S_Holbergtidens_København

Amalienborg

Frederik den 3.s dronning , Sophie Amalie, ejede en stor grund, der strakte sig fra den nuværende Sankt Annæ Plads og om tren t til Frederiksgade. H er havde hun opført et lystslot, Amalienborg, som gik med i købet, da det gamle Operahus, der lå tæt ved slottet, brændte i 1689. Næsten 300 mennesker omkom i flammerne eller blev kvalt a f røg. Amalienborg blev ikke genopført. Alt hvad der kunne bruges a f bygningsresterne, blev transpo rteret hen til Sankt Annæ Plads og senere anvend t til bygningen a f Garnisons Kirke. På Amalienborgs g rund blev an lag t en stor have, mens om rådet nordfor blev b rug t som mønstringsplads for hæren. På billedet ses haven i forgrunden med høje træer nærmest Bredgade og et fransk haveanlæg til højre. Haven var »ziiret med endeel kunstige og fortreffelige Billeder, hvo rib land t billigen regnes trende Stykker a f hvidt M armor, nemlig O rpheus og Eurydice, a f den berøm te F loren tiner Jo h an B a ra tta ; en Mercurius a f Kobber forgyldt; de fire Aarets T ide r a f hvidt M armo r, de fire Elementer af Blye etc. som alle fortiene a f en K iender nøye at betragtes«. Som afgrænsning mellem haven og eksercerpladsen mod nord lå en række pavilloner, som var forbundet med h inanden ved bu ­ skadser og buegange. I m idten stod en o ttekan te t pavillon med kuppel og lanterne. Den var opført i 1723 a f den alle steds nær­ værende J . C. Krieger. H er opho ld t Frederik den 4. sig, n å r han overværede Københavns garnisons mønstringer. I de lave byg­ ninger på hver side a f pavillonen var der orangerier, mens de øvrige bygninger var ind re tte t til bolig for hofbetjente og til stalde. Til højre ses et lysthus, der er bygget på samme måde som pavil­ lonen, blot i m indre format. T il venstre ses skibe i Ø resund og »Saugmøllen«, mens trærækken markerer Ny Toldbodgades forløb. Den var blevet anlagt i 1690 gennem det sumpede terræn nær kysten. Til højre rager master og

agterspejle op over bebyggelsen. Skibene skulle ankre op ved To ld ­ boden, der allerede i 1627 var blevet flyttet herud. K o rt efter at Rach i 1748 havde malet billedet, begyndte Fre- deriksstaden med det nuværende Amalienborg at rejse sig på den gamle haves areal. M an begyndte at bygge de fire palæer, Schacks, Brockdorffs, Levetzaus og Moltkes i 1750, men først omkring 1760 var de alle fire færdige. J . F. J . Salys ry tterstatue a f Frederik den 5. blev opstillet i 1768 og afsløret i 1771, men først i oktober 1774 var brolægningen og gitteret omkring monum entet i orden.

58

E fter at dronning Sophie Amalies slot var brændt sammen med Operahuset i 1689, blev det store areal udlagt til park og eksercer­ plads. På billedet ser man fr a Bredgade, måske f r a Moltkes Palæ, ud over parken, som var adskilt fr a pladsen a f en række pavilloner og lysthuse. T il venstre ses Sundet og Savmøllen ved N y Toldbodgade, og til højre tømmerpladserne og agterspejlene a f nogle skibe, der er trukket på land.

153