S_Holbergtidens_København

Byen Sammenlignet med London og Paris var K øbenhavn selv med sine 75—80.000 indbyggere en lille by. Alligevel rumm ede den næsten en tiendedel a f den danske befolkning. Ved at favorisere hoved­ staden på and re danske byers bekostning havde man her inden for de gamle volde fået samlet en væsentlig del a f den viden og kapital, som var vigtige forudsætninger for landets placering i økonomisk, politisk og kulturel henseende. København var fra gammel tid en befæstet by, og i 1700-årene lå den omgivet a f forsvarsværker, der var opbygget gennem lang tid. Den ældste del a f voldene var Nørre- og Vestervold, der for store deles vedkommende stammede fra m iddelalderen. En rest a f dette forsvarsanlæg er det såkaldte Ja rm e rs T å rn , hvis rester endnu kan ses på Ja rm e rs Plads ved H. C. Andersens Boulevard, mens et andet a f tårnene, H an e tå rn e t, er markeret med en cirkel i sten­ broen ud for Larslejsstræde. Christian den 4. sløjfede i begyndelsen a f 1600-årene-den gamle Østervold, der i en bue strakte sig fra det nuværende gadekryds ved Nørrevoldgade—Gothersgade til om råde t omkring Kongens Ny­ torv. H an ville udvide byen, og fra 1606 opbyggedes derfor et nyt voldsystem langs Østervoldgade uden om Rosenborg og ud til vandet, hvor det afsluttedes med et fort, Sankt Annæ Skanse, der lå på det sted, hvor Kastellet i 1660’erne blev anlagt. Ved dette voldanlæg udvidedes byens areal til mere end det dobbelte, og efterhånden opstod her et helt nyt bykvarter, Ny-København. H e r­ ude byggedes fra 1630’rne Nyboder til Holmens faste stok, og Christian den 4. begyndte også at bygge en stor kirke, Sankt A nna R o tunda , som sammen med Nyboder skulle indgå i en stor­ stilet bebyggelsesplan for om rådet, Oktogonplanen . Hverken planen eller kirken blev dog nogensinde fuldført. Ude i det sumpede terræn ved kysten fik K øbenhavn i 1627 en ny toldbod, der lå om tren t der, hvor vore dages toldbod ligger.

men med Mingottis italienske operaselskab, som Frederik den 5. indkaldte i 1747. Dette ensemble fremførte operaer, ligeledes på Charlo ttenborg , og den tyske komponist G. W. Gluck op tråd te i 1749 som kapelmester for selskabet. I 1748 kunne man tage det nyopførte kongelige teater på Kongens Nytorv i brug, og her i Eigtveds bygning fik teaterkunsten gode vilkår. Der var dog et punkt, den enevældige konge udfoldede sig på: bygningskunsten. Ligesom tidens andre enevoldskonger var Christian den 6 . stærkt op taget a f at skabe en imponerende ark i­ tektonisk ramme om sig selv og hoffet. Hans far, Frederik den 4., havde i 1720’rne ladet det gamle Københavns Slot ombygge og modernisere, men allerede få år efter lod Christian den 6 . slottet rive ned til grunden . I stedet opførte han 1732—40 med E. D. Hausser, N. Eigtved og L. T h u rah som arkitekter det nye slot, der fra 1741 kaldtes Christiansborg. Dette slot, det første Christians­ borg, der bortset fra R idebaneanlægget nedbrændte i 1794, var efter danske forhold et meget stort og kostbart slot. Det indeholdt over 300 gemakker, værelser og sale, i v induerne var der indsat 17.790 ruder, og der var to »machinstole«, elevatorer, som »kunne gaa commode op og ned« med de kongelige personer. Til gengæld havde slottet kostet en sum, der svarede til værdien a f alt jordegods på Sjælland. Men ikke nok med det. Sam tidig med at dette kæmpeslot blev opført, lod dronningen, Sophie M agdalene, Laurits de T hu rah bygge Hirschholm Slot, i Jægersborg Dyrehave byggede han for kongen et jagtslot, Erem itagen, i Roskilde arbejdede han på Palæet, foruden at andre byggearbejder også var i gang. Sam tidig med at København skulle genopbygges efter branden i 1728, blev de mange penge, som erhvervene indtjente, forvandlet til monu­ menter for den enevældige kongemagt.

12