S_Holbergtidens_København
Hovedvagten på Kongens Nytorv
M id t på Kongens Nytorv lå en »Corps de garde«, et vagthus, men det blev fjernet, da Christian den 5.s ry tterstatue i 1688 skulle op stilles her. I 1723 opførtes en hovedvagt i torvets nordvestlige hjørne. Arkitekten for den martialsk udseende bygning var E. D. Hausser. Bygningen havde to etager, foran stueetagen var der en arkade. Taget var højt og stejlt, og over midtfaget sad en stor, halv rund fronton. T hu rah fortæller, at Frederik den 4. opførte bygningen, som var » ib land t and re Z iirater, prydet med Høystbemeldte Konges Brystbillede a f Steen, med allehaa'nde Krigs-Gevær om ringet«. Efter at eksercerpladsen ved Amalienborg var blevet sløjfet i 1750’erne ved Frederiksstadens anlæg, havde man brug for Kongens Nytorv som paradep lads, og de træer, man havde p lan tet omkring Christian den 5.s statue blev fældet og pladsen brolagt. Foran Hovedvagten var der en plads indhegnet a f svært, rod- malet tømmer. H er stod tre kanoner, som populært blev kaldt Abraham , Isak og Jakob , og pegede ud over pladsen. Bagved stod en række geværstøtter, og til venstre for bygningen stod »Træ mæren«, en træhest hvorpå en soldat rider sit ubehagelige ridt. Hovedvagten, der brugtes som varetægtsarrest for militæret, blev i 1830’rne forhøjet med en etage, men efter at København var blevet opgivet som fæstningsby blev den i 1875 nedrevet, og vagten flyttet til Kastellet. Til venstre ses et bindingsværkshus. Det hørte til Grams Palæ, der lå på det nuværende Hotel d ’Angleterres grund. Til højre for vagtbygningen ses Ny Adelgades udmunding . I den store hjørne ejendom boede generalbygmester Faurits de T hu rah fra 1757 til sin død i 1759. Husets stueetage er ind rettet til slagterboder, hvor man ser slagterne i arbejde.
Den røde gård ved siden a f tilhørte omkring 1750 en vis Jens Karm arks enke, mens det forreste a f husene i Gothersgade, der udm unde r til højre, tilhørte v in tappe r Paul Nyegaard. I det andet hus med de hvide lisener og den lille gavlkvist boede borgmester Christian Fædder, der begyndte som lakaj og endte som kon ferensråd og Københavns politimester. H an var et ubehageligt eksempel på enevældens favorisering a f eftersnakkere. H an blev protegeret a f både A. G. Moltke og Høegh Guldberg, men begge tog fejl. Hvor Fædder kom til, opstod der stridigheder og skandaler. Som medlem a f m agistraten blev han »skønt b lo ttet for K u ltu r« d irektør for Det kongelige T ea ter, hvor han sænkede niveauet ved at engagere akrobatfer. Som politimester kunne han skalte og valte med pressefriheden, som det passede ham . Hans fremfærd over for forfattere og bogtrykkere vakte stor harme, og en hel samling pam fletter mod ham vidner om, hvor ilde lidt han var.
45
Hovedvagten lå i det ene hjørne a f Kongens Nytorv ved den nu værende Hovedvagtsgade. Foran var der en indhegnet plads, hvor geværer og kanoner var opstillet. I huset til højre er der slagter boder i stueetagen. Tderst til højre Gothersgade og Store Kongens gade.
1 2 6
Made with FlippingBook