S_KøbenhavnByOgErhvervGennem500Aar_1

GADER, TRAFIK OG TRAFIKMIDLER. Det gennem Aarhundreder fortsatte Arbejde for at udvide og forbedre det middelalderlige Gadenet er tidligere omtalt. Det var dog efter vor Tids Begreb beskedne Bredder, man dengang tilstræbte. Selv efter de store Brande maatte man stadig slaa af paa Fordringerne. Man var efter Branden 1728, da det ikke lyk­ kedes at opretholde de ønskede Minimumstal 16 Alen, inde paa at dimensionere efter Tra­ fikken og indrette de store Gader saaledes, at 3 Kareter kunde passere forbi hinanden; ved de mindre Gader skulde »2 Kareter magelig kunne passere hinanden«. I Christian den Fjerdes Byudvidelser var Gadebredden for de vigtigere Gader stadig ret ringe, almindeligvis ca. 12,5 m (20 Alen). Barokkens Byplanlæggere har f. Eks. ved Pla­ nerne for Frederiksstaden arbejdet med væsentlig bredere Gader (Amaliegade er 20,65 m), men denne Interesse for de større Gadebredder synes ikke at have kunnet gøre sig gæl­ dende i den følgende Tid. I Byggeloven af 1856 er Gadebredden sat til 20 Alen (12,55 m), et Krav, der først i Loven af 1889 udvides til 30 Alen (18,83 m). Adskillige af Hovedgaderne i de senere Planer, saaledes for Fæstnings- og Banegaardsterrænerne, blev dog, efterhaan- den som Interessen for en mere aaben Bebyggelse vaagnede, udlagt med væsentlig større Bredder. Automobilernes voksende Antal stillede i Perioden mellem de to Verdenskrige Byplan­ læggere og Vejteknikere over for helt nye Problemer. Antallet af indregistrerede Automo­ biler og Motorcykler i København og Frederiksberg, der fra 1915—1919 havde ligget under 5000, steg i de følgende Aar, indtil det i 1939 havde naaet 35,000. Cykletrajikkens Stigning satte ind allerede i 1907. De samlede Tal for hele Byen haves ikke; men Forholdet kan belyses ved Tallene for Cykletrafikken til og fra Amager, der er steget fra ca. 6000 i 1907 til omtrent 100,000 i 1939. Den stigende Automobiltrafik medførte en Række Krav til ændret Udbygning af Gader og Veje. De ældre makadamiserede Veje blev hurtigt kørt sønder og sammen af Automo­ bilerne, allerede medens deres Tal var ret beskedne. Først da man i Tyverne fik egnede bituminøse Bindemidler til Raadighed, lykkedes det at klare Vedligeholdelsen af de maka­ damiserede Vejbaner; men den stigende Trafik har efterhaanden nødvendiggjort Ombygning af Størstedelen af Stadens offentlige Gader og Veje med meget svær Befæstelse, der almin­ deligvis bestaar af et Betonlag dækket af et tyndere Lag Støbeasfalt. For at undgaa Glathed tromles Basaltskærver ned i Overfladen. Brolægningen i de ældre Bydele frembyder en uhensigtsmæssig Belægning for saavel Au­ tomobiler som Cykler og har ogsaa i betydeligt Omfang maattet erstattes af nyere Asfalt­ belægninger.

273