S_Holbergtidens_København

Prinsens Palæ, Frederiksholms Kanal 12

Købm anden W igand M ichelbecker byggede i 1687 en stor gård ud mod Frederiksholms K ana l og langs Ny Vestergade, som mange å r efter stadig kaldtes Wigandsgade. Hans svigersøn Wilhelm Edinger arvede ejendommen, og han fik den tvivlsomme for­ nøjelse at have czar Peter den Store indlogeret i 1716. Edinger fik kun en ringe erstatning for det hærværk, som czarens hofstab øvede mod bygninger og inventar. Frederik den 4. købte ejendommen og opførte omkring 1720 et palæ til den daværende kronprins, den senere Christian den 6. I 1742 var det Christian den 6., der skulle ind rette en bolig til sin søn, Frederik den 5., og det kun godt tyve å r gamle palæ blev nedrevet. I stedet opførte Niels Eigtved i årene 1743—44 det nuværende palæ. Det kongelige Palais, som det kaldtes, er vort første rokokopalæ i fransk stil. Det ha r fire fløje og åbner sig mod kanalen med en lav portfløj med en balustrade, hvorpå står statuer og vaser. F ra porten kommer man ind i gården, i hvis baggrund hovedfløjen rejser sig i tre etager. I beletagen er riddersalen og den bagved liggende kavalérgang endnu bevaret. Mellem hovedfløjen og de to sidefløje lå en stor have. H e r på hovedfløjens haveside h a r man anvendt de få sandstensornamenter, der er bevaret fra Frederik den 4.s palæ. Frederik den 5. kom ikke til at bo længe i Det kongelige Palais. H an blev konge i 1746, og palæet overgik derefter til hans moster Sophie Caroline, fyrstinde a f Ostfriesland, som rykkede ind med sin hofstab, ialt 44 personer, og boede her til sin død i 1764. H un efter­ fulgtes a f prins Carl a f Hessen, der var gift med Frederik den 5.s d a tte r Louise. Det er fra denne periode, betegnelsen Prinsens Palais stammer. Inden prins Carl flyttede ind, blev palæet i 1766-67 istandsat a f C. F. Harsdorff, som også et tiår senere stod for ind ­ retningen i sidefløjens stueetage a f statsminister Ove Høegh-Guld- bergs lejlighed, som stadig eksisterer.

Efter at prins Carl havde forladt palæet, blev det b rug t som bolig for hofembedsmænd, og kaldtes derfor ofte »Det adelige Vartov«. En overgang havde malerne Nikolaj Abildgaard og Jens Ju e l atelier i riddersalen, men de m å tte fortrække i 1794, da højesteret installeredes i palæets hovedfløj efter Christiansborg Slots brand . Højesteret havde lokaler i palæet til 1854. Det kongelige danske Landhusholdningsselskab ha r holdt sine møder her fra 1771, og dets mødesal bruges stadig, ligesom Videnskabernes Selskab havde til huse i palæet i to perioder, 17 76-94 og 1854-99. Detkgl. nordiske Oldskriftselskab h a r ho ldt sine møder her siden 1854. I m idten a f forrige århund rede blev de forskellige samlinger, som siden blev til Nationalmuseet, anb rag t i palæet, og ved den store ombygning, som skete i årene 1929-38 under ledelse a f arkitekt Mogens Clemmensen, hk bygningerne det udseende, de ha r i dag.

3 2

Prinsens Pala blev opført til Frederik den 5., mens han var kron­ prins, med N iels Eigtved som arkitekt. Foran den tilbagetrukne hovedbygning ligger en lav portfløj, der forbinder de to sidefløje. T il venstre N y Vestergade.

I O I