S_Holbergtidens_København

København set fra Frederiksberg Bakke

Byen er skarpt afgrænset fra det omliggende ubebyggede om råde a f voldene. A f hensyn til byens forsvar m å tte hele det store areal mellem voldene og Falkoner Allé - Jag tvej-lin ien ikke bebygges, så derfor henlå jo rd en herude som m arker og enge lige til m idten a f forrige århund rede. F ra slottet på bakkens top gik en anden kongevej vestpå, mens den almindelige færdsel gik uden om bakken. N å r man kom ad Roskildevej mod byen, passerede man Langvaddam , den nu ­ værende Damhussø, kørte over Valby og fortsatte ad Rahbeks Allé til Vesterbrogade og videre til Vesterport, som skimtes for enden a f Vesterbrogade. Først i 1776 blev Roskildevej ført op over bakken, så man ligesom i vore dage passerede forbi slottets hoved­ po rt og Søndermarken.

F ra Frederiksberg Bakke var der i 1700-årene vid udsigt ind over København. Stod man med ryggen vend t mod Frederiksberg Slot, som Frederik den 4. havde ladet bygge 1699—1703, kunne man se Ø resund i nordøst, Kalveboderne og Køge Bugt i sydøst, og mellem dem byen med sit slot og sine tårne. Længst ude til venstre ses Rosenborg Slot og Reformert K irke i Gothersgade. Derefter følger en høj hvid bygning, som muligvis er grev Danneskiold-Laurvigs G ård i Store Kongensgade eller Landkadetakadem iet i Fredericiagade, dernæst R und e tå rn og T rin itatis Kirke, Sankt Petri K irke, som først i 1757 hk sit n u ­ værende spir, og Vor Frue K irke med byens højeste tå rn . D erpå ser man Helligåndskirken, Sankt Nikolaj samt spiret på Rådhuset på Gammeltorv til venstre og Vajsenhusets spir til højre. Så kommer Christian den 6 .s slot, det første Christiansborg, der kun eksisterede til 1794, da det nedbrændte. Lige til højre derfor ses Børsens dragespir, og endnu længere til højre Vor Frelsers K irke på Christianshavn. K irketå rnet havde et lavt spir, indtil Thu rahs snoede spir blev opsat i 1750. Endelig længst ude til højre Børne­ huset på Christianshavns Torv. I forgrunden til venstre ses Frederiksberg Kirke, hvorfra F rede­ riksberg Allé, der var blevet an lag t i 1699, fører ind til Vester Landevej, den nuværende Vesterbrogade. Frederiksberg Allé blev anlagt som kongevej fra København ud til Frederiksberg Slot, og den m åtte kun benyttes a f de kongelige. For at sikre at ingen u re t­ mæssigt færdedes på vejen var den afspærret med porte ved R u n d ­ delen og ved Værnedamsvej. Porten ved Værnedamsvej blev først nedrevet i 1862. Nederst i billedet ses nogle stald- og køkkenbygninger, der hørte til slottet, og lige på den anden side a f det lange stakit fører Pile Allé hen til kirken.

I

Udsigt over København f r a Frederiksberg Bakke. Nederst til venstre ses Frederiksberg Kirke, hvorfra Frederiksberg A llé fører ud til Vesterbrogade, som er kantet a f stubmøller. I detfjerne byen med sine tårne, til venstre Rosenborg Slot, til højre det nye Christiansborg Slot, hvis mægtige bygning rager op over de røde tage.

38