S_Holbergtidens_København
Thotts Palæ, Kongens Nytorv 4
fortsatte dog ufortrøden t og havde ved sin død i 1785 samlet omkring 138.000 bind, som var anb rag t i biblioteksbygningen bag palæet. »Tho tt var sin egen Bibliotekar, han havde in tet fuld stændigt Katalog, men stolede paa sin omfattende Hukommelse og vidtstrakte Bogkundskab; mod Slutningen a f hans lange Liv svig tede Kræfterne ham dog, og efter hans Død fandtes mangfoldige Reoler overfyldte, ikke blot paa Gulvene mellem Reolerne, men ogsaa i fjernere Dele a f Husene laa en Uendelighed a f Bøger, ind bundne som u indbundne , stablede i Bunker«. Der var gratis adgang for videnskabsmænd til bogsalen, hvor bøgerne var fordelt i 24 rum. T ho tt havde bestemt, at samlingen efter hans død skulle sælges på auktion. Det tog fire å r og gav kun ca. 16.000 rigsdaler i netto indtægt. Det pludselige udbud a f så mange bøger bevirkede, at priserne faldt voldsomt. Mens haven forlængst er frasolgt og bebygget, og biblioteks bygningen er nedrevet, står palæet, der nu er domicil for den franske ambassadør, næsten uændret. Til højre på billedet ses Bredgade med hjørnehuset, det såkaldte Kanneworffske Hus, der i 1750 ejedes a f urtekræmmer Niels Titken. Ved siden a f ligger Jonas Collins Gård.
Søhelten Niels Ju e l opførte 1683-86 et stort palæ ud mod Kongens Nytorv på h jø rnet a f Norgesgade, som Bredgade hed dengang. Palæet bestod afen hovedfløj mod torvet og en sidefløj langs Norges gade, mens der bagved lå en stor have, der strakte sig helt over til Store Kongensgade. Arkitekten kendes ikke, men formodes at have haft nær forbindelse til L am bert van Haven. Det elleve fag lange hus havde kælder og to etager. På facaden var der tolv pilastre i stor orden d .v .s. at de strakte sig fra fundam en t til hovedgesims, og den tre fag brede m idtrisalit havde en kvist med balustrade. Porten i det brede midtfag havde flam merede portfløje, og på hver side hang en smedejernslygte. In d vendig var palæet rigt udstyret med paneler og gyldenlæder på væggene, loftsmalerier, dørstykker og kam iner. Niels Ju e l døde i palæet i 1697, og i 1699 overgik det til Christian den 5.s søn, Christian Gyldenløve, som opførte en nordfløj, så palæet blev et symmetrisk anlæg. Mellem de to sidefløje opførtes en mur, der i en bue med port lukkede gården mod haven. Herefter ejedes palæet a f den Danneskiold-Samsøeske familie, indtil grev O tto T ho tt til Gavnø i 1760 købte det på auktion. H an lod den franske arkitekt N. H. J a rd in ombygge palæet både udvendig og indvendig. På facaden blev mellem de to etager opsat gu irlander a f sandsten, pilastrene fik korinthiske kapitæler, og kvisten blev ændret til en trekan tfron ton med o rnam en ter og derover et stort våbenskjold. Balustrader med vaser og statuer blev opsat i hele facadens længde, og muren i gården blev erstattet med en buet fløj. I haven opførtes en biblioteksbygning til Thotts store, kostbare samling a f m anuskrip ter og bøger. O tto T ho tt er vel den største danske bogsamler gennem tiderne. Allerede som ung havde han i ud landet købt bøger, som også mange udlændinge m isundte ham , men alt brændte i 1728. H an
5 °
Søhelten N iels J u e l byggede sig et stort palæ på Kongens Nytorv. På billedet ses bygningen, inden Grev Otto Thott lod den ombygge i 17(Tierne a f N . H . Jardin. T il højre Bredgade med hjørne huset, der senerefik navnet det Kanneworffske Hus, og ved siden a f Collins Gård.
137
Made with FlippingBook