S_Holbergtidens_København

Ulfeldts Plads, Gråbrødretorv

trappen op til gadedøren lang t ude på fortovet, og omkring kælder­ nedgangene er der opsat læskure a f træ. I bagg runden a f pladsen ses til venstre den udvidelse hen mod G råbrødrestræde, som stadig findes. H e r lå i m iddelalderen franciskanernes klostergård. Bag de ensartede ildebrandshuse rager Vor Frue Kirkes høje spir op. På G råb rød re to rv blev der drevet livlig handel. H e r kunne man få tøj og hovedtøj, m å tter, po tter og skåle, gammelt je rn og møbler, ligesom fiskebløderne også var blevet flyttet hertil, fordi beboerne i Tug thuspo rten og Helliggejststræde tæt ved torvet havde klaget over den stank, der stod ud fra deres boder. Langs torvets sider havde amagerne deres boder, hvorfra de solgte smør, flæsk, mel og gryn samt grøntsager. Inde på pladsen ses nogle a f boderne. I 1800- årene ho ldt slagterne til på pladsen, først i træboder, siden i boder a fje rn , der først forsvandt efter 1900.

Christian den 4.s svigersøn Corfitz U lfeldt byggede i sine velmagts­ dage en gård ved det tidligere franciskanerklosters grund. Siden allierede han sig med Danmarks fjender og m åtte flygte ud af landet. I 1663 blev han in effigie hen rettet i København , men døde i virkeligheden året efter under flugt i en båd på Rhinen. Hans kone, Eleonore Christine, blev derimod fanget og indsat i B låtårn, hvor hun sad i 22 år. Det var her hun skrev sit »Jammersm inde«. Efter Ulfeldts domfældelse blev hans gård jævnet med jo rden , og en skamstøtte blev i 1661 rejst på tom ten. Arealet blev ud lag t som torv, der indtil 1842 kaldtes Ulfeldts Plads, men derefter fik navnet G råb rød reto rv efter franciskanerne. Skamstøtten, der ses i baggrunden til venstre, var lavet a f sten og b a r insk rip tionen : »Corfitz U lfeldt-Forræderen-T il Ævig Spot, Skam og Skiendsel«. Skamstøtten og torvets navn var i 1800-årene en torn i øjet på be­ boerne på pladsen, og i 1841 ansøgte 32 afg runde je rne om, »at den Støtte, der nu i saa lang T id h a r vanziret Ulfeldtsplads til Skade og Afbræk for vor Næring og Huslejeindtægter, maa under vor oplyste og faderligsindede Konges Regering vorde nedtagen«. I bystyret var der delte meninger om sagen, men kancelliet gav grundejerne ret, og støtten blev ijernet og kørt til M aterialgården . Herfra blev den i 1858 b rag t til Nationalmuseet, og i 1903 opstillet i haven, hvor den stadig står. Husene til højre tilhørte i 1750’erne baron Jens Gyldencrone, mens resten a f husene run d t om pladsen ejedes og beboedes af håndværkere og handlende. Håndværkerne ha r hængt deres ud ­ hængsskilte ud, så man kan se, hvilke fag de udøver. Til højre er det en plattenslager eller blikkenslager, og lidt længere henne er op­ hængt en stol for at vise, at her bor en snedker eller stolemager. De steder, hvor der ikke er indgang til huset gennem en port, begynder

2 5

Ulfeldts Plads fik sit navn efter Corfitz Ulfeldt, hvis store gård lå langs den ene side a f torvet. Skamstøtten, der skulle minde om hans forræderi, blevfjernet i 1842, og torvetfik sit nuværende navn efter franciskanermunkene, hvis kloster lå her i middelalderen.

8 6