S_Holbergtidens_København

Runde Kirke

R und e tå rn stod færdigt i 1642, men det varede længe, inden T rin itatis K irke kunne indvies. Christian den 4. begyndte at bygge kirken, fordi han ville give studenterne en bedre kirke, end den de havde på Regensen, men først i 1656, otte år efter kongens død, kunne kirken tages i brug. R unde tå rn , som vi i dag synes er uløse­ ligt forbundet med kirken, stod således i lang tid ensomt på den store byggeplads. Navnet R unde K irke menes at stamme fra 1660, da menigheden fra den ufuldførte Sankt Anna R o tund a blev over­ ført til T rin itatis Kirke, som først i 1683 blev almindelig sogne­ kirke. Det lange kirkeskib h a r høje let tilspidsede v induer og stræbe­ piller, som n å r helt op mellem de små vinduer, der gav lys til den bogsal, man havde ind rettet over kirkens hvælv. På taget over koret sidder et kort, kraftigt spir, hvori kirkens klokker er ophængt, eftersom R und e tå rn ikke var ind rettet til at være klokketårn. Ud til Købmagergade til venstre ser man den høje m ur med port, som ses fra den anden side på billedet a f R und e tå rn (nr. 21). Denne mur blev fjernet i 1817. En anden m ur forsynet med nicher står langs Landemærket, hvor man også ser et p a r a f husene i husrækken på den anden side a f gaden. F ra kirkens kor udgår et stakit, som fort­ satte i et knæk hen til Springgade, det senere Pilestræde. Herfra var der »en for Gaaende meget behagelig Giennemvei og skyggefuld Allé, besat med L indetræer paa begge Sider a f den med S takit­ værker inddelte Kirkegaard«. Fra R und e tå rn var der om tren t øverst oppe i sneglegangen ind ­ gang til salen over hvælvene, hvor universitetsbiblioteket siden 1657 havde haft til huse. Salen var 84 alen (ca. 52 m) lang. Her var opstillet de mange bind, som ved gave eller arv fra lærde folk var indgået i biblioteket. Hele samlingen, der indeholdt ca. 35.000 bind og en mængde håndskrifter, brændte i 1728, og mange uer­

stattelige kilder til dansk historie gik tabt. Selve kirken led også overlast, men dog ikke værre end at den kunne repareres. Allerede i 1732 kunne biblioteket genåbnes i den istandsatte bogsal, hvor det forblev til 1861. Ved store gaver voksede biblioteket a tte r i løbet a f få år, og allerede omkring 1750 omfattede det ca. 40.000 bind og mange håndskrifter. Blandt de værdifulde ting var Arne Magnussens store samlinger a f islandske håndskrifter. Biblioteket kunne benyttes a f studerende og andre mod betaling a f en rigsdaler en gang for alle, men kun professorer kunne låne bøgerne hjem. Den 22. maj 1807 blev »Den kongelige Commission til O ld ­ sagers Opbevaring« nedsat. Den hk et værelse på kirkeloftet stillet til rådighed, og dermed var begyndelsen til Nationalmuseet gjort. H er gennemførte Chr. Jiirgensen Thomsen, der var sekretær for kommissionen, i 1818 sin nyopstilling a f oldsagerne efter tre­ delingen sten-, bronze- og je rna lder. I 1832 hyttedes samlingen til Christiansborg Slot, og i 1853 til Nationalmuseet i Prinsens Palæ, hvor den stadig udgør en vigtig del a f museets samlinger.

2 2

Rundetårn og Trinitatis Kirke set fr a kirkepladsen. T il venstre kirkegårdsmuren mod Købmagergade, og bag den Regensen. Rundetårn var ikke indrettet til klokketårn, derfor er klokkerne ophængt i tagrytteren over koret. T il højre ses huse i Landemærket.

8 i