S_Holbergtidens_København

Nytorv

Lige ud for Slutterigade på Nytorv lå i gammel tid en hel del huse, hvori byens bøddel, rakkeren og bysvendene boede. Slutterigade kaldtes en overgang Svendegade efter bysvendene. Desuden lå stadens m a teria lgård og stalde her. I 1606 befalede Christian den 4., at »de Huse og V aaninger, som staar sønden næst op til Raadhuset« skulle nedbrydes, og den plads der derved fremkom blev kaldt Nytorv. A f citatet ses, at rådhuset allerede da lå på Gammeltorv. Sam­ tidig med anlægget a f Nytorv lod Christian den 4. det sengotiske rådhus ombygge, så det hk renæssancefacade. Dette rådhus brændte i 1728 tillige med et uerstatteligt indhold a f dokumenter og arkivalier. Det nye rådhus, Københavns fjerde, blev bygget på fundam en­ terne a f det gamle. Arkitekt var den aldrende generalbygmester J . C. Ernst, som m åtte døje hård kritik, fordi murene slog revner på grund a f en konstruktionsfejl i hvælvene. Det nye rådhus stod fær­ digt i 1733, men brændte allerede i 1795. Facaden mod Nytorv var femdelt: T re risalitter og to tilbagetrukne partier. De to yderste risalitter var kronet a f trekantgavle, mens den m idterste havde en halv rund fronton, hvori ses det danske rigsvåben med to løver som skjoldholdere. Forneden var der fire arkader, og i kælderen de r­ under dels fangehuller, dels vinkælder med skænkestue, en sammen­ blanding, som datiden ikke tog synderlig anstød af. Bag vinduerne i etagerne ovenover var ind rettet lokaler til bytinget og til stadens kontorer. Foran rådhuset ses byens skafot, en o ttekan tet, muret forhøjning med skampælen i den ene ende. Helt fra 1627 havde der været skafot på Nytorv. Oprindelig var det a f træ og blev opstillet af tøm rerlauget, n å r henrettelser skulle finde sted, men i Frederik den 4.s tid opførtes det a f grundmur. Efter b randen i 1728 blev

skafottet genopført, men nedrevet i 1761, da det var forfaldent og til »Vanzir for Torvet«, som »er et a f de reelleste Steder med stærk Passage til og fra Slottet, foruden at det er for lidet for Valbyerne, som paa Torvedagene holde der med deres Varer«. Kagstrygning fandt dog sted på Nytorv helt til 1780. Til venstre ses den ene ende a f Vajsenhuset, der lå hvor C. F. Hansens råd- og domhus siden blev bygget. Ved siden a f ligger kirurg Schønheyders hus, mens Vor Frue Kirkes nye, høje spir rager op i baggrunden . Tag ry tteren ses til højre ved det grå hus’ gavlkvist. Af de store borgerhuse til højre var de to nærmest lig­ gende bryggergårde.

Nytorv med rådhuset og skafottet med skampælen. T il venstre ses en del a f Vajsenhuset og langs torvet store borgerhuse opført efter 1728. I baggrunden Vor Frue Kirke med tårn og tagrytter.

49