S_Holbergtidens_København

er noget a f det mest sejglivede, man har. Københavns m iddelalder­ kerne er et godt eksempel derpå. En storbrand kan dog medvirke til at opløse de gamle grænser. M an nedsatte kort efter b randen en reguleringskommission, som foreskrev, at de større gader skulle være 20-24 alen (ca. 12- 15 m) brede, mens man i m indre gader kunne nøjes med en bredde a f 16 alen (ca. 10 m). M an m åtte dog hu rtig t slække på disse krav, og kun få a f de gader, man ønskede at regulere, blev anlagt efter kommissionens planer. Enkelte resultater a f reguleringsarbejdet kan dog ses endnu i vore dage. Frederiksberggade opstod efter en fuldstændig ændring a f de gamle matrikelskel i det tætbebyggede kvarter mellem Vestervold og Gammeltorv, og Ku ltorvet blev dannet, efter at man havde besluttet, at bebyggelsen langs Mikkel Vibesgades østside ikke skulle genopbygges. Der var mange and re problemer, der skulle løses samtidig. De vældige mængder a f byggematerialer, træ, sten, kalk, je rn og glas skulle fremskaffes, og det tog tid at få håndværkere til byen, men efterhånden som det rygtedes at byen var brændt, strømmede håndværkere i stort an tal hertil både fra indland og udland. I en tid, hvor man endnu ikke havde noget brandforsikrings­ selskab, opstod der ved en b rand a f disse dimensioner nogle næsten uløselige økonomiske problemer. Da der i de fleste huse var frem­ med pan t, var ejerne a f de nedbrændte huse i den vanskelige situa­ tion, at de på en gang skulle svare ydelser a f det nedbrændte hus og samtidig fremskaffe kapital til bygning a f et nyt. Hvis ens hus og alt bohave var brændt, ejede man bogstaveligt talt intet. Selv om man havde været så forudseende at anbringe sine penge i huse i forskellige kvarterer, kunne man ved en brand a f dette omfang risikere, at alt alligevel brændte. For at få ordnet prioriteringen og låntagningen nedsattes en kommission, der skulle tage sig a f disse påtrængende problemer. Ved tilskud og lån samt ved at pålægge pan thaverne at nedskrive eller helt eftergive gælden, fik man ordnet

prestigen var det ikke tilrådeligt at bo længere væk. Præster, degne og klokkere boede i nærheden a f den kirke, hvortil de hørte, ligesom professorerne boede få skridt fra universitetet i professorresiden­ serne i Fiolstræde og Store Kannikestræde, mens studenterne var indlogeret på Regensen eller et a f kollegierne. Storkøbmændenes gårde lå i nærheden a f havnen, hvor de også havde deres vare­ lagre og oplagspladser. Håndværkerne boede endnu ofte samlet, således at et fags udøvere helt kunne præge en gade. I K loster­ stræde var der en overgang mere end en snes skomagere, ved voldene holdt garvere og smede til på g rund a f generne ved huder­ nes lugt og brandfaren , mens bryggerne gerne samlede sig i Nørre- og Vestergade. Arbejdere og daglejere boede i lejeboder, der ofte lå i byens udkan t ved voldene eller var klemt inde bag tætbebyggede karréers forhuse i de såkaldte gange. Nissegangen, Smedens Gang, Peder Madsens Gang og Henrik Fyrens Gang, den sidstnævnte kun ca. tre meter bred, er blot nogle få a f dem. Pistolstræde, der eksisterer endnu, kan give en svag forestilling om disse smalle, tæt­ befolkede smøger. M ange småhandlende og håndværkere ejede derimod selv deres huse, som de både boede i og havde værksted i. Da Rach og Eegberg i slutningen a f 1740’rne vandrede om i Københavns gader for at male deres malerier, var mange a f byens huse kun godt en snes år gamle. Ved den store ildebrand i oktober 1728 var op mod 1.500 af byens ca. 4.500 huse nedbrændt og omkring 8.000 mennesker blevet hjemløse. Det gik særlig h å rd t ud over Klædebo, Rosenborg og Snarens K varter, a f hvis ca. 800 huse kun 11 stod tilbage. Længe før b randen havde man forsøgt at regulere gaderne og at få bygget nye huse efter nogenlunde fælles retningslinier, dels for at mindske brandfaren , men vel især for at opnå den »régularité og égalité«, som var enevældens ideal. H id til var der dog ikke kommet meget ud a f disse reguleringsforsøg. Indrykn inger a f facader og flytning a f grundskel kan i en by kun foregå langsomt. Grundskel

!5