S_Holbergtidens_København

Marskalsgården, Købmagergade

Ghrisdan å Møinichen blev en stor m and under Frederik den 4. H an ledsagede kongen på Norgesrejsen i 1719 og avancerede inden for Danske Kancelli. På g rund a f sin snagen i and re embedsmænds forretninger var han alm indelig forhadt, og da han i 1725 blev medlem a f den berygtede geheime-inkvisitionskommission, be­ ny ttede han sin magt til at få adskillige højt betroede personer af­ skediget. En a f dem var kancellipræsidenten Frederik Rostgaard, hvis stilling Møinichen selv overtog to dage efter at Rostgaard var sat på porten. Møinichen kom dog selv i samme situation i 1730, og anklagerne var de selv samme, som han tidligere havde slynget mod and re: bestikkelse, nepotisme, ødselhed med statens m idler og uorden i regnskaberne. Selv uden alt dette ville han rimeligvis alligevel være blevet afskediget, fordi han havde støttet d ronn ing Anna Sophie. Christian den 6. gjorde kort proces med alle, der havde hørt til denne gruppe. De blev øjeblikkeligt fjernet fra deres poster. Da Philip de Lange i 1729 begyndte opførelsen a f Marskals­ gården for Møinichen, var denne endnu en mægtig mand, men da han faldt i unåde, m å tte han afhænde gården. Køberen var grev Frijs til Frijsenborg, som dog allerede i 1733 solgte den til over­ kammerherre C. A. von Piessen, som fuldførte byggeriet. Piessen havde sine egne meninger om landets styre og var tit uenig med kongen, som afskedigede ham , fordi han gik imod dennes p laner om oprettelsen a f en landmilits d .v .s. stavnsbåndet. I en årrække fra 1734 var gården bolig for overhofmarskallen, og det var efter ham den hk sit navn. Marskalsgården var Philip de Langes første større byggeri i København. Det er en stor og monum en tal bygning. Anlægget bestod da det var fuldført a f fire høje, hvo raf hovedhøjen mod Købmagergade var syv fag lang og tre etager høj. M idtrisalittens

po rtal og 1 . sals vindue var udsmykket med sandstensdekorationer, men trekan tfron tonen foroven virker uanselig til den tunge facade. I stueetagen var der m indre værelser, mens hovedrummene var ind re tte t på 1 . sal, beletagen. H er var der bl. a. en sal »å l ’italienne«, et meget højloftet rum , som gik helt op i den overliggende etage, mezzaninen. Værelserne var udstyret med damask- og atlaskbe­ træk og havde stuklofter samt sandstenskaminer. I vinduerne var der hollandske skydevinduer, et sjældent træk i københavnsk byggeri, ført hertil a f bl. a. Philip de Lange, der kom fra Holland. I kælderen var der tre kokkener, mens sidehøjene var ind rettet til økonomibygninger, stalde, udhuse m .v. I 1767 skænkede Christian den 7. gården til geheimeråd van der Ltihe, men i 1779 købte kongen gården tilbage og indrettede det kongelige postam t her, og gården har været postgård lige siden. I tidens løb er de to sidehøje forsvundet, og a f bygningens prægtige indre er der in tet tilbage. Huset til højre ejedes på Holbergs tid a f Baltzer Poulsen Sjiøtt. H an var urtekræmmer, og han omtales i Barselstuen, hvor Else Skolemesters køber tobak hos ham.

I O

Marskalsgården blev bygget a f arkitekten Philip de Lange og den fik sit navn i 1730'me, da overhofmarskallen boede her. Bygningen var hovedfløj i et stort firfløjet anlæg, der strakte sig langt bagud. På 1. sal var der prægtigt udstyrede gemakker og sale. Siden 1779 har huset været postgård.

73