S_HansA.MøllerStamtavleOverSlægterneStampeOgThestrup

4 3

Den Sans for Frihedens Betydning for Arbejdet, som bragte S. til at ønske Selvejendom fremmet, gjorde ham ogsaa ilde stemt imod de Skranker, som vidtgaaende Privilegier og Lavsrettigheder kunde sætte for Omsætningen. Det var bl. a. det, der bragte ham til at faa udvirket et Reskript af 10. April 1761, hvorefter der ikke maatte oprettes flere Lav, samtidig med, at Optagelsen i de bestaaende Lav lettedes, og Eneret kun maatte gives i visse bestemte Tilfælde og for en vis Tid, ligesom Næringsfriheden i de danske og norske Kjøb- stæder betydelig udvidedes. I det vigtige Afsnit af S.s Liv, som vi her have dvælet ved, havde han med Stillingen som Generalprokurør ogsaa forbundet den at være Højesteretsassessor, og foruden at han var bleven udnævnt til Direktør for det kongl. Søassuranceselskab, var der tilfaldet ham forskellige Titler og andre Udmærkelser. Han var 1766 bleven Kon- ferensraad, 1769 Ridder af Danebrog, 1770 gav Dronning Sophie Nagdalene ham sin Orden de l’union parfaite, og han var desuden 4. Maj 1759 bleven optaget i den danske Adelsstand. Imidlertid havde han tillige giftet sig (30. Nov. 1753) med Christine Elisabeth Kløeker, Datter af Etatsraad H. L. K.; men Døden berøvede ham hende alle­ rede 1761. Den meget indflydelsesrige Rolle, som S. havde spillet indtil 1770, ophørte, da Struensee i dette Aar greb Magten. Vistnok lod han S. beholde Embedet som Generalprokurør, og han brugte ham ogsaa, bl. a. til at udarbejde en ny Instrux for Højesteret; men stor Indfly­ delse havde S. dog ikke i denne Tid, og som andre Medlemmer af Kancelliet følte han sig stærkt trykket ved den Nyndighed, Struensee udøvede. Et meget godt Arbejde fik han imidlertid dog i denne Tid Lejlighed til at udføre ved Udarbejdelsen af Forordningen af 15. juni 1771 om Hof- og Stadsretten i Kiøbenhavn, og han holdt da ogsaa bag efter sin Haand med Kraft over denne Domstol, med hvis Ind­ retning han havde sympathiseret. Derimod havde han des værre ingen Ære af, da han havde faaet Sæde imellem Struensees Dommere, saa at være den, der affattede Dommen over Struensee, som vel kjendt et i flere Henseender højst uheldig redigeret Atkstykke. S. var aabenbart under Struensee-Katastrofen som saa mange andre her hjemme kommen rent ud af Ligevægten. I den saakaldte Guldbergske Tid indtog han naturligvis en meget anset ydre Stilling, og foruden at blive Gehejmeraad (1774) fik han Sæde ikke alene i flere Kommissioner, men ogsaa baade i Over­ skattedirektionen (1777) og i Overbankdirektionen (1782), og i Kan­ celliet vedblev hans Ord at gjælde meget; men dog var hans Virk­ somhed i denne Tid mindre, end den havde været før 1770. Det ser ogsaa stærkt ud til, at han i Længden ikke har følt sig tilfreds'med don Guldbergske Styrelse, efterhaanden som den ved Kabinetsordrerne fik et Vilkaarlighedens Præg, der i høj Grad stred imod de Grund­ sætninger, han stedse havde gjort gjældende. Et tydeligt Vidnesbyrd