør Smedelaugs Protokol staar der, at den, der handler saa, »intet skal have i Lau­ get at bestille«. Der findes en Mængde Lader bevaret, alle af samme Grundform, d. v. s. et Træskrin, malet eller beslaaet, og tit med Laugets Symboler i Billedskærerarbejde, i Smedejern eller bemalet. Saaledes findes paa Nationalmuseet en af de skønneste, nemlig de køben­

4 9 5