S_Holbergtidens_København

Moltkes Palæ, Dronningens Tværgade 2

Da U lrik Frederik Gyldenløve, søn a f Frederik den 3. og en over­ gang gift med M arie G rubbe, omkring 1700 solgte Charlo ttenborg til d ronn ing Charlo tte Amalie, byggede han et andet palæ på h jørnet a f Dronningens Tværgade og Bredgade. Arkitekt var Ernst B randenburger, og palæet stod færdigt i 1702. Det lå med fri udsigt ud over Sophie Amalienborgs have og eksercerpladsen, indtil Frederiksstaden voksede op i 1750’erne. Ud mod Bredgade lå hovedfløjen, et ni fag langt, to etager højt hus med en kvist på tre fag. M id tpa rtiets tre fag var svagt fremspringende og udsmykket med pilastre fra sokkel til hovedgesims. Bagved lå to sidefløje. Gyldenløve døde allerede i 1704, og palæet gik i arv til hans søn, grev Ferd inand Anton Danneskiold-Laurvig, der ved giftermål med U lrica Eleonora Reventlow blev svoger til Frederik den 4. I 1720’rne lod han J . C. K rieger ombygge og udvide palæet, som fik en balustrade med statuerover kvisten og endvidere blev udsmykket med kraftige sandstensrammer med elefant- og løvehoveder om vinduerne. Indvend ig indrettedes p rag tfu ld t udstyrede festsale. Omkring 1730 opførtes en lang treetages bygning med en kuppel over de tre midtfag. Bagved lå en meget stor have, som strakte sig helt hen til den nuværende Frederikskirkes plads og på det no rd ­ ligste stykke gik helt ud til Store Kongensgade. I 1765 var palæet ramm e om den skandale, der opstod, da Danne- skiolds søn, Christian Conrad , bortførte en a f Det kgl. Teaters skuespillerinder, M ette M arie Rose, og holdt hende indespærret i palæet i flere dage. T il sidst m å tte han dog frigive hende, og kongen idøm te ham bøde og erstatning til frøken Rose og forviste ham til Norge, hvor han iøvrigt ejede store godser. Elan kom dog snart tilbage og blev en a f Christian den 7.s mest løsslupne svirebrødre. H an formøblede alt og endte med at blive afskediget fra alle sine embeder a f Struensee.

I 1783 købte to a f tidens største handelsmænd, Niels Lunde Reiersen og Frederik de Coninck palæet. De Coninck lod i 1785 Eric Pauelsen udsmykke et a f værelserne med malerier, der viste udsigter fra D ronn inggård , som han også ejede. Siden købte en anden storkøbmand Constantin Brun palæet, hvor hans kone Friderike Brun ho ldt sin litterære salon. F ra 1852 til 1930 var huset »bypalæ« for Moltke-familien på Bregentved, og efter den fik palæet sit nuværende navn. F ra 1930 ha r Håndværkerforeningen ejet bygningen. I baggrunden til venstre ses på hjørnet a f den nuværende Frede- riciagade Frederik den 4 .s operahus, der fra 1721 til 1861 var Landkadetakadem i. Til højre kanalen, der omgav Amalienborgs have og eksercerpladsen.

54

Fra hjørnet a f Dronningens Tværgade ser man ud ad Bredgade. T il venstre Moltkes Palæ, som Ulrik Frederik Gyldenløve lod bygge omkring 1700, og som nu ejes a j Håndværkerforeningen. Bygningen med kuppel på midtpartiet hørte til palæet, men blev fø r s t opført i 1730. Bagved skimtes Landkadetakademiet i Fredericiagade, og til højre ligger Amalienborgs have.

r45